Paulus' første og andet brev til Timotheus

Formentlig skrevet efter år 64, formentlig til en menighed i Efesos.

Hører til blandt de såkaldte 'Pastorale breve'. Det er breve, der enten er stilet til en leder af en menighed, eller omhandler hvordan menigheden bør organiseres, eventuelt hvordan lederansvaret skal udøves. Det er omstridt, hvorvidt det faktisk er Paulus, der har skrevet brevene, og hvornår de er skrevet.

Første brev, kapitel 2, vers 5: "For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus", må siges at være noget af en underkendelse af katolicismen. Der er i hvert fald ikke megen plads til paven i det udsagn.

Første brev, kapitel 4, vers 4-5: "For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn". Et udsagn, der egentlig burde have svimlende konsekvenser. Det gælder jo alt fra den mad, vi spiser, til den skabte verden som naturen, dyrene og floraen, og de mennesker vi omgås.

Se eventuelt min tekst om klima og kristendom her.

Om kærligheden til penge (første brev, kapitel 6, vers 8-10): "har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter". Det er altså ikke penge, der er roden til alt ondt. Men kærligheden til dem. Jævnfor også Jesu tale om Gud og Mammon.

Fra det andet brev, kapitel 3, vers 16: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed".

Personligt foretrækker jeg at sige, at Bibelen er et vidnesbyrd om en åbenbaring, og ikke en åbenbaring som sådan - også altså ikke "indblæst af Gud". Det er i øvrigt spøjst, at netop denne sætning står i et brev, der sandsynligvis er et 'falskt' Paulus-brev.

Det skulle være herfra, at ordet 'inspiration' kommer.

Om at stride den gode strid (andet brev, kapitel 4, vers 6-8): "Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst".

Det er tydeligvis skrevet af en person, der snart venter på en dødsdom, eller noget lignende.

Paulus' brev til Titus

Skrevet omkring år 100 til Titus, der tilsynedeladende er på Kreta og besøge en eller flere menigheder.

Hører til blandt de såkaldte 'Pastorale breve'. Tidspunktet for brevet er omstridt, afhængig af, om man insisterer på, at Paulus er den faktiske forfatter. En af Paululs' nære medarbejdere hed Titus.

Brevet er en opfordring til at udnævne ledere/tilsynsmænd af menighederne, som følger den sande lære, og som lever et fromt liv: "Som Guds husholder må en tilsynsmand være en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste.  Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv; han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod" (kapitel 1, vers. 7-9).

Om Guds nåde og frelse: "For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk. Lad ingen ringeagte dig!" (kapitel 2, vers 11-15).

I værste fald opfordres til at forvise folk fra menigheden. Den skarpe tone i brevet kan måske forklares ved, at menighederne på Kreta ikke var vant til kristendommen, og derfor - måske - skulle have den såkaldt rigtige livsstil skåret ud i pap.