Gode gerninger og om at give
Der er absolut ingen grund til at sidde passivt at vente på, at nogen har brug for hjælp. Man kunne passende oversætte at elske næsten med at give næsten, og i bogen "At give" gør tidligere præsident Bill Clinton netop en dyd ud at fortælle - uhyre engageret - om alle de muligheder vi som enkeltindivider har for at give, og dermed - hver og enkelt - gøre en forskel. Bogen har underoverskriften: Sådan kan vi hver især ændre verden.
Give penge
Om talkshowdronningen og filantropen Oprah Winfrey skriver han:
"Siden 1998 har Oprahs Angel Network modtaget over 50 millioner dollars i donationer med et gennemsnitligt bidrag på lidt over 150 dollars, det mindste på 5 dollars og det største på 1,4 millioner, og finansieret tres skoler i tretten lande i Afrika, Latinamerika, Kina og Haiti, indsamlet 15 millioner dollars i nødhjælp efter orkanen Katrina, skaffet tusindvis af sydafrikanske børn skoleuniformer, sko og skolematerialer, støttet lokale organisationer, der hjælper forældreløse børn i tre afrikanske lande, og hjulpet kvinder i tidligere konfliktramte områder med at få deres liv til at fungere igen" (s. 31).
Hans pointe er, at ALLE - både rige filantroper, og småsparer - kan gøre en forskel, når vi/de er mange nok.
Personligt har jeg selv valgt, siden 1999/2000, at støtte Folkekirkens Nødhjælp med et mindre beløb engang i kvartalet. Jeg er overbevist om, at organisationen ikke kunne reagere i akutte nødsituationer, som den kan i dag, hvis ikke det (også) var for småsparerne støtte. Det gælder de fleste humanitære organisationer.
Give tid
Han skriver en del om de mange ildsjæle i Amerika, og slutter det pågældende afsnit:
"Hvis I er interesserede i at arbejde frivilligt, er der organisationer og projekter nok, der vil hilse jer velkommen. Mange lokalaviser har annoncer, som efterlyser frivillige, der er indstillet på at hjælpe, men ikke har noget specielt område, de er engagerede i. Eller I kan gå ind på volunteermatch.org. I skal bare indtaste jeres postnummer, så får I en liste over mulighederne i jeres område. Hvis I ikke er amerikanere, eller hvis I vil arbejde som frivillige i et andet land, så gå ind på VSO's hjemmeside, vso.org.uk, hvor der er masser af muligheder for at videregive færdigheder til folk i lokalsamfund. Hvad I end gør, vil det næsten altid være lærerigt, fornøjeligt og udbytterigt. Og husk, at hvis alle gjorde det, ville vi ændre verden." (s.74). På dansk grund kan jeg henvise til frivilligjob.dk
Selv har jeg siden 2009 og indtil 2013 været indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp i et mindre sogn i Århus i forbindelse med den årlige sogneindsamling (organisationen søgte frivillige til hvervet i en annonce i FKNs eget blad), og tilknyttet Røde Kors' fængselsbesøgstjeneste siden 2011 og indtil 2013 (så muligheden i en annonce i Århus Onsdag).
Give ting
Det er utroligt, hvilken forskel brugt legetøj og fodbolde kan gøre for børn i den tredie verden, og hvilken værdi cykler kan have for familier i små landsbyer, der ellers skulle bruge timer på, enten at komme på arbejde, købe ind eller komme i skole.
Han skriver også:
"For folk, der vil forære ting væk, som har en værdi, men ikke noget velgørende formål, er eBay Giving Works kommet med en fremragende løsning. Man kan sælge tingene på eBay og donere en del af eller hele den endelige salgssum til ens udvalgte nonprofitorganisation, og eBay indsamler og fordeler donationerne til de velgørende foreninger og udsteder afgiftskvitteringer til sælgeren. Man kan også give "in-kind"-bidrag til en eller flere af de over 10.000 ngo'er, der samler penge ind på eBay, og de kan så sælge tingene i en eBay-butik. Hvad man end gør, forvandler denne fremgangsmåde en gave med en værdi til nyttig hjælp til et godt formål" (s. 88).
Adressen er ebaygivingworks.com
Det er endnu ikke noget, jeg selv har gjort brug af, blandt andet fordi, det er meget sjældent, jeg smider ting bort - og de ting jeg skaffer mig af med, er ofte så slide og brugte, at jeg ikke kan forsvare at donere dem til andre.
Give færdigheder
Og Bill Clinton fortsætter:
"NOGET AF DET største, man kan give, er en nyttig færdighed. De fleste af os kan noget, vi ved, at ikke alle kan gøre helt så godt som os selv. At overføre denne viden og evnen til at bruge den kan på forbløffende måder styrke andre. Måske er lektiehjælperen den mest almindelige, frivillige færdighedsgiver i USA. Hver uge hjælper tusindvis af amerikanere unge mennesker og indvandrere, som gerne vil lære engelsk" (s. 91).
Han har en meget inter-religiøs tilgang til problemstillingerne, og det giver god mening, da det jo helt fundamentalt handler om mellem-menneskelige relationer.
"Hvis I bor i samme kvarter som mennesker med forskellig etnisk og religiøs baggrund, har jeres lokale skole eller menighed formodentlig et projekt til fremme af dialog og forståelse eleverne imellem. Hvis der ikke findes et sådant projekt, kunne I sætte et i gang, måske i samarbejde med en interesseret kirke, synagoge eller et tempel" (s. 125).
Selv så jeg engang en muslimsk pige (hun bar i hvert fald tørklæde), som var face'r for Folkekirkens Nødhjælp på Lille Torv i Aarhus. For mig var det signalforvirrig, men hvorfor egentlig ikke? Ret sejt gået af hende i hver fald.
Som ringe i vandet
Bill Clinton nævner et verdensomspændende projekt, igangsat af en filantrop ved navn Heifer.
Han hjælper mindrebemidlede og fattige over hele verden, efter devisen, at evnen til at forsørge sig selv er vigtigere, end 'midlertidig' hjælp. Han 'donerer' derfor køer og geder, mv., til de forskelige familier, med den betingelse, at det første afkom, skal gives videre til en anden familie, og så fremdeles - således at den første gave, til denne (første) familie, spreder sig som ringe i vandet, og gaven/donationen således mangedobles: "Kvinder i et Heifer-projekt i Zimbabwe videregav dobbelt så mange grise, som de behøvede, fordi de ville have, at flere kvinder skulle have samme fremgang som de selv. I Den Dominikanske Republik har otteoghalvtreds familier gjort så meget mere, end de behøver, at antallet af dem, der får malkekvæg, er øget med over ti gange, til 650 familier" (s. 139).
Bill Clintons pointe er, at hvis modellen blev integreret i andre giver-programmer, så ville virkningen af disse gode gerninger blive helt enorm.
For hvis man forpligtede sig til at gøre noget lignende for andre, når man selv havde fået noget givet, så ville effekten blive svimlende. Selvfølgelig ikke af tvang, men fordi det virker indlysende rigtigt. Bill Clinton henviser også til begrebet ubuntu (som jeg kender fra Desmond Tutu), som Clinton oversætter 'jeg findes, fordi du findes', og som glimrende fortæller, hvordan vi mennesker hænger uløselig sammen, og er afhængige af hinanden.
Lær børn at give
En af Clintons vigtige pointer er, at de enkle og velfungerende hjælpe-, giver- og støtteordninger, der allerede eksisterer, burde kunne kopieres overalt i verden. Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken, og bogen er fuld af eksempeler på den slags hjælpeprogrammer - den handler næsten ikke om andet. Både ordninger forbeholdt rige filantroper, og for os andre småsparere.
"Pennies for Peace anmoder skolebørn om at give en-cent-mønter i en fastsat periode, sædvanligvis to-tre måneder. Der indsamles kun småmønter, og eleverne lærer, at selvom man ikke mere kan få noget for en cent i USA, kan man købe en blyant for den i Pakistan og Afghanistan, og den kan betyde, at man kan lære at læse. Mange andre ngo'er kunne inddrage børn på samme måde og derved udnytte deres energi til at hjælpe andre, lære dem om behovene i deres lokalsamfund og i verden og skabe en ny generation af givere" (s. 154).
Og så nævner han - helt banalt - muligheden for at købe fair-trade kaffe, så fattige kaffebønder ikke bliver snydt, og at man bør udskifte sine el-pærer til nogle, som er energibesparende! - opmærksomhed på den globale opvarmning, da den først og fremmest rammer/kommer til at ramme fx. det fattige afrikanske kontinent.
God regeringsførelse
Og helt elementær god regeringsførelse: "En god økonomisk politik kan styrke erhvervsliv og jobskabelse, mindske ulighed i indkomster, sikre fordele ved fri handel og fair trade og fremskynde udvikling af nye teknologier (...). Kvaliteten af den luft, vi indånder, den mad, vi spiser, det vand, vi drikker, er langt bedre, end den ville være uden regeringens bestemmelser. Uden opsyn af regeringen ville vores arbejdspladser ikke være helt så sikre, vores aktie- og råvaremarkeder ikke helt så ærlige og gennemskuelige og vores færden mere risikabel.. (...) Vi har brug for, at regeringen passer på vores nationalparker og beskytter uvurderlige naturskatte, at den sørger for, at vi trygt kan færdes på gaderne, at den garanterer raceminoriteters, handicappedes og andres borgerrettigheder, og at den selvfølgelig opretholder vores nationale sikkerhed ved at beskytte os mod fjender og skabe en verden med flere samarbejdspartnere og færre fjender". (s. 222f.)
Med andre ord, alle tiltag til at være om, og beskytte næsten, og den verden, vi alle lever i. Så må det jo være op til den enkelte borger at vurdere, hvilket politisk parti, der bedst varetager disse interesser (såfremt man prioriterer disse, forstås).