Hyrdebrevet

Trykt i Kristeligt Dagblad 10. marts 2006

"Kære menigheder og præster

Det er krisetid for Danmark og det danske folk.

Sagen omkring Muhammed-tegningerne har rejst en hidtil uhørt international storm og modvilje imod Danmark. Med statsministerens ord står vi overfor den største politiske krise siden 2. Verdenskrig. Dagligt konfronteres vi med holdninger, følelser og problemstillinger, som er vanskelige at håndtere både som kirke og som folk.

Med denne hilsen vil vi opfordre præsterne og menighederne til i denne vanskelige tid i særlig grad at bede for vort land og folk, for regering og folketing, for alle de mennesker, som arbejder på forsoning og oplysning  -  at de må få visdom og styrke til at finde veje til forsoning.

Som kristne er vi kaldet til at bede. Lad os derfor i denne tid - og særligt her i fastetiden - holde fast ved bønnen som vort våben imod alle mørkets kræfter. Ligesom de rådvilde disciple i teksten til 2. søndag i fasten (Mark. 9, 14-29) kaldes til bøn, sådan kaldes vi også midt i vores tvivl, rådvildhed og magtesløshed til at bede. Også for muslimerne.

Vort forhold til muslimerne må ikke være båret af frygt, men skal bære præg at de, som vi, er omfattet af Guds kærlighed. Muslimen er vor næste, som vi er kaldet til at elske. Derfor må vi ikke på forhånd tage afstand fra eller tale nedsættende om muslimer. Husk Jesu ord om, at det er, hvad der kommer ud af munden, som gør et menneske urent (Matt. 15,). Der er intet alternativ til at leve fredeligt sammen med de ca. 200.000 muslimer, som er borgere i Danmark. Derfor bør vi også være i dialog med muslimer. Men vi vil ikke opgive vor frihed til at kunne ytre os og til frit at kunne udtrykke vores tro. Vi ønsker heller ikke et samfund uden religionskritik.

Vi skal således være besindige og lære at skelne mellem islam som lære og muslimer som medmennesker. Islam som lære skal vi kunne modsige klart og klogt med evangeliets ord, muslimer som medmennesker skal vi møde med respekt, åbenhed, kærlighed og tillid.

Vi er som kirke og som kristne kaldet til mission.

•  fordi vi er under Jesu befaling:: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple”  (Matt. 28,19).

•  fordi det først er i det øjeblik, vi deler evangeliet med andre, at vi selv er opmærksomme på, hvad vi har fået givet.

•  fordi evangeliet, det glædelige budskab om Guds kærlighed, gælder alle mennesker, også muslimerne. De har kort og godt krav på at høre evangeliet om, at Gud sendte sin søn til verden for at frelse os fra alle mørkets kræfter i os selv og omkring os.

Det er vigtigt, at vi som kirke og som kristne kender vor plads og vort ansvar. Vi er som kristne sendt ind i verden som en modstrøm til frygt, had og mismod. Vi er ikke kaldet til at flyde med eller til at glatte ud. Folkekirken understøttes af staten, men er ikke statens forlængede arm og må aldrig blive det. Vi lever under Jesu ord: ”Mit rige er ikke af denne verden” (Joh 18,36), og vi lever i et håb, som rækker ud over denne verden og dette liv.

Dette håb skal vi holde fast i, og det skal lyde ind i tiden til trøst og opmuntring. ”Det gælder om at leve i evigheden, mens vi hører stueuret slå.” Sådan har Søren Kierkegaard udtrykt det. I håbet om det kommende Gudsrige skal vi åbne alle vore sanser for denne verden, og virke til gavn og bedste for hinanden, dér hvor vi hver især lever og er sat.

Jesus siger i Bjergprædikenen (Matt 5): ”I er verdens lys – ”I er jordens salt” - ”Salige er de, som stifter fred.” Jesus har store forventninger til sin menighed;  Gudskelov at han har lovet at ville være med os alle dage indtil verdens ende.

Med disse ord tilønsker vi menigheden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund være med os alle!”

Karsten Nissen, biskop over Viborg stift,

Jan Lindhardt, (daværende - jk) biskop over Roskilde stift, 

Erik Norman Svendsen, (daværende - jk) biskop over Københavns stift,

Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falster stift,

Islamisk Trossamfund: Vi skulle ikke have rejst rundt under Muhammed-krisen

Fra dr.dk den 9. februar 2013

SKREVET AF:Helge Frandsen

Det var forkert, da en delgation af muslimer tilknyttet Islamisk Trossamfund under Muhammed-krisen i 2006 tog til Libanon og Egypten med en mappe fyldt med fornærmende billeder af profeten.

Sådan siger talsmand for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, lørdag til DRs P1 Morgen.

- Hvis vi havde kunnet forudsige, at der ville ske menneskelige og materielle ødelæggelser, så havde vi aldrig nogensinde taget den tur rundt i Mellemøsten, siger Imran Shah, til P1 Morgen.

Erkendelsen kommer her i dagene efter drabsforsøget på Lars Hedegaard, hvor Islamisk Trossamfund hurtigt var ude og fordømme angrebet, og støtte op om islamkritikerens ret til at ytre sig.

Forværret krise

Islamisk Trossamfund ville i dag have grebet tingene anderledes an, og man erkender, at have været en medvirkende årsag til at situationen eskalerede under Muhammed-krisen.

- Vi har sikkert været en faktor, der har været med i det. Ellers ville jeg jo ikke sige, at vi er kede af de menneskelige og materielle ødelæggelser, der har været. Især fordi det danske samfunds tryghed, ligger os meget på sinde, siger Imran Shah.

Da Muhammed-krisen var på sit højeste rejste en delegation af muslimer med imam og talsmand for Islamisk Trossamfund, Ahmed Abu Laban, i spidsen til Mellemøsten for at gøre opmærksom på Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Efterfølgende valgte flere lande i Mellemøsten at boykotte danske varer, hvilket kunne mærkes hos flere store fødevareeksportører i Danmark, blandt andet Arla.

Efterfølgende gik Islamisk Trossamfund ud og understregede, at det aldrig var meningen, at delegationens kampagne i Mellemøsten, havde til formål at fremkalde en boykot af dansk eksport."