Begrebet 'ubuntu' stødte jeg første gang på hos Desmond Tutu (i bogen "Ingen fremtid uden tilgivelse"). Men det spiller en lige så væsentlig rolle for Mandela: "I AFRIKA ER der et begreb ved navn ubuntu - den grundlæggende fornemmelse, at vi kun er mennesker i kraft af andres menneskelighed, og at hvis vi skal opnå noget i verden, vil det i lige så høj grad være på grund af andres arbejde og resultater" (Mandela, november 2008).
Jeg er, fordi vi er. Og vi er, fordi jeg er. Vi hænger sammen, og er afhængige af hinanden. Vi kan dybest set ikke gøre noget godt for andre, uden også at gøre det godt for os selv. Og er vi syge, eller af andre grunde ude af stand til at være en aktiv del af fællesskabet, så vil det netop også påvirke fællesskabet, som også er afhængig af os.
Endvidere:
"Ordet kommer fra et zuluordsprog, Umuntu ugumuntu ngabantu, hvad der gerne oversættes med: "En person er en person i kraft af andre mennesker". Idéen er, at vi aldrig gør noget helt alene - en forestilling, som er stik modsat det individualismebegreb, som har kendetegnet Vesten siden renæssancen. Ubuntu betragter ikke så meget folk som individer, snarere som del i et uendelig komplekst net af andre mennesker. Det er tanken om, at vi alle er forbundet med hinanden, at jeg altid er underordnet vi, at intet menneske er en ø". (s. 194).
Som jeg engang sagde i en prædiken:
"Jeg er, fordi vi er. Og, kunne jeg tilføje, vi er, fordi Gud er".