Paulus' brev til menigheden i EfesosSkrevet et sted mellem år 60-63, måske til en menighed i det daværende Lilleasien, nuværende Tyrkiet.
Hører til blandt de såkalde fangenskabsbreve. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt det faktisk er Paulus, der har skrevet brevet, og hvornår, ligesom det er usikkert, om det faktisk er henvendt til Efesos. Men ifølge brevet selv, er det skrevet i et fængsel.
Om Guds viljes hemmelighed (kapitel 1, vers 7-10): "I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske". Det er efter min bedste overbevisning et ret klart udtryk for tanken om alles frelse, modsat idéen om en Himmel og et Helvede.
Det spor synes at fortsætte her (kapitel 3, vers 17-19): "at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er [i Kristi kærlighed], og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås".
Jøder (dvs. de jøde-kristne) og ikke-jøder (dvs. de hedninge-kristne) er blevet ét folk igennem Kristus (kapitel 2, vers 13-16): "Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter [jøderne og hedningene/ikke-jøderne] til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet".
