Tak for musikken, George Michael!

AF ANNE SOPHIA HERMANSEN  26. DECEMBER 2016 15:33  43

Da David Bowie og Prince døde tidligere i år, var der flere, der skrev, at deres ungdom var blevet revet itu. Jeg har det lige omvendt, også med George Michaels alt for tidlige død.

For når jeg lytter til hans musik, står jeg der igen; på teenageværelset, under en usynlig discokugle og genoplever det første kys, første knald, første hjertesorg og første alt muligt andet.

Når jeg lytter til “Wake Me Up Before You Go-Go”, genoplever jeg verdens nok mest fri og ubekymrede ungdomstid, og når jeg hører “I’m Your Man”, husker jeg, hvordan George Michael personificerede drømmen om en græsk elsker med mandepels og pastelfarvede svedbånd, rauw.

“The Final” er nok det album, jeg har lyttet mest til, og nej, Wham lavede ikke samfundskritiske sange om våbenkapløb og kold krig. George Michael og Andrew Ridgeley overdøvede luftalarmerne, der blev testet om onsdagen, og hvis jeg nogensinde var bange for, at russerne ville komme og bombe os, var jeg det ikke, når jeg lyttede til “Careless Whisper”. Her stod kongen af det føntørrede hår og sang “guilty feet have no rhythm” (?!), mens han rev i et tov, og en dame var på vej væk med vandflyver.

Vandflyvere var der ikke mange af i Risskov, men det var i de år, at mange af os fik persienner – inspireret af den video og sikkert også af den til Joe Cockers “You Can Leave Your Hat On”. Og det var så så frækt med de persienner, man lige kunne kigge igennem. Så 80eragtigt og flot, hvis man også havde en vandseng, man kunne skvulpe rundt i.

Det havde min storebror, og her lå jeg og hulkede, da Wham gik fra hinanden i 1986. Jeg var 14 år og havde bøjle og så meget metal i munden, at jeg aldrig var sluppet gennem sikkerhedskontrollen i Kastrup. At der ikke kom mere musik fra Wham, var milliarder gange værre end at Challenger var sprunget i luften, og at Thomas fra c-klassen havde dumpet mig.

Men så kom soloalbummet “Faith”, og hvad fanden var det for noget? Manden havde fået skægstubbe, læderjakke og et kæmpe guldkors hang og dinglede fra det ene øre. Han havde også en irriterende kærestetype med i en af sine videoer, men alrajt, han havde jo heller ikke mødt mig endnu.

Jeg blev aldrig rigtig vild med det album, og det skyldtes ikke kun det med kæresten. Det blev jeg til gengæld med “Listen Without Prejudice” og med det senere album “Older”, som hyppigt blev spillet på Café Englen i Aarhus. Jeg læste nu på universitetet, og min far lå ude på Skejby Sygehus og var langsomt ved at dø af kræft. “Older” blev mit soundtrack til de endeløse aftener på hospitalet, og jeg kan stadig ikke lytte til albummet uden at ryge tilbage til den tid.

Hvilket er ok. Ligesom det er ok, at “The Final” minder mig om at være teenager med idolplakater, og “Faith” om at være undervejs med at blive kvinde. Det er noget af det, musik kan – være vores tidsmaskine og kollektive hukommelse og ja, trøst.

George Michael, Prince og Bowie er væk og så alligevel ikke. Deres musik er her endnu og minder mig om båndsalat, frugtsalat og lørdagskylling, om at danse som var det 1999, få hjertet knust og samlet igen og om at forlade teenageværelset og blive et selvstændigt menneske.

Det hele var lige i går, og alligevel er det længe siden. Så længe, at alderen, narkoen og sygdommene til sidst indhentede ikonerne. Tilbage på dansegulvet ligger glimmerbæltet sammen med puddelhåret og uskylden og stjernestøvet.

Vi kigger os i spejlet og ser, at vi er børn, der nu er blevet voksne og selv har børn, der bliver forelskede og kysser for første gang. Og vi ser, at vi også selv en dag skal dø.

Hvil i fred, George Michael, og tak for musikken.

You Have Been Loved.

George Michaels velgørenhed

George Michaels hemmelige velgørenhed afsløret efter hans død

28. dec. 2016, 13:15

Kirstine Møgelbjerg Østrup

Den engelske sanger George Michael døde juledag. De seneste dage er historier om hans godhed og velgørenhed dukket op på blandt andet Twitter.

Det var den 53-årige George Michaels kæreste, Fadi Fawaz, der fandt sangeren død juledag.

En død, der på lige fod med mange andre dødsfald blandt store stjerner i år, har været anledning til stor sorg og overraskelse blandt mange.

George Michael er født i 1963.

Han er døbt Georgios Kyriacos Panayiotou efter sin græsk-cypriotiske far.

Fra 1981 til 1986 var han en del af duoen Wham! med bandomsvennen Andrew Ridgeley.

I 1987 udkom hans første soloalbum.

I alt har han solgt mere end 100 millioner album.

I 1998 kom det frem, at han var homoseksuel, efter han tilbød sex til en civilbetjent på et offentligt toilet.

Han var flere gange på kant med loven på grund af misbrug af blandt andet marihuana.

Han døde juledag i sit hjem i England, 53 år gammel.

Døden skyldes formentlig hjerteproblemer.

Efter George Michaels død har kendte, fans og medier hyldet sangeren for hans gode væsen, ligesom hans sange er blevet spillet mere end normalt.

I en pressemeddelse, udsendt af sangerens publicist Cindi Berger, skriver hun - ifølge Sky News - på vegne af familien:

- For en person, hvis liv i sidste ende handlede om hans musik og den kærlighed, han havde til sin familie og venner, hans fans og omverdenen, kunne der ikke være mere passende hyldest end de mange, mange, venlige ord, der er blevet sagt, og de mange afspilninger hans plader har fået.

Det stod desuden i pressemeddelsen, at der ikke var nogle mistænklige omstændigheder omkring sangerens død.

Flere meldinger om hemmelig velgørenhed

Kort efter den 53-årige sangers tidlige død fortalte både venner og fans om George Michaels godhed i form af velgørenhed.

Han gav nemlig mange af sine penge til forskellige velgørenhedsorganisationer. Det skriver blandt andet det engelske medie The Telegraph.

Over årene gav han os millioner.

Esther Rantzen, stifter af organisationen Childline

Blandt de organisationer, der modtog penge, er organisationen Childline - en hjemmeside og telefonlinje, hvor børn, der har det svært, kan ringe ind og få hjælp. Ifølge stifteren Esther Rantzen gik royalties fra sangen 'Jesus to a child' til organisationen.

- I årevis har han været den mest ekstraordinært generøse filantrop, der har givet penge til Childline. Men han var fast besluttet på at holde hans gavmildhed hemmelig, så ingen uden for velgørenhed vidste, hvor meget han gav til landets mest udsatte børn, fortalte hun ifølge The Telegraph til AP.

I 1993 døde den mand, som George Michael selv har kaldt sin første rigtige kærlighed, af en 'AIDS-relateret sygdom'.

Han har siden 'personligt støttet' the Terrence Higgins Trust i 'mange år'. Det har Jane Barron fra organisationen ifølge The Telegraph sagt.

- George har ofte tænkt på os og venligst doneret gaver, der blev brugt til at støtte mennesker, der lever med hiv, siger hun.

Desuden afholdt George Michael en koncert for NHS sygeplejersker som tak for den pleje, de gav hans mor Lesley Angold Panayiotou, der døde af kræft i 1997. Han har også støttet flere organisationer, der fokuserer på kræft og kræftramte - for eksempel Macmillan Cancer Support.

Deler historier på twitter

Det er ikke kun store organisationer, der efter George Michaels død deler historier om velgørenhed. Flere enkeltpersoner deler også historier om sangerens generøsitet på blandt andet det sociale medie Twitter.

Blandt andet Sali Hughes, der er klummeskribent for mediet The Guardian har delt en oplevelse på hendes twitterprofil.

For år tilbage fortalte hun nemlig om en kendt person, hun arbejde med, som gav en servitrice 43.000 kroner, fordi hun var en studerende i gæld.

- Det var George Michael, skrev hun, efter hun var blevet bekendt med sangerens død.

Emilyne Mondo fortæller, at George Michael angiveligt var frivillig i et center for hjemløse.