Kærlighedens Højsang
Det Nye Testamente, 1. Kor, kap. 13:
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
Anne Linnets version
STØRST AF ALT ER KÆRLIGHED
Tekst og musik: Anne Linnet
Inspireret af Paulus' Første Brev til Korintherne kapitel 13
Kender jeg alverdens hem’ligheder
Ser mer’ end øjet ser
Så er jeg stadig Ingen
Hvis ikke du er her
Kan intet eksister’ og gro
Ejer jeg alverdens diamanter
Men har jeg ikke dig
Så gavner det mig intet
At vide jeg er mig
I tomhed er der ikke ro
Størst af alt er kærlighed
Den tåler alt og varer ved
Og døden selv må leve med
At størst af alt er kærlighed
Du vækker mine sanser, lyser op
I alle mine dag’
Og tænder ord der brænder
De ord jeg har tilbag’
Som evigt og uendelig
Størst af alt er kærlighed
Den tåler alt og varer ved
Og døden selv må leve med
At størst af alt er kærlighed
Døden selv er ubetydelig
Og har slet ingen magt
For det er bare livet
Der stille skifter dragt
Det’ bare en forvandling
Størst af alt er kærlighed
Den tåler alt og varer ved
Og døden selv må leve med
At størst af alt er kærlighed