Johannes' Åbenbaring


Den nudanske oversættelse af Det Nye Testamente "Den Nye Aftale" kalder teksten for "Afsløringen".


Skrevet omkring år 95 til kristne i datidens Lilleasien, vor tids Tyrkiet.

 

Skriftet er blevet kaldt decideret anti-kristeligt af Johannes Møllehave, og Martin Luther mente til at begynde med, at den ikke kunne være skrevet under inspiration fra Helligånden.

 

Det måske mest kendte citat fra skriftet må være fra sætningen: "Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige" (kapitel 1, vers 8).

 

Skriftet er fuld af syner og mærkelige væsner, og i centrum er lammet, som har ret til at åbne "bogen": "Men en af de ældste sagde til mig: »Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.« Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn og syv øjne – det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. Det gik hen til ham, der sad på tronen, og fik bogen af hans højre hånd. Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse – det er de helliges bønner" (kapitel 5, vers 5-8).

 

Når lammet bryder seglene på bogen, et efter et, vælter der alskens ulykker ned over jorden.

 

Det er fra kapitel syv, at Jehovas Vidner har tallet 144.000, den gruppe af vidner, der er plads til i himlen (det er 12.000 personer fra hvert af Israels tolv stammer). Om dem hedder det også i kapitel 14, vers 4 og 5: "Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl".

 

Og det er sidst i kapitel 13, at den berømte talkombination 666 forekommer: "Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666" (vers 18). Dem, der har dette mærke på højre hånd, eller i panden, skal lide den modsatte skæbne af de 144.000 personer.

 

I kapitel 16 omtales Harmagedon som stedet for den endelige krig mellem Gud og Satan på "Gud den Almægtiges store dag" (fra vers 14).

 

I kapitel 20 nævnes 1000-års riget, og i kapitel 21, den hellige by, Jerusalem, på en ny jord, under en ny himmel (vers 1 og 2): "Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom".

 

Skal man være lidt venligsindet overfor Johannes Åbenbaring, så er det én stor renselsesproces, hvor al ondskab bliver udryddet, og en ny himmel og en ny jord kommer tilsyne, med Jerusalem som symbolet på den evige stad, et slags nyt paradis.

 

Det næsten uforståelige og symbolladede sprog i teksten forklares ofte med, at teksten er skrevet i en forfølgelsessituation, hvor man ikke kunne skrive sine budskaber så direkte, som man gerne ville. Og det svært tilgængelige billedsprog har da også givet anledning til utallige fortolkninger.

 

Tallet 666 applicieres i almindelighed på kejser Nero, der stod for nogle af de værste kristenforfølgelser i sin samtid. Men i kristendommens historie er tallet blevet identificeret med alle lige fra Martin Luther, til paven, Hitler og Mossulini til djævelen selv (også selvom det er et menneskes tal). Ligeledes er tallet 144.000 blevet læst som et 'meget stort tal', som et symbolsk tal for alle kristne i hele verden.

Grundtvigs idé med sit digt ”Christenhedens Syvstjerne”, udgivet 1859, var at lade kirkehistorien udspille sig gennem syv historiske menigheder - inspireret af Johannes Åbenbaringens udsagn om at Johannes skal skrive syv breve til syv forskellige menigheder, fordi enden er nær..