Norske politikere respekterer kirkeasyl
"Norske politikere respekterer kirkeasyl
22. aug 2009 00:00 I Norge er kirkeasyl blevet en accepteret nødløsning, som også respekteres af politikerne. Det er helt uhørt at forestille sig en politiaktion lig den danske i Brorsons Kirke
Maria Dalby skriver fra Norge
Når det enkelte individ har brug for en tænkepause i en presset situation, så skal kirken være der. Så enkelt mener Olav Fykse Tveit , at det skal være. Han er generalsekretær i den norske kirkes mellemkirkelige råd.
– Hele idéen bag kirkeasyl er, at det skal skærme mod politiet. Derfor ville det være en dramatisk forandring, hvis norsk politi fjernede folk med magt, siger Olav Fykse Tveit med henvisning til den nylige rydning af Brorsons Kirke i København, hvor de afviste asylsøgere, der havde søgt ly i kirken, blev fjernet af politiet.
I Norge har man ikke set lignende aktioner, og kirke-asyl er blevet en accepteret løsning i særlige situationer.
– Forventningen til kirken er jo netop, at folk skal få lov til at være i fred. Det er en nødløsning, en mulighed for at få en tiltrængt tænkepause. Kirken engagerer sig ikke i enkeltsager, men i mennesket, der skal have mulighed for at finde ro og få en pause.
Op gennem 1990'erne sad der op mod 700 Kosovo- albanere i kirkeasyl i Norge. På nuværende tidspunkt sidder der bare en håndfuld personer i kirkeasyl. En kvinde sad syv år i kirkeasyl, før hun fik humanitært ophold i 2007.
De norske politikere har hidtil respekteret fænomenet kirkeasyl, og det tror Olav Fykse Tveit vil fortsætte.
– Det er vældig dramatisk, at politikerne ikke respekterer det. Jeg er overbevist om at uanset regeringsfarve, så ville det blive respekteret her i landet, siger Olav Fykse Tveit, til trods for at Frem-skrittspartiets retsordfører, Jan Are Ellingsen, har sagt, at han bakker op om den danske aktion.
– Det er en meget stor belastning at være i kirkeasyl, og de fleste opholder sig kun i kortere perioder dér. Jeg tror, at det er respekteret i Norge, fordi vi har en tradition for, at det skal respekteres, så længe vi kan. Kirken bliver respekteret, fordi det er her, de fleste oplever de store øjeblikke i livet. Og langt de fleste nordmænd har et nært forhold til kirken, siger Olav Fykse Tveit.
Den norske avis Vårt Land har lavet en rundringning til norske biskopper, der viser, at flertallet stiller sig kritisk til den danske politiaktion. Biskop i Sør-Hålogaland, Tor Berger Jørgensen, siger:
– Jeg tror ikke, at det ville være sket i Norge. Og var det sket, så ville det være et signal om en ny politik. Der er nok sammenhæng mellem den politiske myndighed og praksis på området.
Norsk politi fik i 1993 en instruks fra Justitsministeriet om, at de ikke skulle hente folk ud fra kirkeasyl. Kirken har på sin side understreget, at kirkeasyl ikke er noget, kirken tager initiativ til, og at det er en situation, der opretholdes ved at undlade at hente mennesker, som har søgt tilflugt i kirken. Kirken giver heller ikke menigheder, der har folk i kirkeasyl, flere penge eller støtte til at tage sig af menneskerne. Det er op til det enkelte menneske i menigheden at engagere sig i sagen".
Kristeligt Dagblad 22. august 2009, taget fra netudgaven.
Hvem er min næste?
Om den barmhjertige samaritaner
Biskoppernes opfordring til befolkningen i forbindelse med den humanitære katastrofe i Syrien (14/9-13).
Biskoppernes opfordring til befolkningen i forbindelse med sultkatastrofen på Afrikas Horn (16/8-11)
Peter Tudvads kronik "Den barmhjertige dansker"
Susanne Biers film: Hvem er næsten?
Om at beskytte næsten i en krigssituation?
Den danske filosof Søren Kierkegaard, skriver om næsten: "»Næsten« betyder »alle Mennesker«"
Den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman, skriver om næsten/den Anden.
Desuden - om forholdet til næsten i et velfærdssamfund som det danske
En herlig prædiken over fortællingen om den barmhjertige samaritaner, der har henlagt fortællingen til nutidens Danmark (i Århus faktisk) - om den barmhjertige muslim .
Sagen om de afviste irakiske asylansøgere, der søgte et helle i Brorsons Kirke i 2009