Julekalender på facebook
1. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 1:
”[H]åbet er faktisk en besværlig størrelse. I Tænkepausen Håb af håbshistorikeren (!) Bertel Nygaard fremgår det, hvorfor det kan være svært. Sagen er, at når man håber på noget andet, end det vi faktisk kan se, og vi håber på noget, der måske ikke har været endnu; så kan det være svært rigtigt at sætte ord på, fordi ordene for det nye endnu ikke er opfundet eller er blevet almeneje. Vi kan kun håbe indenfor rammerne af det bestående.
Derfor kræver det faktisk mod at håbe. Sangeren Simon Kvamm synger i bandet Hugorm: ”Der er et godt stykke vej fra mit hjerte til min hånd”. Jeg tror, det er en situation, vi er mange, som alt for ofte kan genkende. Især dem af os, der har travlt med det helt almindelige hverdags- og arbejdsliv. At der bliver for langt fra alle de rigtige holdninger i vores hjerte, til konkret handling i hverdagen, fordi det ofte opleves besværligt”.
Fra de indledende bemærkninger til "På vejen mod et balancesamfund".
2. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 2:
"Vedtægtstillæg om mindre stemmemaksimering
§ 6 st 7 Enhver der argumenter med, at et tiltag eller forslag vil skaffe flere stemmer og/eller gavne Alternativet i meningsmålinger, straffes (…).
Fordele ved forslaget
Vi får sikret, at Alternativets initiativer udelukkende har til hensigt at gøre verden bedre. Hvilket vil sikre troværdighed.
Med en paragraf som denne i vedtægterne lever vi vores egne værdier om mod, gennemsigtighed og humor.
Hverken Alternativet eller andre partier / Regering / embedsmænd skal bruge kræfter på at opfinde og svare på ”drilleforslag”, ”proformaspørgsmål” og pseudopolitik.
Ulemper:
Ved ikke at lave taktiske forslag, risikerer vi at stå dårligere i meningsmålinger på kort sigt.
Nogle vil kunne opleve paragraffen som ”useriøs”. Specielt hvis de ikke kender Alternativets grundværdier.
Set på Alternativets debatforum, dialog. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at et vedtægtsændringsforslag af denne karakter aldrig har været til afstemning i Alternativet".
Uddrag fra "På vejen mod et balancesamfund".
3. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 3:
”[D]er er tale om et globalt gearskift, hvor måden vi producerer og fordeler værdier bliver reguleret, så både produktion og fordeling understøtter de verdensmål, som verdenssamfundet allerede er blevet enige om. Det er en omstilling fra konkurrencestater til samarbejdsstater, og et skridt imod et verdenssamfund, hvor vi producerer uden at brænde kloden af, og fordeler så ingen lider nød.
Så en seriøs bæredygtig omstilling handler blandt andet om kortere arbejdstid, mere grønt på tallerkenen, nattog i Europa, ligesom en seriøs bæredygtig omstilling også handler om en udvikling af retsstater og globalt demokrati, såvel som internationale skatteaftaler og handelsaftaler der regulerer produktion og fordeling”.
Fra Jan Kristoffersens bidrag til "På vejen mod et balancesamfund".
4. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 4:
Tanja Nellemann Kruses bidrag til "På vejen mod et balancesamfund",
5. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 5:
"Løsningen er ikke enten græsrodsarbejde eller parlamentarisme. Vi har brug for både folket og Folketinget". (Uddrag fra ”Hvorfor hader han dig mor?”. Udkommet på Gyldendal i 2017.)
Fra Özlem Cekics bidrag til "På vejen mod et balancesamfund".
6. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 6:
"Dannelse er den frihed, som vokser bort fra, at man er kontrolleret af sine biologiske instinkter, sine følelser, forældrenes og andre voksnes moral og samfundets normer. Dannelse er ikke frihed fra staten eller andre mennesker, men er autonomi og integrerethed: Dannelse er frihed i en social og kulturel kontekst. Det er den indre frihed til at handle og gøre det rigtige, det etisk rigtige, fordi man føler, det er rigtigt set fra et stadig større tidsperspektiv og en stadig større social horisont. Jo længere tidsramme og jo større social cirkel man kan identificere sig med og føle en forpligtelse og et ansvar overfor, desto mere eksistentiel frihed har man til at tage ansvar for større ting uden at føle det som en begrænsning af ens egen personlige frihed. Det er frihed fra småting; evnen til at sige pyt". (Uddrag fra Lene Rachel Andersens ”Dannelse – at blive et større menneske”. Udkommet på Nordic Bildung i 2020).
Fra Lene Rachel Andersens bidrag til "På vejen mod et balancesamfund".
7. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 7:
"Faktum er, at intet menneske er en ø. Vi er undfanget i en kærlighedsakt, født ind i en familie, og dermed skabt som sociale væsner. Gennem vores forældre og forfædre har vi samfund med naturen og historien ikke bare fra fødslen, men fra længe før vi blev født. Gennem den livgivende natur har vi fællesskab med lyset og med alt levende siden verdens begyndelse. Ethvert menneske, som fødes på jorden, lever og ånder i et helligt samfund med alt levende. Den sande frihed kan derfor kun være friheden til det fælles bedste. Netop fordi alle de andre levende væsners frihed, trivsel og overlevelse er den logiske og praktiske forudsætning for min egen."
Fra Uffe Jonas' bidrag til "På vejen mod et balancesamfund".
8. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 8:
Bidrag af Stine Isaksen til "På vejen mod et balancesamfund".
9. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 9:
"Jeg […] forestiller mig [også] en borgerløn på lang sigt, som helt skal erstatte basisydelse uden modkrav og andre tilsvarende ydelser. Sammen med et nyt skattesystem (hvor indkomstskatten sænkes markant til fordel for ikke mindst høje grønne afgifter), betyder det en besparelse på meget store summer. Om en sådan borgerløn i praksis skal udbetales som negativ indkomstskat, om det skal være samme faste beløb for alle, eller gradueres efter indkomst og alder; eller det skal være en form for dagpenge uden loft over dagpengeperioden (som vi havde indtil 1993, hvor Poul Nyrup Rasmussen satte et loft på syv år), er denne tekst uvedkommende."
Fra mit eget bidrag til "På vejen mod et balancesamfund".
10. december:
#FlereVedMere- julekalender, låge 10:
"Ikke alt, der kan tælles, tæller
-og ikke alt, der tæller, kan tælles
Citatet er tillagt Albert Einstein (1879-1955), som var teoretisk fysiker.
Foto af JNK"
Fra "På vejen mod et balancesamfund".
11. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 11:
"De verdensmålscertificerede skoler fungerer (…) som frontløbere, som kan være med til at præge dagsordenen og hæve barren for, hvordan skoler kan arbejde med bæredygtighed. Med verdensmålscertificeringen vil vi gerne vise, at det er muligt at arbejde helhedsorienteret og integreret med bæredygtighed inden for de eksisterende rammer, og at det ikke er kedeligt skrivebordsarbejde. De gode eksempler viser en tilgang, der er både legende, eksperimenterende og åben i forhold til det samfund, skolen er del af. Den erfaring håber vi at kunne bruge til at inspirere flere skoleledere og undervisere til at træde ud på ukendt grund og prøve nye ting af".
Fra Kristine Fjord Tolborgs indlæg i "På vejen mod et balancesamfund".
12. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 12:
Bidrag af Stine Isaksen fra "På vejen mod et balancesamfund",
13. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 13:
"I Alternativets familiepolitik nævnes blandt andet 30 timers normarbejdsuge, timebank, tilskud til pasning af eget barn, ret til at passe sit syge barn, omsorgsfulde dagtilbud med minimumsnormeringer i børnehøjde, en forbedret barselsorlov, genindførsel af forældreorloven samt oparbejde og fastholde et kritisk blik på den teknologiske udvikling.
De forslag og muligheder kan tilsammen give familierne friheden til igen at indrette sig som de vil, med tid til nærvær og omsorg, som et solidt fundament for glæde og livskvalitet i hverdagen.
Med den frihed vil familierne også kunne generere det overskud og mod som er så afgørende ift. at kunne forholde sig til og handle på den grønne omstilling."
Fra Nanna Høyrup Andersens indlæg i "På vejen mod et balancesamfund".
14. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 14:
"John Rawls: Hvordan ville vi indrette verden, hvis…
"I arbejdet med udspillet har vi brugt et tankeeksperiment udviklet af den amerikanske filosof John Rawls i 1971. Vi har forestillet os den hypotetiske situation, at vi ikke kender vores fødested, køn, sociale status eller plads i samfundets hierarki. Hvordan ville vi indrette verden, hvis vi ikke vidste noget om vores egen situation eller geografiske placering? Det er et effektfuldt tankeeksperiment, der sikrer, at vi stræber efter en fair og retfærdig verdensorden. Og det er den logik, der har været styrende for vores politikudvikling".
Citat fra Alternativets politiske udspil: ”En anden verden. Alternativets bud på et globalt kursskifte”.
John Rawls (1921-2002) var en amerikansk politisk filosof og professor ved Harvard Universitet."
Fra "På vejen mod et balancesamfund".
15. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 15:
"På Danske Handicaporganisationers hjemmeside lyder et slogan ”Nødvendigt for nogle, godt for alle”, og det burde være tilgangen i al politik, der på en eller anden måde berører mennesker med særlige udfordringer eller handicap. Vi er forpligtede til at nedbryde de barrierer, der hindrer nogle personer i at deltage i samfundet på lige fod med alle andre. I virkeligheden giver det altså ikke meget mening at tale om en handicappolitik, men mere om en ”rummelighedspolitik”, hvor samfundet tilpasses den ramte, i stedet for at denne søges assimileret i samfundet."
Fra Niels Christiansens indlæg i "På vejen mod et balancesamfund".
16. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 16:
"Jeg vekslede de første fire artmoney med en kunstsamler til kurs kr. 100. Det svarede til en tiendedel af prisen på et værk i den størrelse, så det var ganske nemt. Det gav mig blod på tanden til at prøve at bruge den nye valuta i en butik. Jeg forsøgte mig i en pladeforretning i København, hvor jeg gik ind og spurgte: ”Accepterer I artmoney?” hvorpå en cool ekspedient svarede, ”Ja da, vælg en plade!” Jeg købte en CD til kr. 69. Fyren slog den ind på kasseapparatet, lagde min artmoney ned under pengeskuffen, gav mig byttepenge tilbage samt en kvittering, lagde nænsomt min CD i en pose og sendte mig ud af butikken med et: ”Hav en fortsat god dag!”".
Fra Lars Christian Kræmmers indlæg i "På vejen mod et balancesamfund".
17. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 17:
"Det er tydeligvis blevet tid til, at økonomer dropper den tåbelige jagt på love om økonomiske bevægelser. I stedet skal vi sætte os til tegnebrættet ved siden af de innovative arkitekter, industriøkologer og konstruktører, der udgør frontløberne i bæredygtighedsrevolutionen. Der står helt sikkert en tom stol og venter, for økonomen har en central opgave: at udforme økonomisk politik og institutionel innovation – for virksomheder og finanssektoren, for fælleden og staten – der kan forløse det enorme potentiale i cirkulær økonomi og bæredygtig udformning. Og hvis det ledsages af udformning til fordeling, vil vi sandelig være på vej mod doughnuttens sikre og retfærdige råderum. Men da doughnutten selv er en global oversigt over levende målemetoder, hvilken fremtid har den berygtede markør BNP så: Er retningen opad, nedad, ligeglad?" (Uddrag fra Kate Raworths ”Doughnut-økonomi: Syv principper for en fremtidig økonomi”. Udkommet på Informations Forlag i 2018).
Fra Kate Raworths bidrag til "På vejen mod et balancesamfund".
18. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 18:
"Hal Koch: Demokrati er en livsform
”Demokrati lader sig ikke indeslutte i en formel. Det er ikke et system eller en lære. Det er en livsform, som under stadige nederlag og tilbagefald er groet frem i Vesteuropa i løbet af godt og vel 2000 år, og som i sin lange og bevægede tilværelse har modtaget mange påvirkninger fra mangfoldige sider. Det er ikke noget i sig selv afsluttet. Derfor står debatten stadig om dets væsen. Det er ikke en sejr, som er vundet, men en kamp, som stadig går på. Det er ikke et én gang opnået resultat, men en opgave, som stadig skal løses på ny. Fremfor alt er det ikke en lære, der kan doceres, og som man i en håndevending kan tilegne sig eller gå over til. Det er en tankegang, en livsform, som man først tilegner sig derved, at man lever den igennem i det allersnævreste private liv, i forhold til familie og naboer, derefter i forholdet udadtil i større kredse, i forholdet til landsmænd, og endelig i forholdet til andre nationer (…) Ingen vildfarelse kan være større end den, at demokratiet nu er sikret ved ”de demokratiske magters” sejr. Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet”
Hal Koch, 1945
Citeret fra Hal Kochs ”Hvad er demokrati?”. Udgivet af Gyldendal, 5. udgave, 1991. Hal Koch (1904-1963) var dansk teolog, kirkehistoriker og demokratiforkæmper. (...)
Krogerup Højskole, hvor Hal Koch var den første forstander i 1946, indstiftede i 2004 Hal Koch-prisen som en pris for at anerkende mennesker, organisationer eller projekter, der påtager sig et særligt ansvar for demokratisk udvikling og vitalitet. Venligboerne fik den i 2015, Özlem Cekic og Foreningen Brobyggerne fik den i 2016 og Den Grønne Studenterbevægelse fik den i 2019."
Fra "På vejen mod et balancesamfund".
19. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 19:
"Specialet finder, at der i Folketinget i Danmark er en dominerende fortælling om, at borgerløn er en urealistisk og samfundsundergravende model, der vil underminere centrale principper, som den danske velfærdsstat hviler på. I modsætning hertil er der i Rigsdagen i Finland en dominerende fortælling om, at borgerløn er en nødvendig reform af den finske velfærdsstat, der skaber fattigdomsfælder og ikke er fulgt med udviklingen på arbejdsmarkedet og det teknologiske område."
Fra Julie Knutsen Worres bidrag til "På vejen mod et balancesamfund".
20. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 20:
”"Ad flere omgange hen over efteråret [2019] foreslog jeg derfor Hovedbestyrelsen, at vi skulle smide samtlige medlemmer ud af partiet. Reelt nulstille Alternativet som en symbolsk markering af, at nu starter der et nyt kapitel i partiets historie (…) Vi skulle umiddelbart derefter gå ud med det nye Alternativ. Hvor vi fra dag ét lavede en tydelig forventningsafstemning med alle dem, der meldte sig ind igen” (Uffe Elbæk, Et liv, s. 489). Man kan læse en kommentar til bogen via oprop.dk".
Står med meget lille skrift på sidste side i "På vejen mod et balancesamfund".
21. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 21:
"Tilhængere af den blå borgerløn har det dog svært med, at borgerlønnen er en offentlig ydelse til alle. Hvorfor er det rimeligt, at alle får noget, men ikke alle arbejder for det? Svaret er, at vi alle arbejder for at holde hjulene i gang, både med og uden løn. Og at penge, der gives til dagligt forbrug, giver kapital tilbage til produktionsøkonomien. En blå borgerløn sætter os fri og gør det nemmere at komme ind og ud af arbejdsmarkedet, så vi har mulighed for og tid til at fremme karrieren, stifte virksomhed eller på anden vis gøre det, vi mener er vigtigt. Borgerløn er også for arbejdsgivere et langt mere fleksibelt system."
Fra BIEN Danmark – Borgerlønsbevægelsen. Netværk forBIEN Danmark - borgerløn, basisindkomsts bidrag til "På vejen mod et balancesamfund.
22. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 22:
"Og byrådsarbejdet var også sjovt. Så fik vi efterhånden lært at skrive ordførertaler. Det var mest mig, der skrev selve teksten. Og (…) [vores byrådsmedlem] brugte dem næsten ordret.
JNK: Det lyder som en forbilledlig måde at arbejde på som baggrundsgruppe, at man laver arbejdet bag ordførertalen.
Bodil Burian: Og arbejdet bag en ordførertale betød, at vi undersøgte og afklarede forskellige ting. Samtidig foreslog vi en indstilling.
De første 10 byrådsmøder efter Alternativet fik en plads i byrådet valgte jeg sammen med Poul [Burian] at være i selve byrådssalen som tilhørere under møderne – 4½ måned var det vist – for at lære spillet i salen, for at se, hvordan de forskellige spillede med og mod hinanden. Og der kunne jeg se, der var et mønster. Som uddannet familieterapeut var det tydeligt for mig at se, hvem der tog magten. En enkelt gang oplevede jeg en rådmand rejse sig op og skælde Enhedslisten ud. Og så tænke jeg, det er ikke godt, det er dumt. Kunne vi gøre noget ved det? Måske med ny politisk kultur. Og nu vidste vi, hvad det var, (…) [vores byrådsmedlem] sad i. (…)
Så det var arbejdsomt og lærerigt.
Men så begynder det at blive vanskeligt hen over foråret 2020.
JNK: Ja, og nu er vi også forbi valg af ny politisk leder og den turbulens, det gav.
Bodil Burian: Ja, men den turbulens påvirkede faktisk ikke vores byrådsarbejde. Vi havde arbejdet godt sammen med Josephine [Fock]. Også da hun forlod Folketinget og blev ansat i flygtningehjælpen. Dengang afviste hun os aldrig, når vi spurgte hende til råds vedrørende etnicitet i de udsatte boligområder. Og samarbejdet fungerede også, da hun blev politisk leder d.1. februar 2020."
Klippet fra interview med Bodil Burian fra "På vejen mod et balancesamfund".
23. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 23:
I løbet af december er der blevet citeret løbende fra ”På vejen mod et balancesamfund” (www.flerevedmere.dk), dels for at vise, hvilken mangfoldighed af bidrag, der er i bogen, dels for at vise, hvordan det kan se ud, når #FlereVedMere.
Inden sidste låge afslutter med et citat fra en af de mest kendte klimaaktivister, bringes her bogens lektørudtalelse:
"Lektørudtalelse
Kort om bogen
Debatantologi, hvor folk fra partiet Alternativet og folk udenfor partiet kalder på en nødvendig grundlæggende bæredygtig omstilling af samfundet. Her er bud på, hvordan vi fx skifter vækst og fokus på BNP ud som styringsredskaber, og sætter bæredygtighed overalt i højsædet. For dig som følger debatten om bæredygtighed i samfundets udvikling
Beskrivelse
Fælles for bidragene er fokus på den bæredygtige omstilling af samfundet. Her er forslag om at skrotte BNP og økonomiske vækstrater som pejlemærker for et lykkeligt samfund i bedre balance med den natur vi alle er del af. Der er ideer om inklusion og handicappolitik, og Kristine Fjord Tolborg har bud på "Den bæredygtige skole". Borgerløn er også et naturligt emne i bogen, hvor Julie Knutsen Worres bidrag hedder "Er borgerløn nødvendig eller undergravende?" Forhenværende politiker Özlem Cekic kalder på alles indsats med sit bidrag, som hedder "At gøre en forskel". Til sidst i bogen en "grøn nadversalme", hvor det fx lyder: "Alt levende/Han skabte/Det er vores fælles sag". Bogen er redigeret af sognepræsten Juma Nellemann Kruse
Vurdering
Tankevækkende og interessant debatantologi, hvor nogle bidrag er farvet af forfatternes politiske tilhørsforhold hos Alternativet. Men samlet set stiller bogen de svære spørgsmål om bæredygtighed, og anviser også løsninger på vejen mod et bæredygtigt balancesamfund".
Bogen kan (derfor) lånes på biblioteker over hele landet.
24. og 25. december:
#FlereVedMere-julekalender, låge 24 og 25:
"”Everyone and everything needs to change, so why waste precious time arguing about who and what should change first.
Everyone and everything needs to change, but the bigger your platform, the bigger your responsibility.
The bigger your carbon footprint, the bigger your moral duty.
Our house is on fire. And we should get angry and transform that anger into action, and then act as if your life depended on it. Because it does."
Fra slutningen af Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen i København, 2019."
Citeret på bagsiden af ”På vejen mod et balancesamfund”.
*
Låge 25:
”Æret være Gud i det højeste, og fred til mennesker, lyder det sidst i juleevangeliet.
Konsekvensen af disse meget højtidelige ord kunne vi omskrive til: Omsorg for alt levende. Alt levende, som Gud i det højeste har skabt. Og den fred mellem mennesker, som burdet om fjende- og næstekærlighed burde skabe. Det er den dagsorden, der kommer til verden julenat.
Det følgende citat kunne godt være en beskrivelse af kristen mission eller en måde at få den kristne forkyndelse ud på. Jeg citerer:
”Det er den største historie i verden, og vi skal fortælle den så højt og til så mange, vi overhovedet kan, og derefter til endnu flere. Den skal fortælles i bøger og artikler, på film og i sange, ved morgenbordet, frokostmøder og familiesammenkomster, i elevatoren, ved busstoppestedet og hos købmanden ude på landet. I skoler, bestyrelseslokaler og på markedspladser. I lufthavne, fitnesscentre og på barer. Ude på markerne, i lagerbygningerne og på fabriksgulvet. Til fagforeningsmøder, politiske workshops og fodboldkampe. I børnehaver og på plejehjem. På hospitaler og på bilværkstedet. På Instagram, TikTok og i aftennyhederne. På støvede landeveje og i gyderne i storbyen. Overalt, hele tiden”.
Det er et citat af Greta Thunberg og den bog, der hedder Klimabogen, og det er kundskab om klimakrisens indhold og konsekvenser, som hun kalder det største historie i verden. For de fleste af os, der er her til stede, er der nok ikke meget nyt over, at vi har en buldrende klimakrise. Man kan derfor spørge, hvorfor vi ikke gør mere, for at stoppe den. Faktisk siger de kloge, at det er for sent at stoppe selve klimakrisen, nu gælder det plan b, hvilket vil sige at sørge for, at vores børn og børnebørn i det mindste har en beboelig planet.
Men hvorfor gør vi ikke mere, end vi faktisk gør, hvis vi anerkender, at Sandheden kommer til verden julenat, og sætter omsorg for alt levende øverst?”
Fra indledningen af min juleprædiken fra sidste år.
Glædelig jul.
Juma Nellemann Kruse
