Paulus' brev til kolossenserne

Skrevet et sted mellem år 59-61, givet under fangenskabet i Rom, og givetvis af Paulus selv.

Der advares mod vranglære, og dåben er den åndelige omskærelse:

Kapitel 2, vers 11-15 : "Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser.

Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus".

I brevet nævnes også, at der ikke er noget mad, der er urent.

I kapitel 3, vers 12-17, nævnes kærligheden og gudstjenesten: "Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!".

Og så var det i øvrigt meningen, at den bortløbne slave Onesimos skulle overbringes af Tykikos - sammen med brevet - tilbage til Filemon. Slaven omtales som en broder (en "ven" i Den Nye Aftale's oversættelse): "Sammen med ham [Tykikos] sender jeg Onesimos, den trofaste og kære broder, som er en af jeres. De vil give jer besked om alting her".

Desuden kan det nævnes, at Efeserbrevet indeholder 155 vers, af hvilke de 78 er gengivet i en eller anden form i Kolossenserbrevet.

Paulus' første og andet brev til menigheden i Thessalonika

Skrevet omkring år 50-52 til en menighed i det centrale Makedonien.

Om forfølgelse: "I, brødre, ligner jo Guds menigheder i Judæa, som er i Kristus Jesus, for I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne, der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker, fordi de hindrer os i at tale til hedningerne [ikke-jøder], så de kan blive frelst;" (første brev, fra kapitel 2, vers 14-16).

Om at tjene sine egne penge: "og til at sætte en ære i at leve stilfærdigt og passe jeres egne sager og selv arbejde med jeres hænder, sådan som vi påbød jer det, så at I lever ordentligt i jeres omgang med dem udenfor og ikke mangler noget." (første brev, kapitel 4, vers 11-12). I Den Nye Aftale's oversættelse: "I skal sætte en ære i at leve fredeligt, passe jeres ting og tjene jeres egne penge, sådan som vi har sagt. Så kan I klare jer selv og på den måde vinde respekt, også hos dem uden for menigheden."

"For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus," (første brev, kapitel 5, vers 9). Er efter min bedste overbevisning udtryk for alles frelse, fremfor dobbelt udgang med en Himmel og et Helvede.

"For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved.  Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold" (andet brev, kapitel 3, vers 10-12). Martin Luther siger noget tilsvarende: "Du skal ernære dig med dit eget arbejde, for at du kan have dit eget og også kan give den trængende noget. Det er du skyldig".

I første brev forsøger Paulus bl.a. at trøste menigheden med, at de, der er gået bort, også får del i opstandelsen og frelsen, som nogle fra menigheden ellers har udtrykt bekymring for måske ikke er tilfældet. I andet brev anmoder han menigheden om, ikke at lytte til dem, der foregiver at fortælle, hvornår Jesus kommer igen, eller at genkomsten er lige om hjørnet. Det er der nemlig ingen der kan sige noget om med sikkerhed.