Vestlige dyder som menneskerettighedserklæringen, tanken om demokrati, ytringsfrihed, og de "dyder", som økonomisk (og militær) magt i øvrigt syntes at kunne skabe, er jo nok nødvendige (de mindst dårlige?) foranstaltninger i vores verden, i bestræbelsen på at skabe det som er blevet kaldt "det internationale retssamfund", hvor afvigere bliver sanktioneret eller militært straffet (ved interventioner og 'humanitære' indgreb), hvis de ikke holder, hvad nogen vil kalde den vestlige verdens såkaldte værdigrundlag: menneskerettighedserklæringen.
Men vi glemmer, at alle disse konstruktioner er 100% menneskelige.
I vor søgen efter en tryg verden, hvor vi gifter os, får børn, ønsker et velbetalt job, der kan give os økonomisk tryghed, og i øvrigt ønsker at skabe en verden, hvor den enkelte kan føle sig tryg i det vi kalder for en 'fri' verden, er det ikke overraskende, at dette verdensbillede styrter sammen, når troen på denne sikkerhed - pludseligt og ganske uventet, styrter sammen i sin grundvold.
For demokrati og menneskerettighedserklæringer er kun menneskelige konstruktioner.
Så 'pludselig' skete det:
"Det kom som lyn fra en klar himmel. I et vældigt glimt. Tilintetgørende og ufatteligt. Ord kan ikke beskrive det, som skete, eller vore følelser over for det skete. Det virker så uvirkeligt, selv om vi godt ved, at det er virkeligheden, der vises igen og igen på alverdens tv-skærme. Det er blevet sagt, at verden ikke er den samme efter den 11. september 2001. Det føler vi stærkt i dag, dagen derpå. Da World Trade Center med de to tårne og tusindvis at uskyldige mennesker styrtede sammen, rev det også noget af vores tro på og tillid til verdens fortræffeligheder med i faldet. For hvad er det for en verden, vi lever i, når så frygtelige hændelser kan få lov at ske?". Således indledte biskop Erik Norman Svendsen sin prædiken under mindegudstjenesten i Københavns Domkirke 12. september for ofrene for terroraktionen I USA.
Og angrebet kunne - i al sin sygelighed - næsten ikke være mere raffineret udtænkt.
"Det var USA og USA's magtsymboler, der blev ramt. Symboler, som vi er afhængige af, og derfor føler vi meget mere med det her end ved for eksempel folkemordet i Rwanda. Det går pludselig op for os, hvor sårbare vi er. Det kunne lige så godt være Christiansborg, der blev ramt. Det er et anslag mod vores egen verden", som sognepræsten ved Frederikshavn Kirke, Laurids Korsgaard, udtrykte det i Kr. Dagblad 14. september.
Som fortsætter: "Jeg synes, at denne her katastrofe symbolsk viser, hvor højt vi mennesker er kommet med vores globaliserede Babelstårn. Vi bygger huse, der kan rumme 50.000 mennesker, og fly, der kan rumme 50.000 liter brændstof og 200 passagerer - og de kan styres af en gal mand". Og dr.theol. Ole Jensen siger noget lignende: "Der er i dag gigantiske humanitære problemer i verden, som ikke er løst. USA har et ansvar, fordi det er så stor en magt. USA kunne gøre verden mere betydeligt mindre usikker at leve i. Ikke fordi USA kun er skurken, og det er bedre at være i alliance med dem end med slyngelstaterne. Men vi burde være lige så rystede over det, der sker i Israel og i de besatte områder. Men fordi terrorangrebet i tirsdags fandt sted i en storby som New York, identificerer vi os mere ed det". Og historiker Henrik Jensen: "For bag katastrofen ligger jo også det, at der er en dybereliggende konflikt mellem den rige og den fattige verden. Den modsætning vil blive endnu stærkere. Og set i lyset af det er det ikke bare en terrorsituation, vi oplever, men en understregning af et moralsk underskud i Vesten. Vi ved jo godt, at vi sidder på det meste og ikke vil give det fra os. Derfor bliver symbolikken til at tage og føle på, når man tænker på, at det, der blev ramt, var den risikovillige kapital, der rejser rundt i enhver afkrog af verden og afgør hele samfunds skæbner" (citeret fra artiklen "Fjernt og dog så nært", Kr.Dagbl. 14/9 2001).
Ja, den symbolske værdi var selvsagt enorm. Det var den vestlige verdens Babelstårn, som væltede.
Den måske mest opbyggelige (verdslige) kommentar kom fra WA's Anne Knudsen, som under overskrifter "Den nye usikkerhed" slutter sin artikel: "De farligste er altid dem, der ikke har noget at miste. "Blød" sikkerhedspolitik er ikke længere kun et supplement til den "rigtige" sikkerhedspolitik med missilskjoldene, nedrustningsforhandlingerne og atomubådene. Blød sikkerhedspolitik er rigtig, virkelig og væsentlig. Sandsynligheden taler for, at hjernerne bag de selvmorderiske morderes kroppe, som i tirsdags bragte krigen helt ind i hjertet af USA, lever i lande, hvor demokrati, frihed og tryghed ikke hører til verdens naturlige indretning. Og så længe der stadig er mange af den slags steder, er det muligt at rekruttere mennesker til at føre en krig, vi kun vanskeligt kan forsvare os imod. Indtil det sidste land er blevet rigt, fredeligt og demokratisk, må vi leve så godt og forsigtigt, vi kan, i den nye, usikre verden, der blev skabt i tirsdags".
Det er - i al sin bagvendte logik - kloge ord.
