VALGETS TALE for mig personligt:
Jeg er personligt godt tilfreds.
Så vidt jeg har kunnet regne mig frem til, er jeg blandt Alternativets Østjylland-kandidater blevet nummer 3 på Samsø, efter Tina Kjær og Torsten Gejl.
Blandt samme (Østjyllands Å-kandidater) blev jeg med mine i alt 50 stemmer nummer 13, hvilket passer med min placering på listen.
Og mit eget personlige mål med at blive listekandidat blev nået, nemlig at få vores spidskandidat i Østjylland, Torsten Gejl, genvalgt. Tjek.
Fun fact: Havde jeg fået 3.267 stemmer mere, var jeg blevet valgt til folketinget.
Der er bare det med Alternativet, at de tit får en kæmpe indflydelse på Danmark – de bliver bare ikke belønnet for det på Christiansborg.
Da de for eksempel foreslog en kødfri dag om ugen, døde vi af grin i baconens land. Og det blev aldrig stemt igennem i Folketinget. Det blev heller ikke belønnet ved det efterfølgende valg – men det blev indført på stort set samtlige danske arbejdspladser og i mange hjem.
Så Alternativet er et notorisk underværdsat parti.
Søs Marie Serup, politisk kommentator, 23. marts 2026
Alternativet har formået at sætte hele den politiske dagsorden.
De satte som de første målet på 70 procent reduktion og nu svinevalget.
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, 24. marts 2026
På en måde har I jo vundet valget. Det har I jo, tillykke med det. For tre uger siden var der ikke mange der talte om svin og drikkevand. Det har været en mærkesag for jer, meget meget længe. Det lykkes. Men det var ikke fordi at vælgerne kvitterede sådan helt markant for det. Det er en sejr med en lidt nitrat-agtig smag. Ret ofte rykker I hegnspæle i dansk politik…
Martin Krasnik, chefredaktør, 25. marts 2026