Muren omkring Danmark

Nedenstående er ikke en komplet gennemgang, dertil er udlændingeloven alt for kompliceret. Men gennemgangen viser den værdikamp, der har fundet sted siden 2001/02, hvor skiftende regeringenr har strammet og lempet reglerne. Markant er det dog, at S til sidst har været med til at stramme reglerne.

 

Jeg tænker efteråret 2001 som et af de mørkeste tidspunkter i nyere politisk historie i Danmark. Dansk Folkeparti kom som bekendt til magten (måske hjulpet på vej af nine-eleven et par måneder tidligere). Det blev cementeret året efter, da der blev vedtaget en ny udlændingelov i folketinget, med virkning fra 1. juli 2002, som reelt satte en stor mur rundt omkring Danmark.

Her blev den forkætrede 24-års-regel cementeret, og er siden blevet symbol på udlændingepolitikken, formentlig fordi, den er så konkret (begge parter skal være fyldt 24 år, også selvom det er åbenlyst at ægteskabet ikke er indgået ved tvang).

 

Forsørgerkravet kom også til at gælde for den danske statsborger. Fra 1. juli 2018 må herboende dansker ikke have modtaget bestemte typer af offentlig hjælp (fx. kontanthjælp) på noget tidspunkt i 4 år forud for ansøgningen (fra maj 2010 var det 3 år, og fra 2002 indtil maj 2010 var det kun 1 år. Et decideret indkomstdokumentationskrav (på to gange starthjælpen) fra 2002 blev fjernet i 2007)), og heller ingen offentlig hjælp til herboende dansker, sålænge den udenlandske ægtefælle kun har tidsbegrænset opholdstilladelse.

 

Der blev indført et krav om, at herboende dansker skal stille en bankgaranti på 50.000 kr. (som indeksreguleres), og som 1. juli 2011 blev sat op til 100.000 kr. Sat ned igen til 50.000 kr. af S-R-SF regeringen fra 15. maj 2012. Og sat op igen til 100.000 kr. af V-LA-K-regeringen med støtte fra DF og S fra 1. juli 2018. Bankgarantien sikrer, at den nytilkomne heller ikke kan få kontanthjælp eller integrationsydelse.

Tilknytningskravet kom også til at gælde for danske statsborgere, og det hed først "større" tilknytning, siden "væsentlig større", og indtil 1. juli 2018 har det igen heddet "større tilknytning" til Danmark end til udlandet, der skulle dokumenteres. I praksis betød det som hovedregel mindst ét visumophold i Danmark. Men tilknytningskravet gjaldt ikke, hvis man havde været dansk statsborger, eller boet legalt i landet, i mindst 26 år. En dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af 24. maj 2016 ændrede dog den praksis, da reglen blev kendt diskriminerende for personer født uden for Danmark, og ministeren har i den anledning påbudt at se bort fra reglen, som blev endelig ophævet 18. maj 2017. DF stemte faktisk imod - sikkert fordi at ophævelse er begrundet i en dom, partiet er uenig i. Ikke desto mindre er ophævelsen en væsentlig stramning af loven, der gør, at mange udlandsdanskere ikke kan komme hjem med deres udenlandske ægtefælle pga. tilknytningskravet.

 

Fra 1. juli 2018 er tilknytningskravet (derfor) blevet afskaffet af V-LA-K-regeringen med støtte fra DF og S, og erstattet dels af nogle nye integrationskrav, dels et nyt besøgskrav, der siger, at ansøger skal have haft mindst et lovligt ophold i Danmark.

 

Boligkravet (max. 2 personer pr. beboelsesrum, eller min. 20 m2 beboelsesrum pr person) fra år 2000 fortsatte, men fra 1. juli 2018 skærpes kravet, så man uanset boligens beskaffenhed ikke opfylder boligkravet, hvis bolilgen ligger i et kvarter, der står på regeringens dertil indrettede ghetto-liste.

 

S-R-SF regeringen, der blev en realitet 3. oktober 2011, afskaffede pointsystemet, ansøgningsgebyrerne og indvandringsprøven den 15. maj 2012. Ansøgningsgebyrerne blev dog genindført 1. marts 2016.

Til gengæld indførtes en stopprøve, i form af en dansk prøve på A1-niveau, som skal bestås 6-9 måneder efter ankomsten til Danmark, ellers er det ud igen. Denne stopprøve er fra 1. juli 2018 blevet skærpet, således at man skal bestå en danskprøve på A1-niveau inden 6 måneder, og en danskprøve på A2-nievau inden 9 måneder efter ankomsten. .

Som noget nyt, i forbindelse med seneste stramning af den tidligere regering, kræves det også af den herboende dansker, hvis vedkommende ikke er dansk eller nordisk statsborger, og altså 'kun' har permanent opholdstilladelse, og ønsker at opnå familiesammenføring, at vedkommende opfylder betingelserne for den permanente opholdstilladelse.

Alt dette betyder, at der er skabt, og stadig skabes, mange kærlighedsflygtninge, der enten har bosat sig typisk i Sverige eller Nordtyskland. Danske statsborgere, der har været nødt til at forlade deres fædreland, da de ikke har lov til at bo i Danmark med deres familie.

Danske statsborgere har med andre ord ikke ret til at bo sammen med deres ægtefælle/partner i Danmark uanset dennes nationalitet.

Det skal bemærkes, at ovenstående kun handler om betingelserne for den tidsbegrænsede/midlertidige opholdstilladelse.

Reglerne for den tidsubegrænsede/permanente opholdstilladelse har også ændret sig siden 2002.

Jeg har det på samme måde, som da jeg i sin tid gjorde mig tanker omkring Berlinmuren.

 

Jeg er usikker på, om muren omkring Danmark vil falde i min levetid.