Den permanente opholdstilladelse


Reglerne for den tidsubegrænsede/permanente opholdstilladelse har også ændret sig siden 2002. Kravet om antal år i landet inden den permanente opholdstilladelse blev forøget fra 3 til 7 år. Derfor skulle den midlertidige opholdstilladelse typisk forlænges to eller tre gange.

 

Det blev igen strammet op juli 2006, så det ikke bare er nok at søge igen, når de 7 år nås. Den såkaldte 'integrationseksamen' blev indført. Denne 'eksamen' bestod af 2 1/2 års fuldtidsarbejde og en danskprøve. Det blev igen skærpet med et pointsystem i marts 2010, og opholdskravet sat ned til 4 år. Det blev afskaffet 1. juli 2012 af S-SF-R regeringen, som til gengæld satte opholdskravet op til 5 år.

Dette opholdskrav blev den 26. januar 2016 af Venstre-regeringen hævet til 6 år med Socialdemokratiets stemmer (minus tre, der stemte imod).Og igen sat op af VKLA-regeringen med Socialdemokratiets stemmer til 8 år fra den 15. maj 2017.

 

Fra 1. juli 2012 indtil vedtagelsen i januar 2016 betød det, at arbejde og uddannelse var sidestillet. Man skulle således være under uddannelse/have arbejdet i 3 ud af de sidste 5 år, og have lovligt ophold i landet i 5 år, for at få permanent ophold. Samt danskprøve, naturligvis.

Med vedtagelsen 26. januar 2016 faldt uddannelse bort som en vej til den permanente opholdstilladelse, således at kun fuldtidsarbejde gælder, og kravet blev skærpet til 2,5 år ud af de sidste 3 år. Fra 15. maj 2017 er dette krav igen blevet skærpet til 3,5 år ud af de sidste 4 år.

Tilmed blev forsørgerkravet skærpet, så det for permament ophold nu kræves, at man ikke kun 3 år, men i 4 år forud for opnåelse af permanent opholdstilladelse ikke har modtaget (visse) offetlige ydelser som fx. kontanthjælp.


Plus, selvfølgelig, skal kravene for den tidsbegrænsede opholdstilladelse stadig være opfyldt.


 

Alternativt skal man søge om forlængelse af sin midlertidige opholdstilladelse igen og igen og igen, og hele tiden være opmærksom på, at betingelserne for den midlertidige stadig er opfyldt. Ellers ryger man ud af landet.

 

Kravene om ansøgningsgebyr fra 1. januar 2011 på kr. 3.550 (fra 1. januar 2012, 3.655) for blot at søge om den permanente opholdstilladelse, og kravet om gebyr i forbindelse med forlængelsen på kr. 1.725 (fra 1. januar 2012, 1.775), dvs i forbindelse med enhver forlængelse, indtil det er muligt for den enkelte at søge om permanent ophold, blev ophævet af S-R-SF regeringen 15. maj 2012, men genindført at Venstre-regeringen 26. januar 2016. .

 

Jeg har det på samme måde, som da jeg i sin tid gjorde mig tanker omkring Berlinmuren.

Jeg er usikker på, om muren omkring Danmark vil falde i min levetid.

Skrub-hjem-checken

 

Skulle man have fået adgang til at leve indenfor murene, blev der marts 2010 vedtaget en repatrieringspakke, der skal lokke nydanskere, der har boet i Danmark i 5 år, til at forlade landet for stedse, ved simpelthen at betale dem kr. 100.000 for reelt at opgive opholdstilladelsen. Beløbet betales efter et års ophold i hjemlandet, når opholdstilladelsen på det tidspunkt, efter gældende regler, annuleres. Beløbet er også blevet kaldt for en skrub-hjem-check (de implicerede i  aftalen undgår selvfølgelig udtrykket). Kan det siges meget tydeligere?

 

Endvidere har jobcentrene pligt til at fortælle en nydansker, der søger om hjælpe til at få arbejde, om mulighed for tage tilbage til hjemlandet i stedet for. Med den nye S-SF-R regerings tiltrædelse 3. oktober 2011 er denne pligt afskaffet fra 1. juli 2012, således af beskæftigelsesindsatsen ikke bliver blandet sammen med muligheden for repatriering/frivillig hjemsendelse.

 

Jeg har det på samme måde, som da jeg i sin tid gjorde mig tanker omkring Berlinmuren.

Jeg er usikker på, om muren omkring Danmark vil falde i min levetid.