Fra afsnittet om Harry Potter og Dødsregalierne
Det religiøse sprog
Decideret religiøst sprog er der faktisk relativt lidt af i Harry Potter-bøgerne. Og ifølge J. K. Rowling selv har hun været meget bevidst om ikke at lade bøgerne pege eksplicit i retning af kristendommen, da hun ikke ønskede at fortælle, med hvilke briller bøgerne kunne/skulle læses.
Connie Neal bemærker i øvrigt, at det først er i sidste bind syv, at dagligdags kristent-religiøse udbrud bliver skrevet ind i replikkerne. Jeg tænker på elementære udbrud som "Gudskelov", "Thank God" og så fremdeles.
Der bliver altid fejret både Halloween og ikke mindst, jul, på skolen, men uden nogen reference til kristendom eller religion.
Syvende bind er derfor også det første bind, hvor der præsenteres regulære bibelcitater - nemlig da Harry besøger sine forældres grav på en kirkegård. Her er der bibelcitater på gravstenene.
På gravstenen for Dumbledores søster står der: "For hvor din skat er, der vil dit hjerte også være", fra Matthæusevangeliets kapitel 6, vers 21.
Og på Harrys forældres gravsten: "Som den sidste fjende tilintetgøres døden", fra Paulus’ første brev til korintherne, kapitel 15, vers 26.
Det viser sig endvidere, at Harrys forældre blev dræbt af Voldemort på selve Halloween (det står ikke skrevet, men det kan man se på dødsdatoen). Og - ved et tilfælde - er det selve juleaften, Harry og Hermione besøger kirkegården. Julenat er som bekendt tidspunktet, hvor kristendommen siger, at Jesu kom til verden, som lys for menneskene. Hvor Halloween netop har døden og de onde ånder i sit fokus.
Voldemorts mission er at overvinde døden. Fortællingen om Voldemort bliver så at sige et forvrænget billede af fortællingen om Adam og Eva. I bestræbelsen efter at spise af Livets Træ spises der ikke af Kundskabens Træ. I trangen til udødelighed mistes evnen til at skelne mellem godt og ondt. Man mister sin samvittighed og bliver ond. Kærlighedens magi har Voldemort absolut intet forhold til. I Johannesevangeliet (kapitel 1, vers 5) hedder det: "Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke", eller (be)greb det ikke.
Det lys, der kommer til verden julenat, kærligheden selv, begriber Voldemort ikke. Samme magiske kærlighed, som beskyttede Harry den Halloween-aften, hvor Voldemort forsøgte at dræbe ham med hans forældre. Men hvor Harrys mor ofrede sit liv for Harry - næsten i Kristuspositur: "Ved synet af ham [Voldemort] lod hun sin søn falde ned i tremmesengen bag sig og bredte sine arme ud, som om det kunne hjælpe, som om hun ved at holde sit barn ude af syne kunne tage, hvad der måtte komme i stedet...", hedder det i en drømmeagtig sekvens, hvor Harry genoplever dramaet, da Voldemort myrder hans forældre.
Da han - igen - har forsøgt at myrde Harry uden held, lyder det: "han skreg af raseri, et skrig, der blandede sig med pigens, og det gav genlyd i de mørke haver og overdøvede kirkeklokkerne, der kimede for at byde juledag velkommen...". Voldemorts skrig (og Harrys - deres skrig flyder sammen) kan måske overdøve kirkeklokkerne for et kort øjeblik. Men juledag kommer alligevel, lyset kommer ikke desto mindre.
Hermione forklarer udsagnet "Som den sidste fjende tilintetgøres døden" for Harry med ordene: "Det betyder ... du ved ... at livet fortsætter hinsides døden. Det evige liv".
Endvidere bemærker Ebbesen (i Mødet med en troldmand, s. 16), at Harry under den sidste kamp, ”råber sine bedste håb til himlen” i den engelsksprogede originaludgave.
Fra "Harry Potter og evangeliet", s. 91-93..
Fra afsnittet om Harry Potter og Dødsregalierne
Et kors og en dåb
"Han bevægede sig varsomt frem og kiggede ned. Isen spejlede hans forvrængede skyggebillede og lysstrålen fra tryllestaven, men dybt nede under det slørede grå skjold af is lå noget og glimtede. Et stort sølvkors..."
Det viser sig, at Harry skal bruge Gryffindors sværd til at ødelægge horcruxerne med. Og da han endelig bliver guidet hen til en skovsø, viser det sig, at sværdet ligger gemt under isen. Først ser Harry det som et stort sølvkors; så ser han, at det er det eftersøgte sværd.
Uden at han rigtig kan forklare hvorfor, ved han bare, at han bliver nødt til at tage sit tøj af, efterlade hans kæreste ejendele ovenpå tøjet, for herefter at dykke helt under vandets overflade for at hente sværdet op fra søen. Da det er koldt og iset, er det en pinefuld oplevelse at dykke under vandet. Han er da også tæt på at drukne, blandt andet fordi han har glemt at tage horcruxen af, som han har dinglende som en medaljon om halsen.
Ron, som mere eller mindre ufrivilligt har været adskilt fra Harry og Hermione et stykke tid, dukker op som redningsmand, idet han bliver nødt til også at springe i søen for at redde Harry fra druknedøden. Da Harry kommer til sig selv igen, ser han Ron stå både med Gryffindors sværd, og med horcruxen i hånden.
Som Connie Neal gør i bogen The Gospel According To Harry Potter, så kan man ikke dy sig for at stille spørgsmålet: "What do we have here, Ron the Baptist?" (s. 234).
Denne ”'dåb” bliver indledningen til den første destruktion af en horcrux, og dermed første trin i en lang rejse mod den endelige destruktion af Voldemort; når man ser bort fra den horcrux, som Dumbledore allerede har destrueret, og den, der blev destrueret i et tidlige bind - viser det sig.
På samme måde var Jesu dåb – foretaget af Johannes Døberen – den begivenhed, der startede hans mission som forkynder at det vordende Gudsrige, det rene kærlighedens fællesskab med Gud og næsten.