Citater fra Uvidenheden
"Tjekkerne har, ved siden af det græske ord nostalgie,
, deres eget substantiv for begrebet: stesk, og deres eget verbum; den mest bevægende tjekkiske kærlighedserklæring: styska se mi po tobe: jeg har hjemvé efter dig; jeg kan ikke længere udholde smerten voer dit fravær. På spansk kommer anoranza fra verbet anorar (at længes), som kommer fra katalansk enyorar, som igen af afledt af det latinske ord ignorare (at være uvidende). I denne etymologiske belysning fremstår nostalgien som lidelsen ved at være uvidende. Du er langt herfra, og jeg ved ikke hvad der sker med dig. Mit land er langt væk, og jer ved ikke hvad der foregår." (side 7)
"Hidtil har tiden vist sig for hende i skikkelse af nutiden som skrider fremad og opsluger fremtiden; hun har frygtet dens hast (når hun ventede på noget ubehageligt) eller været oprørt over dens langsomhed (når hun ventede på noget rart). Denne gang forekommer tiden hende helt anderledes; nutiden bemægtiger sig ikke længere sejrrigt fremtiden, men besejres, tages til fange, føres væk af fortiden. Hun ser en ung mand som gør sig fri af hendes liv og går sin vej, for altid ude af rækkevidde. Hun er som hypnotiseret og kan ikke gøre andet end at betragte dette stykke liv som er på vej væk, hun kan ikke andet end betragte det og lide. Hun er ramt af en hylt ny følelse, som kaldes nostalgi" (side 54)
"Et menneskeliv varer gennemsnitligt firs år. Det er med dette tidsrum for øje at hver enkelt forestiller sig sit liv og indretter det. Det jeg lige har sagt, ved alle, men man gør sig sjældent klart at det antal år som er blevet os tildelt, ikke bare er et simpelt kvantitativt faktum, et ydre kendetegn (som næsens lægde eller øjnenes farve), men at det er en del af selve definitionen på mennesket. Den som kunne leve, i fuld vigør, dobbelt så længe, lad os sige hundredeogtres år, ville ikke længere tilhøre samme art som vi. Intet i hans liv ville være det samme, hverken kærligheden eller ambitionerne eller følelserne eller nostalgien eller noget andet. Hvis en emigrant efter at have boet tyve år i udlandet vendte tilbage til fødelandet med udsigt til at leve hundrede år endnu, ville han næppe opleve følelsen af Den Store Hjemkomst, sikkert fordi det ikke ville være nogen hjemkomst for ham, men bare en af de mange omveje på hans lange livsbane.
For selve begrebet fædreland, i ordets ædle og sentimentale forstand, er forbundet med vor tilværelses relative kortvarighed, som giver os for lidt tid til at vi kan knytte os til et andet land, til andre lande, til andre sprog.
Erotik kan fylde et helt voksenliv. Men hvis det liv var meget længere, ville man så ikke blive træt af erotikken, således at evnen til ophidselse ville forsvinde længe inden de fysiske kræfter aftog? For der er en enorm forskel mellem samleje nummer ét, nummer to, nummer hundrede, nummer tusind og eller nummer ti tusind. Hvor går grænsen til at gentagelsen bliver stereotyp, nærmest komisk, endog umulig? Og på den anden side af denne grænse, hvad bliver der så af kærlighedsforholdet mellem mand og kvinde? Forsvinder det? Eller vil de elskende tværtimod regne den seksuelle fase i deres liv for den sande kærligheds barbariske forhistorie? At svare på disse spørgsmåll er lige så let som at tænke sig til psyken hos beboerne på en ukendt planet.
Kærlighedsbegrebet (begrebet om den store kærlighed, den ene kærlighed) er formentlig også udsprunget af de snævre tidsrammer som er os givet. Hvis vores tid var uden grænser, ville Josef [som emigredede fra Tjekkoslovakiet til Danmark, hvor hans danske kone døde] da i den grad være knyttet til sin afdøde kone? Vi som skal dø så tidligt, ved det ikke". (side 82-83)