Tidslinje 830 til i dag

 

En tidslinje over de begivenheder, der har gjort Danmark til Danmark, fra den første undervisning, og den første kirke blev bygget i Hedeby i det daværende Danmark, indtil i dag, hvor vi har haft den første regering med kun kvindelige partiledere, første kvindelige statsminister og første kvindelige formand for folketinget.

Milepæle, der har skabt landet, både geografisk og værdipolitisk, og de forskellige beslutninger og situationer, der har påvirket og har haft indflydelse på kristendommens stilling og betydning i Danmark siden 830, både som en del af kulturen, men også som regulær forkyndelse, eller mangel på samme (efter 1975).

830: Det ældste vidnesbyrd om skole i dansk sammenhæng er Ansgars undervisning i ca. 830 af 12 drenge, der skulle oplæres til forkyndelse af det kristne budskab

848: Den første kirke oprettes i Hedeby i det daværende Danmark af Ansgar, som kom til Danmark i 826.

960-985: Jellingestenen rejses.

1060/70: Kong Svend Estridsen inddeler landet i sogne

1215: Enhver kristen af begge køn skulle have adgang til skriftemål og nadver. Præsten var forpligtet på at høre skriftemål og uddele nadveren til samtlige sine sognebørn, med mindre nogen åbenlyst levede i synd.

1241: Jyske lov: Med lov skal land bygges (Ifølge Gunnerbiografiens forfatter var dennes [Aarhus' biskop Gunners] råd vigtige ved lovtekstens udarbejdelse). Her hedder det bl.a., at voldtægt er en krænkelse af kvinden. Tidl. blev den betragtet som hærværk, da kvinden blev set som mandens ejendom.

1380: Norge og Island kommer under den danske konge.

1479: Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet oprettes sammen med universitetet.

1523: Sverige bliver uafhængig af Danmark-Norge.

1524: Det Nye Testamente kommer for første gang på dansk.

 

1532: Luthers Lille Katekismus (om De Ti Bud, trosbekendelsen, Fadervor og sakramenterne), som han skrev i 1529, oversættes til dansk.

1536: Reformationen gennemføres i Danmark 30. oktober.

1537: Kirkeordinansen på latin foreskriver latinskoler i alle købstæder.

1539: Danmark-Norge indfører en lov, som forbyder hospitalerne, at der er mere end én patient i hver seng. I praksis er reglen dog vanskelig at følge.

1540: Den ældst kendte heksebrænding finder sted i Stege på Møn. Efter 2. Mosebog: "En Troldkvinde må du ikke lade leve", kap. 22, v. 17.

1543: Kopernikus fjerner jorden fra verdens centrum, hvilket er et slag mod kirkens verdensforståelse, som har Jorden og mennesket i centrum som det vigtigste. Han hævder, at jorden drejer om solen, og ikke omvendt ("den kobernikanske vending").

1550: Første hele bibel på dansk (Christian den 3.'s bibel).

 

1614: I november måned opretter kongen to infanterikompagnier. Hermed får Danmark sin første nationale hær - tidligere havde kongen anvendt lejesoldater.

1658: Danmark mister Skåne, Halland, og Blekinge.

1660: Enevældens indførelse.

1683: De ti bud skrives ind i dansk strafferet. Desuden sætter Danske Lov en principielt grænse på 15 år som den kriminelle lavalder. Loven udvider dødsstraffen til fx. trolddom, majestætsfornærmelse og "omgængelse mod naturen" (sodomi og homoseksualitet), men den ophævede samtidig dødsstraffen for tyveri

1684: To jøder får lov til at holde synagoge (religiøse ceremonier) i hjemmet for den jødiske menighed i København men det skulle dog ske for lukkede vinduer. Samme år grundlægges Det Mosaiske Troessamfund.

1693: Den sidste 'heks', der blev brændt (efter at 1000-2000 personer havde lidt denne skæbne), var Anne Palles, der blev henrettet i Nykøbing Falster 4. april. Under retssagen havde flere lokale folk vidnet og fortalt, at Anne Palles havde skadet mennesker og dyr på Falster - blandt andet forgjort herredsfogeden Morten Faxes kvæg.

 

1700: Danmark skifter fra den julianske kalender til den gregorianske kalender, hvor den 18. februar blev direkte efterfulgt af den 1. marts.

1721: De første rytterskoler oprettes.

1733: Stavnsbåndet indføres. Det bandt mænd helt ned til 4 år, og op til 40 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.

1735: Den første danske helligdagslov. Sabbatforordningen, pligten for alle til at gå i kirke på søn- og helligdage, bliver udstedt af Chr. d. 6. Straffen var bøde eller gabestok på kirkegården. Samtidig blev det påbudt præsterne i landets kirker to gange årligt at oplæse loven for menigheden. Forordningen blev ophævet 1845.

 

1736: Tvungen konfirmation indføres, med krav om en forudgående skolegang, der sikrede kendskab til kristendommen.

1739: "Folkeskolens" spæde start ("Forordning om undervisningspligt på landet", og dermed pligt til at holde skole i alle sogne og ansætte skoleholdere).

1749: Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender grundlægges. Fra 1808, Danske Statstidende, fra 1833, Berlingske Politiske og Avertissementstidende (nu alle hverdage), fra 1936, Berlingske Tidende.

 

1770: Censuren afskaffes (af Chr.d.7 ført med Struensees hånd) første gang i Danmark, som det første land i verden. Det varede indtil 1773 efter Struensees fald i 1772.

1770: Helligdagsreformen af 26. oktober, hvor 9 ud af 22 helligdage sløjfes, herunder kyndelmisse, Skt. Hans' dag, mortensdag og mikkelsdag, og 2 helligdage blev flyttet.

1783: N.F.S. Grundtvig fødes.

1788: Stavnsbåndet ophæves. Det sker dog over en længere periode indtil 1800.

1788: Jøder får adgang til Københavns Universitet og i 1799 får de jødiske drenge adgang til de lærde skoler.

1789: Den første store skolekommision, slutter 1814

 

1792: Med ”Forordning om negerhandlen” bliver Danmark det første land i verden, som vedtager en lov til ophævelse af sin transatlantiske handel med slaver. Forbuddet gjaldt fra 1803.

1798: Blandede ægteskaber mellem jøder og danskere bliver tilladt.

1805: H.C. Andersen fødes.

1808: Jøder får ret til at eje fast ejendom.

 

1808: Det første juletræ tændes i Danmark. I København sker det første gang i 1811, men først sidst i 1870erne kommer skikken til landet.

1809: Pastoralseminarium i København oprettes.

1809: Reform af latinskolernes faglige indhold.

1810: N.F.S. Grundtvig i sin prøveprædiken 17. marts: "Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?". I prædikenen, som fik topkarakter, udtrykte Grundtvig utilfredshed med tidens rationalistiske prædikanter, som han ikke mente, forkyndte Guds ord rigtigt.

1813: Søren Kierkegaard fødes.

1814: Danmark mister Norge.

1814: Den 29. marts får jøder fuld borgerret i Danmark, dvs. at de bliver ligestillet med danskerne. De får bl.a. frihed til at bosætte sig hvor de vil og kan frit rejse rundt i landet. Det er den næstvigtigste dato i jødernes Danmarks-historie, da Kong Frederik VI ved lov gav dem de fulde borgerrettigheder på lige fod med landets øvrige borgere (Den Kongelige Anordning af 29. marts 1814). Danmark er dermed det første land i Europa, der ligestiller jøder med danskere, og dette skridt blev afgørende for jødernes centrale placering i det danske livsmønster. Den berømte anordning indeholder også en fordanskning af den jødiske menighed, f.eks. prædiken på dansk.

1814: Første landsdækkende skolereform (skolepligt af alle børn i kongeriget Danmark med lov om almueskolevæsenet).

1819: Oehlenschläger skriver "Der er et yndigt land".

1825: N.F.S. Grundtvigs 'mageløse opdagelse': Han mente at have opdaget, at den apostolske trosbekendelse var de ord, som kunne føres tilbage til Jesus selv - "Ordet af Herrens egen Mund". Denne bekendelse, der lyder ved dåben, skulle således være et langt gyldigere og stærkere vidnesbyrd om den ægte, oprindelige kristne tro, end bogstavskriften på nogen måde kunne være.

1835: Rådgivende stænderforsamlinger etableres. Første udtryk for en offentlighed med politisk debat. Vælges kunne mandlige ejendomsbesiddere over 30 år. Valgret havde den samme gruppe, hvis man var over 25 år gammel. Kun ca. 3 % af befolkningen kunne opfylde disse krav.

 

1837: 'Skarp eksamination' – i moderne tale ’forhør under tortur’ – bliver forbudt i dansk strafferet. Tre år senere bliver det også forbudt at straffe tyveri med brændemærkning.

1843: Søren Kierkegaards hovedværk "Enten-Eller" udkommer 20. februar under pseudonymet Victor Eremita.

1843: H.C. Andersens eventyr Den grimme Ælling udkommer 11. november i eventyrsamlingen "Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling".

1844: Første folkehøjskole oprettes i Rødding. Det er dog først i 1863, at kvinder får adgang til højskoler, da Kristen Kold åbner en sommerskole for kvinder i Dalum

1845: Dansk Kirketidende udkommer første gang. Kirkeligt tidsskrift, udgivet som kirkepolitisk talerør for den grundtvigske kirkelige anskuelse. Stoppede 1915. Udgivelsen genoptaget 1957 af Kirkeligt Samfund/Grundtvigsk Forum.

 

1847: Kongen fastslår i Reskriptet af 28. juli, at slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer efter en periode på

tolv år, skulle stoppe helt, og at: ”... børn af ufrie, som fødes efter datum af denne vore allerhøjeste resolution, skal fra fødslen være frie”. Pga. kongens død og enevældens fald året efter, og et slaveoprør, der ikke slås ned, sker frigivelsen reelt 1848.

 

1848: Enevældens afskaffelse.

1849: Danmark får sin første Grundlov, hvor religionsfriheden indføres. Borgerret forudsætter ikke længere dåb.

1849: Første folketingsvalg, 4. december. 204.200 vælgere stemte, hvilket svarede til 14,5 procent af befolkningen. Kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år kunne stemme.

1850: H.C. Andersen skriver "I Danmark er jeg født".

1850: Afholdelse af studenteksamen overføres fra universiteterne til latinskolerne.

1851: Borgelig vielse bliver tilladt for folk, der ikke tilhører folkekirken.

 

1853: Københavns Domkirke indfører en liturgisk gudstjeneste juleaften, og starter dermed skikken med juleaftensgudstjenester.

1854: Nogle 'vakte' midtjyder afbrænder den grundtvigske salmebog hvori salmen "I kvæld blev der banket" stod.

1855: Skolepligt bliver til undervisningspligt, der således tillader forældre og værger selv at stå for børnenes undervisning under myndighedernes tilsyn, og giver mulighed for friskoler.

1855: Loven om sognebåndsløsning vedtages. Nu er man ikke længere bundet til den lokale kirke, men kan vælge frit.

1855: Søren Kierkegaard dør.

 

1855: Helstatsforfatningen, Fællesforfatningen vedtages, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, men blev sat ud af kraft i Holsten og Lauenburg i 1858. Grundloven af 18.november 1863 (Novemberforfatningen) omfattede derfor Danmarks og Slesvigs fællesanliggender. Samtidig med Junigrundloven. Novemberforfatningen ophæves 1866.

 

1857: Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd

1857: Konfirmationen gøres frivillig (og tvungen dåb af folkekirkemedlemmers børn afskaffes).

1859: Kvinder får ret til at tage lærerindeeksamen, men kun fra private seminarier. Derudover får kvinder ret til at undervise piger i offentlige skoler (også kaldet borger- og almueskoler)

 

1859: Darwins bog "Arternes oprindelse" udkommer.

1861: Indre Mission stiftes.

 

1864: Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenburg, og dermed 2/5 af landets størrelse, og indbyggertallet falder fra 2,6 til 1,6 millioner.

 

1866: Første grundlovsrevision. Grundloven indførte privilegeret valgret til Landstinget, hvilket gav godsejerne magten, da skat fortrinsvis hvilede på jord. Det stillede Landstinget i skarp modsætning til det demokratisk valgte Folketing.

1866: Man begynder at skrive Det Gamle Testamentes ti bud ud af straffeloven. Dødsstraf for homoseksualitet afskaffes, men det er stadig ulovligt og strafbart.

1867: Lærerinder får adgang til at undervise på de offentlige skoler - til reduceret løn. Ligestillingen kom først i 1919.

1868: Første kirkeminister udnævnes.

1868: Lov om valgmenigheder vedtages. Nu kan man selv oprette særlige menigheder/kirker indenfor folkekirken (modsat frimenigheder, som helt forlader/står udenfor folkekirken).

1868: Luthersk Missionsforening stiftes (mere konservativ end Indre Mission).

1870: Det Forenede Venstre stiftes. Fra 1910, Venstre. Danmarks Liberale Parti tilføjes 1963.

1871: Den Internationale Arbejderforening for Danmark stiftes. Fra 1878, Socialdemokratisk Forbund, fra 1965, Socialdemokratiet i Danmark, og fra 2002, Socialdemokraterne. Partiet kommer i folketinget første gang i 1884.

1871: Avisen Socialisten grundlægges. Fra 1874, Social-Demokraten, fra 1959, Aktuelt, fra 1987, Det Fri Aktuelt, avisen får igen navnet Aktuelt fra 1997.

1871: Avisen Jyllands-Posten grundlægges.

1872: N.F.S. Grundtvig dør.

1875: Piger får adgang til at aflægge studentereksamen for eksamenskommissionen.

1875: Kroner og øre tages i brug. De afløser Rigsdaleren. 1 daler sattes til 2 kroner, 1 mark til 33 1/3 øre og 1 skilling til 2 øre.

1875: H.C. Andersen dør.

 

1875: Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. I 1885 tager Nielsine Nielsen den medicinske embedseksamen og bliver dermed Danmarks første kvindelige akademiker.

1876: Foreningen af syge og såredes pleje under krigsforhold etableres 26. april. Fra 1881, Det Røde Kors, senere Dansk Røde Kors.

 

1881: Danmarks første telefoncentral åbner i København med 22 abonnenter.

1884: Dagbladet Politiken grundlægges.

1885: Premiere på Midsommervisen, med begyndelsesordene "Vi elsker vort Land", og som stammer fra eventyrspillet Der var en Gang med tekst af Holger Drachmann og musik af P.E. Lange-Müller.

1885: Anden tekstrække indføres i folkekirken.

 

1890: Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag holdes første gang. Datoen valgt året forinden på Socialistisk Internationales kongres. Arbejdernes hovedkrav var det samme over hele verden: En arbejdsdag på otte timer.

 

1890: Ordet "homoseksualitet" bliver for første gang anvendt af den danske lægevidenskab i beskrivelsen af seksuelle kontakter imellem individer af samme køn. (Ordet brugt første gang af den tysk-ungarske forfatter Karl Maria Benkert i 1869. Relationerne var hidtil blevet betegnet som ”sodomi” eller ”omgængelse mod naturen”).

1894: Kvinder får adgang til statsseminarier og er derfor ikke længere henvist til private seminarier

 

1896: Kristeligt Dagblad udkommer første gang.

1896: Vilhelm Beck mod det teologiske fakultet og dets historisk-kritiske læsning af biblen: "På knæ, professorer, for Den Hellige Skrift!”.

1898: Kirkeligt Samfund stiftes af en gruppe (højre)grundtvigianere, delvis i et opgør med Indre Mission. Fra 2007, Grundtvigsk Forum.

1899: Septemberforliget, hvor arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet accepteres, mens fagforeningerne er de eneste, der kan indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold. Forud var gået syv måneders lockout.

1901: Systemskiftet 24. juli. Praksis bliver, at folketingets flertal vælger konseilspræsidenten (statsministeren), og ikke kongen. Til dato havde han kun valgt konseilspræsidenter fra partiet Højre.

1903: Lov om menighedsråd, der betød, at der skulle være menighedsråd i alle sogne. Siden 1856 havde det blot været en frivillig mulighed. Kvinderne stemmer for første gang i Danmarks historie, da det første valg til menighedsrådene afholdes. Stemmeretten er dog stadig begrænset til kommunale valg, og det er kun kvinder med egen hustand der må stemme.

1903: Skat på indkomst afløser skat på hartkorn. De første indkomstskattesatser var ret beskedne. Der var et bundfradrag på 600 til 800 kroner, alt efter om man boede på landet, i en købstad eller i hovedstaden. Og det bevirkede, at kun en tredjedel af de potentielle skatteborgere kom til at betale skat.

Skatten var skaleret fra 1,5% på de laveste indtægter til 2,5% på de højeste. Det var ikke meget, og faktisk tjente staten i disse år mere på sine virksomheder som jernbanen og postvæsenet end på indkomstskatten – og allermest på told og afgifter.

1903: Latinskolen afskaffes; mellemskolen, den etårige realklasse og gymnasiet indføres; nysproglig linje oprettes; piger får adgang til gymnasiet.

1904: Første lukkelov. Total lukning søn- og helligdage.

 

1904: Kvinder får adgang til at tage den teologiske embedseksamen. De får dog ikke ret til embedsansættelse før 1947

1905: Det Radikale Venstre stiftes.

1905: Albertis 'pryglelov' sætter den kriminelle lavalder ned til 14 år.

1907: Der indføres statsanerkendelse af arbejdsløshedskassernes arbejdsløshedsforsikring. Staten overtog som en væsentlig nydannelse den finansielle risiko i situationer, hvor kassernes formue i kriseperioder kunne blive brugt op.

1908: Kvinder og tjenestefolk får stemmeret til lokalvalg.

1909: Der indføres et alternativt ritual til konfirmationen, hvor der ikke anvendes tilspørgelse. Det vil sige, at man ikke skal svare hverken ja eller nej til konfirmationen, hvilket må være mere i protestantismens ånd.

1910: Rigsretten idømmer fhv. indenrigsminister Sigurd Berg en bøde på 1000 kroner (60.000 nutidskroner) for at have forsømt tilsynet med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som justitsminister P.A. Alberti var formand for. Han blev dog medlem af Folketinget igen i 1918 og indenrigsminister igen i 1920. Alberti selv blev dømt til otte års tugthus for bedrageri og dokumentfalsk ved en almindelig domstol. Han blev benådet i august 1917.

1911: Danmarks Naturfredningsforening stiftes.

 

1911: Den første kvindelige politibetjent ansættes

1912: Kirkens Korshær stiftes 12. oktober.

1914: Første Verdenskrig starter, og slutter 1918. Danmark forholder sig neutral.

1915: Det Konservative Folkeparti stiftes (bl.a. af medlemmer fra partiet Højre, der ophører).

1915: Grundlovsændring: Kvinder (og tjenestefolk) får stemmeret og bliver valgbare til folke- og landstinget (fire kvinder bliver valg ind i det efterfølgende folketingsvalg). Desuden kan fremtidige grundlovsændringer kun foregå igennem en folkeafstemning. Valgretsalderen nedsættes fra 30 til 25 år. Den nye titel 'statsminister' træder i kraft ved første valg herefter i 1918.

 

1916: Vejledende folkeafstemning om salg af Dansk Vestindien til USA. 64,2 procent stemte for. Øerne blev formelt overleveret til USA den 31. marts 1917 og omdøbt til U.S. Virgin Islands..

1918: Erhvervspartiet stiftes, og kommer i folketinget. Ryger ud igen 1924 og opløses.

1919: Retsforbundet stiftes. Kommer i folketinget i 1926.

1919: Danmarks Venstresocialistiske Parti stiftes. Fra 1920, DKP – "Danmarks Kommunistiske Parti – sektion af Kommunistisk Internationale".

1919: Den anden store skolekommision, slutter 1923.

1920: Danmark får sin første socialminister. Det første socialministerium overlever dog kun en måned pga nyvalg.

1920: Påskekrisen. Den danske konge blander sig i regeringsdannelsen; begivenheden ender med nyvalg. Siden har kongen/dronningen ikke blandet sig, selvom det teknisk set er muligt med nuværende Grundlov.

1920: Genforeningen med Sønderjylland (Nordslesvig), 9. juli.

 

1920: Folkeafstemning om grundlovsændring som følge af genforeningen med Sønderjylland. 96,9 procent stemte for, men kun 47,5 procent af samtlige vælgere. Minimumskravet var 45 procent.

1920: Slesvigsk Parti kommer i folketinget. Ryger ud i 1939, og er tilbage igen 1953-64.

 

1921: De første danske velgørenhedsfrimærker udkommer. Et 10- og et 20-øres frimærke med overpris á 5 og 10 øre til fordel for Røde Kors.

1921: Mandens ret til at slå sin hustru, og retten til at slå tjenestefolk, afskaffes.

 

1921: Kvinder får adgang til hele det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret. Det sker først i 1947 og 1971.

1922: Folkekirkens Nødhjælps stiftes.

1923: Borgelig vielse bliver også tilladt for folk, som er medlem af folkekirken.

1926: Tidehverv stiftes.

1928: Penicillinen opdages/opfindes af Alexander Fleming, som er engelsk bakteriolog.

1930: Homoseksualitet gøres straffrit for personer over den seksuelle lavalder på 18 år.

1930: Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti stiftes. Kommer i folketinget 1939. Nedlægges 8. maj 1945.

1932: Danmarks Kommunistiske Parti kommer i folketinget. Partiet forbydes 1941, tillades igen efter Danmarks befrielse.

1933: Kanslergadeforliget, som bl.a. indeholder en socialreform, der samler og udvider de forskellige love på området, helt tilbage fra 1890erne hvor de første spadestik til en sociallovgivning blev taget, og dermed den spirende begyndelse på det danske velfærdssamfund.

1933: Den kriminelle lavalder sættes op til 15 år igen. Dødsstraffen afskaffes, undtaget i den militære straffelov.

1934: Bondepartiet stiftes, og kommer i folketinget året efter. Fra 1939, Det Frie Folkeparti. Partiet ophører 1945.

1935: Under sloganet "Stauning eller Kaos" får Socialdemokratiet sit rekordvalg til dato med 46,1% af de afgivne stemmer.

1937: Dannelse af eleverne i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske kristendom afskaffes som folkeskolens overordnede formål. Forkyndelsen finder kun sted i kristendomsundervisningen, og kirkens tilsyn med skolen ophører langsomt.

1937: Mesters ret til at slå lærlinge afskaffes.

 

1939: Folkeafstemning om grundlovsændring. 91,1 procent stemmer ja, men kun 44,5 procent af alle vælgere, og forslaget (anderledes rigsdag med tre kamre) blev afvist. Der manglede 12.000 ja-stemmer.

 

1939: Den såkaldte racismeparagraf indføres. Udvidet flere gange. I 1971 indskrives begrebet "race" i paragraffen.

1939: Dansk Samling stiftes. Kommer i folketinget 1943, og ryger ud i 1947.

1940: Danmark besættes 9. april.

1942: Det Teologiske Fakultet i Århus oprettes.

1943: Danmarks regering indgiver sin afskedsbegæring 29. august, og forhandlingspolitikken bryder hermed formelt sammen. Et departementchefstyre overtager administrationen, men Danmark har ingen fungerende regering.

1943: I oktober udsender biskopperne et hyrdebrev, der tager afstand fra jødeforfølgelserne.

 

1943: Der falder dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål

1944: Island løsriver sig fra Danmark.

 

1944: Traditionen med Luciafejring og -optog kommer til Danmark fra Sverige. I den julianske kalender var årets korteste dag 13. december, som man fejrede med en lysfest.

1945: Danmark befries 5. maj. Bornholm dog først 9. maj, og den sidste sovjetiske soldat forlader først øen 5. april 1946.

1945: Dagbladet Information grundlægges 5. maj.

1945: Hal Koch udgiver bogen "Hvad er demokrati?". Til forudsætningerne for demokratiets vilkeliggørelse nævner han blandt andet næstekærligheden: "Det er livets indhold og grundlov: at vi – enten vi vil vedgå det eller ej – er bundet til næsten. Og der, hvor mennesker træder denne lov under fode, der lægger de livet øde".

 

1945: Atombomben "Little Boy" kastes over Hiroshima 6. august. I sin logbog noterer andenpiloten Lewis: “Min gud. Hvad har vi dog gjort?”. Den 9. august skulle atombomben "Fat Man" være kastet over Kokura, men vejrforhold gjorde, at den kastes over Nagasaki i stedet for.

1945: Stiftende medlem af FN.

1948: Færøerne får hjemmestyre.

1948: 28. april, Danmarks tre første kvindelige præster ordineres.

1948: "Goddag - her er fjernsynet". Den berømte velkomsthilsen fra Lily Broberg stammer fra fjernsynets første prøvetransmission. Begynder rigtigt i 1951, hvor 800 familier betaler licens ifølge DRs tal.

1949: Danmark indtræder i NATO.

1950: Den sidste dødsstraf i Danmark eksekveres 20. juli (Birkedal, dømt for landsforræderi og henrettet sammen med 45 andre efter Straffelovstillægget, som havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået under besættelsen).

1950: Danmarks (og verdens) første kvindelige kirkeminister udnævnes, Bodil Koch fra Socialdemokratiet.

1952: Teologen P.G. Lindhardt aflyser "det evige liv" i et foredrag på Askov Højskole. "Grundsynspunktet er det, at man må gøre front mod den kristeligt fortolkede udviklingslære, der ophæver døden som menneskets absolutte grænse. Den kristne tro er et håb til Gud, men den indeholder ikke løfter af nogen art om en fremtidig tilværelsesform. alle forventninger derom er drømme, som må stå for ens egen regning. (...) evigt liv er nutid og ikke fremtid og (...) fremtidsdrømme ikke er kristendom".

1953: De Uafhængige stiftes. Kommer i folketinget 1960, ryger ud igen 1966.

1953: Folkeafstemning om grundlovsændring. 78,8 procent stemmer ja, 45,8 procent af alle vælgere, og dermed vedtaget. Den nedfældes, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis. Danmark ophører som koloni, da Grønland får status af et amt, og to pladser i folketinget. Det gælder også Færøerne, der dog har være repræsenteret i det danske parlament med to mandater siden 1851. Det danske landsting afskaffes. Desuden indskrives folketingsparlamentarismen, som har været praksis siden systemskiftet i 1901. Kravet om 45 pct. for grundlovsændringer sænkes til 40 pct.

 

1953: Folkeafstemning om valgretsalder i forbindelse med grundlovsændringen. 54,6 pct. for 23 år, 45,4 pct. for 21 år. Valgretsalderen nedsættes fra 25 til 23 år, og aldersgrænsen er ikke længere grundlovsfæstet.

1956: Folkepensionen indføres, træder i kraft året efter.

1956: Teologen K.E.Løgstrups "Den etiske fordring" udkommer. Hans grundsynspunkt er, at kristendommen ikke kan have monopol på en særlig etik, men derfor kan kristendommen godt minde os om det fundamentale i etikken. Bogen er især kendt for to pointer: Fordringen er 'tavs'. Vi skal elske næsten, men vi må selv finde ud af hvordan. Samt citatet: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd".

1956: Dansk Flygtningehjælp stiftes.

 

1957: Første indsamlingshow på tv (og radio). Til fordel for Ungarnshjælpen. Der blev samlet omkring fire millioner kroner ind.

1958: Socialistisk Folkeparti stiftes. Kommer for første gang i folketinget 1960.

1960: Retsforbundet ryger ud af folketinget. Kommer tilbage igen fra 1973-75 og 1977-81. Danmarks Kommunistiske Parti ryger ud af folketinget, er dog tilbage 1973, og ryger endelig ud i 1979.

1961: Personer på 'fattighjælp' får stemmeret. Nu har alle myndige borgere stemmeret.

 

1961: Folkeafstemning om valgretsalderen. 55 pct. stemmer for ja til en nedsættelse fra 23 til 21 år.

1962: Den første lov om dansk udviklingsbistand.

 

1962: DR producerer for første gang Børnenes U-landskalender sammen med bl.a. Danida (indtil 1977: "Børnenes julekalder"). DR sender for første gang en julekalender i decembermåned i 24 afsnit ("Historier fra hele verden"). I 1979 er den for første gang med rigtige skuespillere, uden dukker og tegnefilm ("Jul i Gammelby"). I 1990 sender TV2 den første voksenjulekalender ("Jul i den gamle trædemølle"), og 1. december 2003 sendes for første gang en julekalender, der faktisk handler om Jesus ("Jesus og Josefine",TV2). Den 1. dec. 2007 kommer den første serie (på DR2), der i princippet følger Ramadanens længde, parodien "Yallahrup Færgeby". "Julestjerner" fra 2012 havde 25 afsnit.

1963: Folkeafstemning om fire jordlove. Alle love falder med nej-procenterne 61,6 og 61,4 og 60,4 og 57,4.

 

1965: Liberalt Centrum stiftes. Kommer i folketinget året efter. Ryger ud allerede 1968, og opløses 1969.

1965: Danmarks Lærerforening opererer ikke længere på et kristent grundlag.

1965: TV-Avisen sender for første gang 15. oktober.

1967: Understøttelse ændres til dagpenge og der indføres ensartet medlemsbidrag for alle.

1967: Lærernes ret til at slå elever afskaffes.

1967: Den skriftlige/litterære pornografi frigives.

1967: Koranen udkommer for første gang på dansk.

1967: Danmark får sin første moské, i Hvidovre.

1967: Venstresocialisterne stiftes, og kommer i folketinget året efter. Ryger ud 1971 og er tilbage 1975-87.

 

1969: Folkeafstemning om nedsættelse af valgretsalderen fra 21 til 18 år. Med en nej-procent på 78,6 falder forslaget.

 

1969: Første gang, der vises billeder fra en hungersnød direkte på dansk tv. Det var Lasse Jensen, der rapporterede fra Biafra, Afrika.

1969: Billedpornografien frigives.

1969: Femdagesugen indføres i skolen, og lørdag bliver skolefri.

1970: Kristeligt Folkeparti stiftes. Fra 2002, Kristendemokraterne. Første gang i folketinget 1973. Ryger ud 1995, tilbage 1998-2005. Og fra 2010-2011 repræsenteret ved en konservativ afhopper.

1970: Statens Uddannelsesstøtte indføres.

1971: Folkeafstemning om nedsættelse af valgretsalderen fra 21 til 20 år. 56,5 pct. stemmer ja, 43,5 af alle vælgere, og valgretsalderen er dermed sænket til 20 år.

1971: Danmark får sin første miljøminister, og i 1974 sin første miljølov. I 2007 udnævnes den første klimaminister - og den første i verden.

 

1972: Undervisningspligten øges fra 7 til 9 år.

1972: Fremskridtspartiet stiftes. Kommer i folketinget 1973, ryger ud igen 1999.

1972: Danmarks befolkningstal runder 5.000.000

1972: Pastoralseminariet i Århus oprettes.

 

1972: Folkeafstemning om Danmarks indtrædelse i EF. 63,3 pct. stemmer ja.

1973: Danmark dermed medlem af EF. Fra 1993, EU.

1973: Aborten bliver fri.

1973: Sygesikringsloven, den offentlige sygesikring, som sikrer alle lige og gratis adgang til primær lægehjælp, træder i kraft.

1973: Centrum-Demokraterne stiftes, og kommer i folketinget.

1975: Skolereformen, hvor det blandt andet hedder, at der nu ikke længere skal undervises i kristendom, men om kristendom. Faget skal altså være formidlende, i stedet for forkyndende, og man kan få fritagelse for deltagelse i undervisningen.

1976: Bistandsloven træder i kraft. Fra 1998, kontanthjælp (dog andre regler og betingelser).

1976: Den seksuelle lavalder for homoseksuelle sættes ned til 15 år og ligestilles således med heteroseksuelle.

1976: Der gives mulighed for søndagsåbent før jul. I 1995 udvides med fire søndag, fra 2000, otte søndage, fra 2005 ialt 21 søndage udover op til jul.

1978: Folkeafstemning om nedsættelse af valgretsalderen fra 20 til 18 år. Vedtages med 53,8 pct. ja-stemmer, og valgretsalderen dermed nedsat til 18 år.

1978: Dødsstraffen ophæves endeligt i dansk lovgivning. Kan dog genindføres med 90 mandater, da den ikke er Grundlovsstridig.

1978: Danmark når FNs mål om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

1979: Efterlønsordningen indføres.

1979: Grønland får hjemmestyre 1. maj, og er ikke længere et dansk amt, men "et særligt folkesamfund inden for det danske rige”.

1979: Danmark afholder valg til Europaparlamentet for første gang 7. juni.

1980: Fremstilling og salg af børneporno forbydes. I 1994 forbydes besiddelse af børneporno.

1981: Sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme (fjernes først fra WHOs liste i 1993).

1981: Udlændinge/nydanskere med fast bopæl i landet får stemmeret til lokalvalg efter tre års ophold (hævet til fire år i 2010, nedsat til tre år igen i 2013). Venstre og De Konservative stemmer imod.

 

1982: Danmark får sin første minister med anden etnisk baggrund end dansk, Isi Foighel (tysk oprindelse). I 2011 får vi den første med ikke-vestlig baggrund, Manu Sareen (indisk oprindelse).

.

1983: Den første e-mail i Danmark blev modtaget af en studerende ved Datalogisk Institut. I 1988 blev en egentlig navnetjeneste for .dk-domænenavnet etableret, og den danske del af internettet var en realitet. Verdens første e-mail blev sendt i 1971 af amerikaneren Ray Tomlinson.

 

1983: Folketinget vedtager sin første udlændingelov, hvor kun Fremskridtspartiet stemmer imod. Den giver bedre retsstilling for asylansøgere.

1985: Den 22. juli oplever Danmark sit første terrorangreb i nyere tid. Flere palæstinensiske terrorister forsøgte at sprænge bomber ved den jødiske synagoge, det jødiske plejehjem, det israelske flyselskab El Al's kontor i København og et amerikansk flyselskabs kontor. En person blev dræbt og 22 kvæstes.

1985: Den 26. juli angriber flere hundrede racistiske danskere et hotel i Kalundborg, der bebos af iranske flygtninge.

 

1986: Vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken ("Det Indre Marked"). 56,2 pct. stemmer ja, og folketinget vælger efterfølgende at vedtage pakken.

1986: Fælles Kurs stiftes, og kommer i folketinget året efter. Røg ud igen allerede 1988. Opløses 2001.

1988: TV2 sender for første gang 1. oktober.

1989: Enhedslisten stiftes, og kommer i folketinget 1994.

1990: Hjernedødskriteriet vedtages. Nu kan man blive erklæret død, selvom hjertet stadig fungerer, når der er tale om en beskadigelse af hjernen, som irreversibelt medfører, at patientens kredsløb under alle omstændigheder stopper, uanset hvilke tekniske hjælpemidler, der er til rådighed

1990: Danmarks beskedne krigsdebut siden 1864 med udsendelsen af korvetten Olfert Fischer til Golfen i 1990-91.

 

1992: Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten. 50,7 pct. stemmer nej, og traktaten er forkastet.

1992: Danmarks udviklingsbistand når 1 procent af BNI.

1992: Læsninger fra Det gamle Testamente kommer fast ind i hver gudstjeneste/højmesse i folkekirken. Tidligere har Det gamle Testamente kun optrådt sporadisk, bl.a. med profetlitteraturen i adventstiden. Nu altså som en fast bestanddel.

 

1993: Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten suppleret med Edinburghafgørelsen. 56,7 pct. stemmer ja, og traktaten med Danmarks forbehold er vedtaget.

1995: Dansk Folkeparti stiftes af tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet.

1995: Danmarks første kvindelige biskopper vælges, Lise-Lotte Rebel (Helsingør Stift) og Sofie Petersen (Grønlands Stift).

1995: Rigsretten idømmer fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen fire måneders betinget fængsel for sin rolle i Tamilsagen.

1996: DR2 går i luften 30. august. Det er dog først 31. marts 2006, at kanalen bliver fuldstændigt landsdækkende.

1997: Mulighed for 'registrerede partnere' at få forholdet/partnerskabet velsignet i folkekirken.

1997: Forældres ret til at slå deres børn afskaffes.

 

1998: Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten. 55,1 pct. stemmer ja, og traktaten vedtages.

1999: En præst i Aalbort Stift afskediges efter en dom ved præsteretten for at have døbt "Til Faderens, Sønnes og Helligåndens navn", og ikke i Faderens, Sønnes og Helligåndens navn. En vigtig dom, da det cementeres, at mennesket ikke kan hjælpe til ved frelsen. Man døbes altså ikke til at skulle præstere et eller andet, men til at være i Guds hænder, om man så kan sige.

1999: Danmarks første ligestillingsminister udnævnes. I 2011 udnævnes den første mandlige af slagsen.

1999: Den 14. august bliver Danmark landfast med Sverige, da Øresundsbroen står færdig. Åbnes året efter 1. juli (Malmö kaldes for spøgs skyld for København M., da det er nemt at komme dertil med tog fra København).

 

2000: Folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles valuta. 53,2 pct. stemmer nej, og deltagelsen dermed forkastet.

2001: Dagbladet Aktuelt lukker og slukker.

2001: Centrum-Demokraterne ryger ud af folketinget. Partiet nedlægges 2008.

2001: I finansloven for 2002 nedsættes udviklingsbistanden for første gang siden 1992.

2002: V, K og DF strammer udlændingeloven, så der sættes en mur omkring Danmark. Mange dansk-nydanske ægtepar har ikke længere ret til at bo i Danmark, og danske statsborgeres rettigheder indskrænkes, hvis de bor sammen med en nydansker.

2002: Adgangen til statsborgerskab, og dermed stemmeret til folketinget, begrænses for udlændinge/nydanskere.

2002: Danmark sender soldater til krigen i Afghanistan. 101 har stemt for, og 11 imod (SF, Enhedslisten og to socialdemokrater) da det kom til afstemning 14. december året inden.

2003: Danmark sender soldater til krigen i Irak. 61 stemte for krigsdeltagelse (V, K og DF), 50 stemte imod. Det skete d. 21. marts.

2005: Frit folkeskolevalg indføres.

2005: Jyllands Posten trykker tolv tegninger af Muhammed i avisen 10. september. Den efterfølgende Muhammed-krise kulminerer 4. februar året efter, da den danske ambassade i Syrien bliver brændt ned af vrede demonstranter.

 

2006: Facebook bliver tilgængelig også i Danmark for alle over 13 år med en gyldig emailadresse (startede i USA 2003/04).

2007: Indsamlingshowet "Danmarksindsamling" afholdes for første gang, og sendes på DR i begyndelsen af året. Et samarbejde mellem Danmarks Radio og mange forskellige humanitære (nødhjælps)organisationer.

2007: Danmark begynder tilbagetrækningen af sine soldater fra Irak. Sidste danske soldat forlader landet 2011.

2007: Ny Alliance stiftes, og kommer i folketinget.

2008: Liberal Alliance dannes på ruinerne af Ny Alliance, der ophører.

2009: Folkeafstemning om Lov om ændring af tronfølgeloven. 85,4 pct. stemmer ja, 45,2 pct. af alle vælgere, og ændringen (ligestiling mellem kønnenes adgang til tronen) vedtages.

 

2009: Undervisningspligten øges fra 9 til 10 år, da børnehaveklassen bliver obligatorisk.

2009: Grønland får selvstyre den 21. juni.

2009: Politiet rydder Brorsons Kirke for afviste irakiske asylansøgere.

 

2010: Kirkeministeriet meddeler, at kvindelige præster med en andel på 50,6 procent for første gang er i overtal i folkekirken..

2010: Den kriminelle lavalder sænkes til 14 år af V, K og DF.

2011: Det Teologiske Fakultet i Århus nedlægges som selvstændig enhed, og kommer ind under Institut for Kultur og Samfund.

2011: Et enigt folketing vedtager 19. marts at sende danske soldater i krig i Libyen. De vendte tilbage november samme år.

2011: Danmark får sin første kvindelige statsminister.

2012: Den kriminelle lavalder sættes op til 15 år igen af Enhedslisten, S, SF, De Radikale og Liberal Alliance.

2012: Mulighed for kirkelig vielse af homoseksuelle fra 15. juni.

2012: Lukkeloven afskaffes 1. oktober, og erstattes af en Helligdagslov.

2012: Danmark får for første gang en hel regering udelukkende med kvindelige ledere, da SF skifter leder den 13. oktober. Varede til 31. aug. 2014, da De Radikale fik ny (mandlig) leder (SF forlod regeringen 30. jan. 2014.)

2013: Den 22. juli starter Danmark tilbagetrækningen af sine soldater fra Afghanistan. Forventes helt ude inden 2014

 

2013: Alternativet stiftes. Kommer i folketinget 2015.

 

2014: Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af fælles patentdomstol. 62,5 pct. stemmer ja, og tiltrædelsen vedtages.

 

2014: Folketinget vedtager lov, der gør dobbelt statsborgerskab muligt. Træder i kraft september 2015.

 

2015: Danmark får sin første kvindelige formand for folketinget. Birte Weiss er dog tæt på i 1998, men taber efter stemmelighed i folketinget lodtrækningen til Ivar Hansen.

 

2015: Folkeafstemning om omdannelse af Danmarks retsforbehold i EU til en tilvalgsordning. 53,1 pct. stemmer nej, og retsforbeholdet fastholdes.

 

2015: Danmark bliver den største modtager af dansk udviklingsbistand.

 

2017: Det i omfang største globale cyberangreb rammer også Danmark. Da det rammer på en helligdag (St. Bededag), volder det dog minimal skade.

 

2017: Et folketingsflertal (kun S stemte imod) afskaffer den såkaldte blasfemiparagraf fra 1866.