Rune Klan om Jesu liv

 

 

Glædelig

 

påske!

 

 

Således er kærlighedsbudet udtrykt i de fire evangelier

 

Mattæus, kap. 22.: v36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« v37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Markus, kap. 12: v28 En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« v29 Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, v30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ v31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.«

Lukas, kap. 10: v25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« v26 Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« v27 Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« v28 Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« v29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?«

Johannes, kap. 13: v34 Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. v35 Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«

Du skal elske?

 

Jeg har faktisk tit undret mig over udtrykket, at man skal elske sin næste. Ordet elske er jo meget intimt, og kan man overhovedet elske andre end dem, man har følelsesmæssige bånd til? Mister ordet ikke sin betydning, hvis man udvider kredsen til naboen? Man kan nok sige, at man elsker at have denne person til nabo, men vel ikke, at man elsker sin nabo?

Derfor har jeg altid synes, at Paulus' udsagn om, at vi skal bære hinandens byrder måske er mere præcis. For det er jo det vi skal.

Havde man brugt den direkte oversættelse fra græsk, som ville være noget med "at handle til fordel for en anden", ville udsagnet have været mere handlingsorienteret, end følelsesbetonet. Men ordet "elske" er valgt, da det er genkendeligt og har en kompromisløshed, som andre ord ikke har kan dække (frit efter en kommentar 9. maj 2011 på facebook, hvor der henvises til Geert Hallbäck og Malene Bjerre).

Hvordan lyder 'du skal handle til fordel for Herren din Gud, og din næste som Gud handler til fordel for dig selv'? Meget handlingsorienteret, som det bør være for at give mening, men det er som om inderligheden forsvinder.

Men det kan være godt at have i baghovedet, og gør også indholdet af ordet 'elske' mere forståeligt.

DU SKAL HANDLE TIL FORDEL FOR DIN NÆSTE