Rune Klan om Jesu liv

 

 

Vi er nu i

 

Hellig Tre Konger

 

perioden

 

 

Sportens rum - drama og disciplin

 

"Sporten er et af de områder, hvor moderne mennesker dyrker fælles værdier gennem en række ritualer. Stadionet og fitness-centret kan begge siges at være moderne rituelle rum.

 

I moderne tid har kirken mistet sin betydning som det rituelle rum, der samler folk.

 

Men det betyder ikke, at der ikke er behov for rituelle rum og for ritualer, der udtrykker fælles værdier. Det betyder heller ikke, at fællesskabet omkring ritualerne ikke findes i det moderne samfund.

Ritualer, helte og myter

Sporten er et af de områder, hvor moderne mennesker dyrker fælles værdier gennem en række ritualer.

 

De værdier, sporten indeholder, er grundlæggende for det moderne samfund: fart, erobring, styrke, dynamik, aktivitet og fremskridt.

Med udgangspunkt i disse værdier har sporten sine egne ritualer, helte og myter bygget over kampenes forløb, sejrherrerne og historierne om dem, som formidles både af medier og af fans og vokser til mytiske beretninger. Med til sportens værdier hører desuden idealerne om fair play, som indgår i de forskellige sportsgrenes regler og vedtægter.

"Hvad gør vi, når Jesus vender tilbage? Rykker Preben Elkjær ud på fløjen!" lød det i en københavnsk graffiti fra 1980'erne. Sportens helte har afløst de religiøse forbilleder. Og entusiasmen i forhold til at deltage i sport, enten som tilskuer eller deltager, har grebet langt de fleste mennesker.

 

Et løft ud af hverdagen

I sportens verden trækkes vi ud af hverdagslivet.

 

Her bliver hverdagens spørgsmål og problemer afløst af et overskueligt univers, hvor der ikke er tvivl om, hvem der er helte og skurke, hvor afgørelserne træffes entydigt og øjeblikkeligt, og hvor simple ritualer som dommerfløjt og fællessange sætter scenen. Et univers, der er klart markeret i tid (spillets varighed) og rum (banens areal).

Her kan moderne mennesker opleve dramaet, begejstringen, fællesskabet og den identitet, som man tidligere fandt i religion og mytiske fortællinger.

Individet og gruppen

Sportens øgede popularitet kan måske forklares med den vægt, der lægges på det enkelte individ i nutidens samfund.

 

Jo mere individualistisk samfundet er, jo mere intenst får mennesker brug for en måde at genvinde en følelse af tilhørsforhold til en gruppe.

 

Denne følelse opnår man ved at være en del af fanskaren omkring et sportshold.

 

Stadionet - arkitektur for heltedyrkelse og massesuggestion

Når man i middelalderen trådte ind i kirkerummet, blev man overvældet af hvælvingernes himmelbuer og kalkmaleriernes farverige og dramatiske billedsprog.

 

Her var man en del af menighedens fællesskab, hvor man fulgte kirkeårets ritualer sammen. I kirken fandt en række meningsskabende ritualer sted. Denne virkning, hvor man bliver revet ud af hverdagen og ind i en sanselig og dramatisk fortælling, finder vi i dag i stadionarkitekturen.

Stadionets arkitektur understøtter fællesskabets samling omkring dramaets hovedpersoner - sportsudøverne - og medvirker til at hæve niveauet af oplevelsen. Forhold som indretning, lys, farve, lyd, varme og ventilation stimulerer vores sanser og har stor betydning for oplevelsen.

Stadionets ovale form med den trinvise stigning samler tilskuerne omkring det, der foregår på banen, og skaber et fællesskab mellem de mange mennesker, der overværer begivenhederne. Hver enkelt tilskuer oplever både at være fysisk tæt på idolerne og at smelte sammen med de øvrige tilskuere i én stor menneskemængde.

Faste elementer i stadionarkitekturen er tribunerne med tilskuerpladserne, der er samlet omkring banen, spillernes tunnel, hvorfra spillerne dukker frem fra de 'hellige' omklædningsrum, hvortil kun særligt udvalgte har adgang, forretningsafsnittet samt salgsstandene.

Desuden er stadionets arkitektur påvirket af tidens sociale, tekniske og rumlige udviklinger. Ikke mindst betyder mediernes fokus og de stadigt voksende kommercielle interesser i sporten en del for stadionets udformning. Stadions har udviklet sig til at være multifunktionelle arenaer, hvor sport bare er en af de aktiviteter, der foregår. Koncerter og andre store shows får også plads i stadionet.

Ofte giver opførslen af et stort stadion stor prestige til den by, det opføres i. Et stadion tiltrækker store begivenheder og skaber positiv interesse omkring byen. Derfor bruges der mange penge, når der skal opføres et nyt stadion, eller når et stadion skal renoveres. Et flot og stort stadion kan nemlig tiltrække større begivenheder, mere opmærksomhed - og flere penge.

I 1990-92 blev Parken, det danske nationalstadion, bygget om og blev hermed et af Europas mest moderne stadioner. Ombygningen skulle medvirke til at undgå hooliganisme og skulle tiltrække et eksklusivt og købedygtigt publikum. Alle tilskuere skulle nu placeres på en stol i stedet for at stå i båse, og der blev bygget særlige loger til virksomheder og rige organisationer. Men spørgsmålet er, om ikke den nye indretning af stadionet forhindrer den sammensmeltning mellem tilskuerne til ét stort fællesskab, som er en væsentlig del af sportens rituelle virkning.

OL - sportens rituelle højborg

Mest tydelige bliver sportens ritualer omkring De Olympiske Lege.

 

Her har åbnings- og afslutningsceremonierne gennem årene udviklet sig til større og større begivenheder med flere og flere ritualer.

Ritualerne er nøje beskrevet, så de er ens fra år til år. Det er fx indmarch, edsaflæggelse, taler, symbolske duer og kanonskud.

De mange symboler omkring OL, som ringene, flaget og mottoet, er også altid de samme.

Alle ved, hvad der skal ske, og det giver en stor fællesskabsfølelse. Om ikke en religiøs følelse, så giver det i hvert fald en særlig og højtidelig stemning.

Fitness-centret - rum for bodsøvelser og syndsforladelse

I fitnesskulturen finder man en anden form for sportsligt rituelt rum.

 

Her er dramaet og legen erstattet af nøje fastlagte øvelser med energiforbrænding og opnåelse af de helt rigtige kropsproportioner som mål. Hertil kommer den enkelte for den gentagne, rituelle tur gennem centrets redskaber som aflad for de ekstra kilo eller for at dyrke sin krop.

"Forbrænd dine synder", siger man, når man har spist en flødekage el. lign. og vil forhindre, at fedtet sætter sig, ved at forbrænde de indtagne kalorier. I sådanne formuleringer ligger der et tydeligt moralsk præg, der spiller på synd og skyldfølelse. Vi føler os ikke længere syndige i forhold til en gud. I stedet er det i forhold til vores kulturs sundhedsmoral og vægtvogteri, vi bliver skyldige, når vi ikke har levet op til normerne.

I fitnesscentret kan man råde bod for sine synder gennem bodsøvelserne i fitnessmaskinerne, på spinningcyklen eller på løbebåndet. Når man har forbrændt sin synd, har man opnået en form for syndsforladelse - indtil man falder i og spiser noget fedende eller usundt igen.

Fitnesscentret bliver et rituelt rum. Her udfører man de ritualer, der skal udfri en fra synden eller føre på vej mod frelsen ved at opnå et veltrænet legeme. Ritualer bestående af gentagne øvelser udført i samme rækkefølge. Ritualer, som alle i centret er fælles om, om end med udgangspunkt i deres egen individuelle bodsgang. Rummets spartanske, enkle udformning vidner om, at det ikke er for nydelsen, man kommer her, men for at gøre bod.

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014"

 

Taget fra siden www.dac.dk

 

Kan man være

fed og lykkelig?

 

"Kroppen er blevet et vigtigt pejlemærke for vores opfattelse af hinanden.

 

Af Bente Dalgaard...

 

 

TEKSTEN ER TILSYNELADENDE COPY-PASTE-BESKYTTET, MEN DU KAN LÆSE ARTIKLEN HER, SIDE 6

 

 

Skulle linket ændre sig, må du gerne give mig besked.