Da vi ikke ved, hvornår vi skal dø, fremstår livet som en uudslukkelig kilde. Men tingene sker kun et vist antal gange. Et begrænset antal gange. Hvor mange gange til vil du erindre en eftermiddag i din barndom? En dag med så dybe spor, at livet ikke kan forestilles uden den. Måske fire, fem gange til. Måske ikke engang det. Hvor mange gange til skal du se fuldmånen? Måske 20. Og ikke desto mindre forekommer det at være uendeligt. Slutrep. i Bernardo Bertoluccis Under himlens dække Ja, hvert eneste forår behøved dig. Mangen en stjerne vented af dig, at du skulle spore den. I det forgangne sted der en bølge, eller engang du vandred forbi ved et åbent vindu, gav en violin sig hen. Alt dette var opgave. Fra Rainer Maria Rilkes DUINO ELEGIER
LIGEVÆGTEN MELLEM DET ÆSTHETISKE OG ETHISKE I PERSONLIGHEDENS UDARBEIDELSE Valget, forvandlingen og lidenskaben Det æstetiske og det etiske i mennesket Den etiske grundholdning: Livet som opgave