Paulus brev til menigheden i Galatien Skrevet et sted imellem år 50-57 til en menighed i det centrale Anatolien, nuværende Tyrkiet.
Om Loven og troen: "Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt." (kapitel 2, vers 16) og "Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.« Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld" (fra kapitel 3, vers 12-13). I Den Nye Aftale's oversættelse: "Loven kan altså ikke have noget med troen at gøre. Da Kristus døde på korset, købte han os fri fra Lovens forbandelse ved selv at tage forbandelsen på sig".
Om lighed, og ligeværdighed: "Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus" (kapitel 3, vers 28).
Om kærlighedsbudet: "For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.«" (kapitel 5, vers 14). "Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov" (kapitel 6, vers 2).
Brevet handler i høj grad om forholdet mellem troen alene, og dette at holde Moseloven ('lovens gerninger'), især at lade sig omskære, og at holde bordfællesskab med ikke-jøder. Her siger Paulus - meget kontroversielt for nogen - at omskærelsen ikke er nødvendig, og at man godt må spise sammen med ikke-jøder. Det afgørende er ikke, hvorvidt man er omskåren, og hvordan man holder loven, men hvorvidt man tror på Kristus.
Kuriøsum: I kapitel 1, vers 3-4: "Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, som gav sig selv for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!" - fremstilles verden som ond - som om Paulus var gnostiker. Det var han ikke, men der er ingen tvivl om, at ordene har kunnet misbruges i gnostiske kredse, i den tidlige kristendom.
Det kan være anledning et en pasus som denne i 2. Petersbrev kapiitel 3, vers 16 fra første punktum hedder det: "I hans [Paulus'] breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer - men det gør de jo også med de øvrige skrifter - til deres eget fordærv".
