Informations nekrolog

"Nekrolog: Verdens mest respekterede statsmand er død"

"Apartheidbekæmperen, statsmanden og legenden Nelson Mandela er død

5. december 2013 kl. 23:15 | Opdateret 6. december 2013 kl. 14:58

Verdens mest respekterede statsmand, Nelson Rolihlahla Mandela, er død. Han døde torsdag 5. december i sit hjem.

Mandelas unikke karriere inkluderede 15 år som frihedskæmper, 27 år som fange, fem år som Sydafrikas første sorte præsident og en række år som verdens mest prominente aktivist i kampen mod aids.

Hertil kommer hans aktive rolle som fredsmægler i nogle af Afrikas blodige konflikter.

Hans personlige historie og vilje til forsoning gav ham en moralsk autoritet i verden, som er uden fortilfælde.

Det var den mangeårige kamp mod apartheidstyret i Sydafrika, der sikrede Mandela heltestatus.

Han risikerede sit liv og tilbragte over et kvart århundrede i fængslet i kampen for demokrati. Og da han atter var en fri mand, viste han storsind, prædikede forsoning og tilgav.

I 1964 blev Mandela dømt for højforræderi. Han var uddannet jurist og holdt sin egen forsvarstale. Her udtrykte han trods over for apartheidregimet - om det så skulle koste ham livet - men det var samtidig anslaget til et politisk manifest, der fik betydning mange år senere.

- I hele min levetid har jeg dedikeret mig til kampen for det afrikanske folk, sagde han og fortsatte:

- Jeg har kæmpet mod hvid dominans, og jeg har kæmpet imod sort dominans. Jeg har værnet idealet om et demokratisk og frit samfund, hvor alle folk lever sammen i harmoni og med lige muligheder.

Og han fik det til at gibbe i tilhørerne i retssalen, da han sluttede.

- Det er et ideal, som jeg håber at leve for og at opnå. Men om nødvendigt, så er det et ideal, jeg er klar til at dø for.

Mandela med tilnavnet Madiba blev uddannet som jurist ved University College of Fort Hare og University of Witwatersrand i 1942.

I 1944 sluttede han sig til Den Afrikanske Nationalkongres (ANC) og blev involveret i kampen mod apartheidstyret, som fratog sorte grundlæggende rettigheder.

Da ANC blev forbudt i 1960, argumenterede Mandela for, at ANC fik en væbnet gren - Umkhonto we Sizwe (Nationens Spyd). I 1962 blev Mandela anholdt og idømt fem års fængsel for undergravende virksomhed.

Ved den nye retssag i 1964 blev han sammen med otte andre idømt livsvarigt fængsel. Hovedparten af de mange år som fange tilbragte han i en celle på øen Robben Island. Han blev løsladt fra Pollsmoor fængslet nær Cape Town den 11. februar 1990.

Her rapporterer BBC i 1990 om Mandelas løsladelse

Sammen med Sydafrikas sidste præsident i apartheidæraen, Frederik Willem de Klerk, modtog Mandela i 1993 Nobels fredspris. Året efter valgtes han til Sydafrikas første sorte præsident.

Se Mandela blive indsat som præsident i 1994

Han trådte tilbage i 1999.

Mandela havde en særlig respekt for Danmark og de skandinaviske lande, som i 1960'erne var de første i Vesten til at støtte kampen mod afvikling af apartheid i det sydlige Afrika. I Danmark var det gennem den såkaldte apartheidbevilling.

Meget kunne have set helt anderledes ud i Sydafrika uden Mandela som leder og præsident, sagde den tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian-Balslev-Olesen mange år senere.

- Der var klart en forventning om, at dette ville blive meget blodigt. Og det er jo ikke forkert. Det er, som om vi helt har glemt det, men det var meget blodigt, det der foregik i townships omkring Durban og Natal-provinsen i det hele taget.

- Nu ser det så let ud, fordi man havde Mandela, og man havde forsoningskommissionen. Men det kunne være gået meget galt.

Privat har Mandela været gift tre gange. Han brød med sin første hustru, Evelyn Ntoko Mase, i 1957 efter 13 års ægteskab. De fik fire børn sammen. Hans anden hustru, Winnie Madikizela- Mandela, som han fik to børn med, blev han skilt fra i 1996.

Hans tredje ægteskab med Graca Machel, enke efter Mozambiques tidligere præsident Samora Machel, indgik han på sin 80-års fødselsdag i 1998.

Mandela voksede op som søn af en høvding i en lille landsby i Transkei i det østlige Sydafrika. Det var også her, at han valgte at slå sig ned for at leve i slutningen af sit liv.

Hans sidste offentlige optræden var ved afslutningen af VM i fodbold i Sydafrika 2010.

Han døde som en elsket mand af både sorte og hvide i Sydafrika. En vision var fuldbragt.

Se portrættet af Mandela fra PBS her

"

Politikens nekrolog

"Nekrolog: Farvel til verdens sidste store statsmand"

"Nelson Mandela ændrede en nation og et folks skæbne ved at gå forrest som det gode eksempel.

Sydafrikas store folkehelt Nelson Mandela er død.

Mandela døde efter længere tids sygdom.

Den tidligere præsident og samlende kraft for den nye sydafrikanske stat blev 95 år gammel.

I 27 år var Nelson Mandela det fængslede symbol på den sorte modstand i Sydafrika. For eftertiden fremstår han som en af dette århundredes største politiske ledere.

Den sidste klassiske statsmand

Måske er tabet af Nelson Mandela også tabet af den sidste store statsmand i klassisk forstand.

Han gik altid forrest som det gode eksempel, men kunne også virke nærmest naiv i sin tro på det gode og på sine medmennesker.

»Hvis du ønsker at skabe fred med din fjende, er du nødt til at arbejde med din fjende. Så bliver han din partner«, sagde Nelson Mandela.

I en tid, hvor politikere skal agere mekanisk, medieegnet og kunne bøje sig efter kompromiserne, kom Nelson Mandela til at fremstå stik modsat og nærmest gammeldags ved sin vedholdenhed.

Den ellers altid så lune og kærlige Mandela lignede ikke et match mod Sydafrikas benhårde apartheidstyre. Alligevel var han manden, der stod bag det racistiske styres endeligt.

Et afrikansk ikon

Efter at have ventet 27 år i fængsel ønskede Mandela ikke at »forspilde chancen for en fredelig løsning med et uoverlagt raseriudbrud«, som han sagde, da han endelig i 1990 blev frigivet fra fængslet og naturligt fremstod som det sorte Sydafrikas ubestridte leder.

Hans politiske tilgang var en stædig insisteren på at være verdens gode samvittighed, men selv det slap han af sted med.

Der gik da heller ikke mere end fire år efter løsladelsen, så havde Nelson Mandela og Den Afrikanske Nationalkongres, ANC, forhandlet sig frem til frie valg, hvor alle havde stemmeret. Og Nelson Mandela blev valgt til præsident med et stort flertal bag sig.

Historien om det afrikanske ikon var fuldført, og Nelson Mandela kunne derefter intet gøre forkert. Det gode havde sejret, og alverdens statsledere forsøgte at trække på Mandela-magien.

Men Nelson Mandela holdt fast i sine idealer og afleverede i 1999 et Sydafrika, der havde løftet sig nogle afgørende meter fra det hvide styres undertrykkelse. Nu skal næste generation af politikere vise sig modne til at følge i den store legendes slidte fængselssko.

'Ham, der ryster træet'

Som søn af en høvding fik Mandela navnet Rolihlahla. Men det var for svært at udtale for den engelske lærerinde, der i stedet gav den kvikke sorte dreng navn efter en vis engelsk søhelt.

Betydningen af Nelson Mandelas oprindelige navn kom dog til at præge og forfølge ham på godt og ondt resten af livet.

Rolihlahla betyder 'ham, der ryster træet' på xhosa-sproget, men den underforståede betydning er en 'ballademager'.

Nelson Mandela var da også i regimets øjne en ballademager, men mest af alt var han en frihedskæmper i ordets humanistiske forstand. Han troede på, at han ved sit gode eksempel kunne lede det sydafrikanske folk i den demokratiske retning.

Men han var også villig til at gå meget langt i sin kamp imod uretfærdighed og undertrykkelse.

27 år i fængsel

Den voldelige kamp mod styret - som leder af ANC's væbnede gren 'Nationens Spyd' - endte med at gøre Nelson Mandela til en af de mest eftersøgte personer i Sydafrika. Det førte i 1962 til den uundgåelige anholdelse, og året efter blev Mandela idømt livsvarigt fængsel.

Selv i fængslet formåede Nelson Mandela at bevare sit medmenneskelige overskud, så han ikke blot kom forholdsvis uskadt gennem den lange, hårde isolation.

Han støttede og udfordrede også medfanger og endda fangevogtere, der tilsidst måtte indse, at fange nummer 46664 var dem klart overlegen intellektuelt og menneskeligt.

»Selv i de mørkeste tider i fængslet, da mine kammerater og jeg blev trængt til det yderste, kunne jeg se et glimt af menneskelighed i en af fængselsbetjentene, måske kun et sekund, men det var nok til at give mig sikkerhed og holde mig gående. Menneskets godhed er en flamme, der kan skjules, men aldrig slukkes«, sagde Mandela om tiden i fangenskab.

Forsoning og tilgivelse

Den tidligere bokser og sagfører havde en forunderlig evne til forsoning og tilgivelse, der viste sig at være hemmeligheden bag overlevelsen for det spæde demokrati i Sydafrika.

»Der findes ikke sådan noget som delvis frihed«, sagde Mandela om kampen for lige rettigheder i Sydafrika.

Nelson Mandelas lederskab fik apartheidstyret til at se det rimelige i at overgive magten til flertallet, mens de hævnlystne kampfæller i ANC via Mandela blev overbevist om det rimelige i at lade de tidligere undertrykkere beholde deres privilegier i landet.

»Den første kamp - mod apartheid - var lang og hård, og mange ofrede deres liv for sagen. Men genopbygningen og udviklingen af Sydafrika fører større problemer med sig. Nu har vi et forenet land, hvor vi skal gennemføre forsoning i et samfund, der var splittet fra top til bund«, sagde Nelson Mandela i 1998.

Den store mislykkede kærlighed

Mandelas privatliv blev først lykkeligt, da han trak sig fra politik i 1999.

Hans første ægteskab med sygeplejersken Evelyn Ntoko holdt kun få år. Den unge socialrådgiver Nomzamo Winnie Madikizela blev derefter Mandelas store mislykkede kærlighed.

Mandela selv er ikke i tvivl i sin selvbiografi: »I samme øjeblik jeg så Winnie Nomzamo, vidste jeg, at jeg ville have hende til kone«. Parret nåede at få to børn sammen, inden apartheid stjal 27 år af hans liv og gjorde hendes til et mareridt.

Siden gjorde hendes druk, bedragerier, mordsigtelse og utroskab deres forhold umuligt efter hans frigivelse.

Men kvinderne i hans liv kunne ikke hamle op med hans politiske engagement. Hans totale opofrelse for de sortes sag og den Afrikanske Nationalkongres, ANC, har kostet ham dyrt på det personlige plan.

Mandela har rodfæstet sig i folket

På sine gamle dage fandt Nelson Mandela dog en livsledsager og partner, der kunne hamle op med Winnie. Den 27 år yngre Graca Machel, enken efter Mozambiques tidligere præsident, har været Nelson Mandelas trofaste livsledsager de seneste 15 år.

Folkets kærlighed har den lidt stive og skolemesteragtige taler altid haft. Og hans død kommer til at efterlade et enormt vakuum i et nyt Sydafrika, der er kommet på fode, men også stadig mangler lang vej til velfærd.

Glemte ikke de anløbne venner

Nelson Mandela stod ved sine venner, selv om de indimellem var af en lettere anløben karakter. Og det modtog han en del kritik for fra de vestlige demokratier.

De støtter, som statsmanden fik fra den omgivende verden under den lange, svære kamp mod apartheid-styret, slog han aldrig hånden af trods det, at historiens lys ofte har afsløret dem som både folkeforførere og udemokratiske statsledere.

Nelson Mandela opfattelse var, at dem, der havde hjulpet ham under kampen mod det hvide mindretalsstyre og apartheid i Sydafrika, også fortjente hans støtte og glansen fra hans ellers uplettede eftermæle, når de havde behov for det.

Vennerne omfattede blandt andre Libyens tidligere diktator, Moamar Gaddafi, Tunesiens nu afsatte præsident Zine El Abidine Ben Ali, Cubas Fidel Castro og Zimbabwes præsident Robert Mugabe, selv om sidstnævnte sandsynligvis faldt ud af vennekredsen efter en hård meningsudveksling i 2008.

Speciel plads for Danmark

På samme måde havde Danmark også en speciel plads i Mandelas hjerte, da danske regeringer valgte at støtte ANC og Mandela i den ulige kamp mod apartheidstyret i Sydafrika, som Danmark valgte at indføre sanktioner imod sammen med en række andre lande.

»Dette møde er meget rørende, da vi er i selskab med repræsentanter for et folk, som ikke stillede sig tilfreds med deres egen frihed. De kæmpede for vores frihed, som var det deres«, sagde en 80-årig Nelson Mandela, da han var i Danmark på besøg som præsident og ønskede at takke danskerne.

Æresrunde ved VM i 2010

Mandela fungerede i sine sidste leveår som en samlende kraft for verdens statsledere i forskellige sammenslutninger.

Men den store statsmands kræfter var svindende.

Nelson Rolihlahla Mandelas sidste offentlige optræden var i 2010 under prestigearrangementet med VM i fodbold i Sydafrika.

Her fik den gamle statsmand sin sidste velfortjente æresrunde."