"
Birthe B. Pedersen | 28. december 2007
Benazir Bhutto var den første kvindelige regeringsleder i et muslimsk land og et symbol på demokrati. Men hun var også viklet ind i korruptionsanklager
To måneder og ni dage lykkedes det Benazir Bhutto at overleve i den pakistanske hvepserede, inden et attentat i går satte en definitiv stopper for en 20 årig politisk karriere, hvor topposter har vekslet med årelange perioder i eksil. Så fik den politiske vold has på Pakistans forhenværende premierminister, den første kvindelige regeringsleder i et muslimsk land.
Et første, mislykket selvmordsangreb tog mod hende, da hun den 18. oktober vendte tilbage til Pakistan for at deltage i det valg, som efter planen skulle finde sted om to uger.
Og det var netop efter et valgmøde i byen Rawalpindi nær hovedstaden Islama-bad, at lederen af Pakistan People’s Party (Det Pakistanske Folkeparti) blev dødeligt såret af skud fra en selvmordsterrorist, som derefter sprængte sig selv i luften.
Benazir Bhutto var ”Skæbnens datter”, som hun karakteriserede sig selv i en selvbiografi af samme navn. Født til at løfte den politiske arv efter sin far, Zulfikar Ali Bhutto, Pakistans præsident fra 1971 til 1977, hvor han blev væltet ved et kup af general Zia ul-Haq. Og udstyret med en politisk begavelse og en karismatisk personlighed, som gjorde hende til den naturlige arvtager frem for sine to brødre.
Benazir Bhutto blev født i 1953 som datter af en rig godsejerfamilie i Sindh-provinsen. Hun læste international politik ved universiteterne Harvard i USA og Oxford i Storbritannien og satsede på en diplomatkarriere, da hendes far blev afsat og siden hængt. Benazir gik i spidsen for modstanden mod Zia ul-Haq. Det nye militærregime dømte hende til husarrest flere gange, indtil hun i 1981 blev fængslet i tre år, hvorefter hun rejste i eksil i Storbritannien.
Da undtagelsestilstanden i Pakistan to år senere blev ophævet, vendte hun tilbage som ubestridt leder af oppositionen. Hundredtusinder af mennesker førte hende i triumf gennem byen Lahore, og hun blev valgt til leder af Pakistan People’s Party takket være Bhutto-navnets prestige, men også i kraft af sin personlige popularitet.
Ved valget efter Zia ul-Haqs død ved et flystyrt i 1988 vandt Benazir Bhuttos parti en overvældende valgsejr, og som kun 35-årig blev hun udpeget til den første kvindelige regeringsleder i et muslimsk land.
Bhuttos mål var at styrke det pakistanske demokrati. Hun lovliggjorde studenterorganisationer og fagfore-ninger og fik vedtaget et økonomisk program til bekæmpelse af fattigdommen. Men efter kun to år blev hendes regering afsat efter korruptionsbeskyldninger mod især Benazir Bhuttos mand, som blev fængslet i to år. Og ved det efterfølgende valg tabte Bhuttos parti stort.
Benazir Bhutto blev leder af oppositionen i det pakistanske parlament, og i 1992 blev hun forvist til byen Karachi med forbud mod at vise sig i hovedstaden Islamabad. Men disse forsøg på at sabotere hendes politiske karriere mislykkedes. Valget i 1993 blev vundet af Benzir Bhutto, som for anden gang blev udpeget til regeringsleder med bred folkelig opbakning i alle landets provinser.
Bhuttos program ”Agenda for Change” (Program for forandring) havde lovet sociale fremskridt, der udfordrede landets feudale magtstruktur, og desuden forbedringer af kvindernes stilling, som udfordrede både traditionalister og den voksende islamiske opposition.
I udlandet var Benazir Bhutto verdens mest populære politiker i 1996 og ifølge det amerikanske tidsskridt Time en af verdens mest indflydelsesrige kvinder.
Men indadtil blev Bhutto-regeringen konfronteret med massedemonstrationer og strejker, blandt andet organiseret af Nawaz Sharif, som blev ny regeringsleder, efter at den pakistanske præsident i november 1996 opløste Bhuttos regering.
Igen lød der anklager om korruption mod især Bhuttos mand, Asif Ali Zardari, som havde beklædt en ministerpost. I 1999 flygtede Benazir Bhutto ud af landet, kort før en domstol kendte hendes skyldig i korruption.
Mistanken om korruption er blevet bestyrket af dokumenter fra schweiziske banker, men deres ægthed er siden blevet bestridt.
Trods sit otte år lange eksil i London og Dubai fortsatte Benazir Bhutto med at spille en politisk rolle i Pakistan. Takket være en aftale om at dele magten med præsident Musharraf vendte hun tilbage til Pakistan den 18. oktober for at deltage i det kommende valg, og ifølge iagttagere var hun udset til at blive premierminister for tredje gang. Noget, der fik alle hendes politiske modstandere i alarmberedskab.
Trods den politiske handel blev hun sat i husarrest i november. Men hun benyttede også valgkampen til voldsomt at kritisere den islamiske terrorisme, som har hyllet Pakistan i en voldsbølge op til valget. Hun skal også have støttet hærens angreb på de muslimske studenter i Den Røde Moské i juli.
– Jeg ved, at jeg er et symbol på det, de såkaldte djihadister, Taleban og al-Qaeda hader mest. Jeg er kvinde, politisk leder, og jeg kæmper for at bringe modernitet, kommunikation, uddannelse og teknologi til Pakistan, har Benazir Bhutto skrevet.
Det var dette symbol, som blev dræbt i går."
Taget fra Kristeligt Dagblads netudgave.
