Børnecirkusgudstj.: Om glæde

Prædiken til et cirkusindslag. Holdt i aktivitetshuset på Festpladsen ved Ebelfestivallen i Ebeltoft.

 

 

Børnene [i mini-konfirmand alderen] har et cirkusindslag de første 10-15 min sammen med Cirkus Flik-Flak.

 

 

Jeg vil tale nogle ord om kærlighed og fællesskab og lidt om at være irriteret.

 

Oven på sådan en omgang cirkusartisteri er det jo svært ikke at være i godt humør. Og godt humør smitter.

 

Godt humør smitter.

 

Hvis man har prøvet at gøre noget godt for andre, så kan vi ofte mærke det lige med det samme hos os selv, også.

 

Vi bliver glade og i godt humør af det.

 

Omvendt er der ikke noget mere irriterende, end hvis nogen kommer med en træls bemærkning på det forkerte tidspunkt, og man i forvejen er i dårligt humor.

 

Men godt humør smitter. Glæde smitter. Kærlighed smitter.

 

Den danske sangerinde Nanna havde engang en sang, hvor omkvædet blandt andet hed: "Hvis der var kærlighed nok til os, så var der ingen, der gad at slås".

 

Nu er kærlighed en underlig størrelse, for man kan jo have kærlighed til så mange ting, om det så er til bestemte personer – forældre, søskende eller venner - , eller kærlighed til at lege, kærlighed til at have det sjovt. Måske forbinder vi kærlighed med at være i et fællesskab, hvor vi har det godt, føler os trygge og velkomne.

 

Og det er nok sådan det er. Har man det godt, er det svært at have nok i sig selv, men vil gerne dele glæden med flere. Har man det skidt, så er det nemmere at blive irriteret på andre mennesker.

 

Jesus siger ganske vist, at vi skal tænke godt om andre mennesker, også selvom vi er i dårligt humør eller bare er irriteret. Men det er jo lettere sagt end gjort. Vi skal dog prøve på det.

 

Og så er der det glædelige - hvis man altså tror på Gud - at kærligheden faktisk er der. Guds kærlighed, ikke mindst, men så sandelig også den kærlighed, der kommer fra andre mennesker. Også selvom vi ikke altid ser det selv.

 

Amen.

 

500 års reformationsjubilæums-aften: Du skal ikke præstere!

Prædiken i anledning af reformationsjubilæet, den 31. oktober 2017 med oplæsning af Luthers 95 teser. Holdt i Ebeltoft Sognegård.

 

 

Kan I også mærke historiens vingesus? Det er i dag 500 år siden, Martin Luther lagde de første spirer til reformationen ved sit teseopslag på Slotskirkens dør i Wittenberg.

 

I dag i samme anledning, åbnede en udstilling i Vejle med Luther som tema. Her kan jeg ikke dy mig for kort at nævne en billedserie af min kone, som også har et værk med der. Der er blandt andet en tekstkollage, hvor ordet ”Luther Bod” står skrevet på en lidt pudsig måde. Ud over at jeg kommer til at tænke på boden, som jo fyldte meget på Luthers tid, og som allerede nævnes i tese 1, så kommer jeg også til at tænke på bod som et sted, hvor man faldbyder sine varer. En Luther-Bod med Luther-varer. Således er der i denne billedserie på museet i Vejle også et billede af en reklame for en Luther-burger, som man kan få i Wittenberg, og også et billede af en Martin Luther-figur i playmobil i fuld størrelse midt i Slotskirken i Wittenberg. Og så er det ikke engang løgn, jeg så den selv med egne øjne, da vi var i Wittenberg i sommers. Og, her i aften, skal vi både have Luther lagkage, og der er også Luther-øl. Er der gået for meget tivoli i Luther-fejringen? Er den blevet for poppet?

 

Tja, man kan også tage de positive briller på, og glæde sig over, at man faktisk taler en hel del om Martin Luther, på godt og ondt.

 

For Martin Luthers tanker har i den grad bud til i dag.

Et præstationssamfund som det danske kan lære meget af reformationens tanker, ikke mindst de tanker, som går under navnet retfærdiggørelseslæren, som i mine øjne er den lære, den evangelisk-lutherske kirke står og falder med, og som i høj grad springer ud af hovedbudskabet i de 95 teser. Altså, at det ikke er vore præstationer, det kommer an på.

 

På Luthers tid var det kravet om gode gerninger og ikke mindst afladssystemet, der pressede – ofte uuddannede – mennesker til at betale for aflad for at begrænse antallet af år i skærsilden, det var ikke mindst disse krav, der gjorde folk stressede og angste.

 

I dag påbyder samfundets kodex for god opførsel, at vi skal realisere os selv og gøre som vi har lyst til, underforstået: få en rigtig uddannelse og et rigtigt arbejde og leve et sundt liv. Kan vi ikke klare det, kan vi ikke være og føle os autentiske, ja, så får mange dårlig samvittighed, føler at de ikke slår til.

 

Her ville Luther sige, at uanset om det handler om samfundets forventninger til os eller det er en dømmende og straffende Gud, vi lytter til - så er fejlen, at vi tror, vi kan overholde loven/forventningerne. Så længe vi tror, at det faktisk er muligt at overholde "loven", så har vi aldrig gjort NOK. Det bliver aldrig godt nok.

 

Den korte version af Luthers svar vil være, at det slet ikke kommer an på vores præstationer. Når det gælder spørgsmålet om at være menneske og at være elsket af Gud, så handler det kun om tillid. Eller som Luther ville sige det: Det handler om troen alene.

 

Det betyder, at det er troen, der giver ro i sindet, ikke afladsbreve eller gode gerninger og slet ikke hvis vi tror, at det er muligt at opfylde det guddommelige bud om gode gerninger. Når vi derimod accepterer eller kan leve med tillid til, at vi er gode nok, som vi er, ja så vil roen – troen på Guds nåde – gøre os frie til kærligheden uden præstationsangst. Som jeg også skriver i bogen ”Du skal ikke præstere!”, kan man endda strække den til, at vi skal tale om nåden fremfor troen, da udtryk som ”meget troende” og ”stærk i troen” kan misforstås derhen, at troen er noget, vi præsterer. Men det er Guds nåde, det hele kommer an på. Nåden skal ganske vist tros, men troen ”er ikke et spørgsmål om rigtige eller forkerte meninger, men er den lidenskab i et menneske der lever af at vide sig accepteret af den mægtige”, det vil sige, Gud.

 

Når vi hører de 95 teser vil det fremgå, at ærindet i den katolske kirke på Luthers tid var et ganske andet. Der skulle rejses penge til at bygge Peterskirken i Rom, ikke mindst via salg af afladsbreve, og paven havde en historisk position som kirkens ubestridte overhoved. Altså indtil ikke mindst Luther begyndte at bestride den.

 

 

OPLÆSNINGEN AF DE 95 TESER BEGYNDER.

 

ALLE HAR FÅET UDLEVERET ET HÆFTE MED TESERNE, SÅ DE KAN FØLGE MED.

 

LÆS TESERNE HER