Rune Klan om Jesu liv

 

 

Glædelig

 

påske!

 

 

Bauman om næsten / den Anden

"

For at udtrykke det på en anden måde: Den moralske ansvarlighed åbenbarer sig i ansigtet på en Anden, der som følge af sin magtesløshed ikke er i stand til at tage vare på sin egen velfærd ved selv at afkræve andre mennesker de tjenester, de har pligt og kan tvinges til at yde; og den træder endnu klarere frem, hvis den Andens svaghed gør mig magtfuld: Så afhænger alt af, at jeg påtager mig ansvaret og giver den uudtalte fordring mæle. Jeg er bogstavlig talt ansvarlig for en sådan Andens liv og død - forskellen mellem at påtage sig eller fralægge sig ansvaret er så at sige forskellen mellem liv og død. (...) Børnene, der kropsligt er for svage til at gøre modstand mod fysisk magtanvendelse og mentalt set for uartikulerede til at modsætte sig, endsige bede om, et argument og et bevis. Dyrene, der ikke ejer et sprog, på hvilket fordringen kan formuleres, og som også er blottet for de færdigheder, der skal til for at kræve rettigheder ved forhandling eller tvang. De endnu ufødte enkeltindivider eller generationer af individer, der er ude af stand til at henvende sig til os, tage til genmæle eller hævne sig, ja oven i købet til at fremtræde for os som Ansigter, som individer, der har bhov, og som kan udstede bud. De fattige og ugidelige, de underprivilegerede og fordrevne, som er nægtet alle menneskerettigheder af Loven, konventionen eller sædvanen, eller er for svage til at gøre brug af de formelt tildelte rettigheder ... På alle disse områder når den moralske ansvarlighed sit højdepunkt. Men det er samtidig de områder, hvor fordringen er 'allermest uudtalt', og hvor betingelserne for ansvarligheden er mest uklar og uvis".

Fra Baumans Mosaik, essays af Zygmunt Bauman om etik, kritik og utopi 1990-2005.

Essayet "Har moralen en fremtid i uvishedens æra?", s.201f.