"
Inger Christensen er død
Af JAKOB LEVINSEN
Offentliggjort 05.01.09 kl. 09:54
Digteren Inger Christensen døde i weekenden, 73 år gammel. Hendes lille forfatterskab står som ét af de største i moderne dansk litteratur.
Da Inger Christensen døde i weekenden var det henved 18 år siden hun sidst havde udgivet et skønlitterært værk i det ganske lille forfatterskab med endnu færre deciderede hovedværker. Til gengæld blev hun igennem årene i stigende grad nævnt som det mest seriøse danske bud på en litterær nobelpris, og nåede i hvert fald at modtage en lang række prominente internationale priser.
Hun blev født 1935 i Vejle, læreruddannet, og debuterede i 1962 med digtsamlingen ”Lys”. Den blev i løbet af 1960’erne efterfulgt af dels samligen ”Græs”, dels de eksperimenterende romaner ”Evighedsmaskinen” og ”Azorno”.
Sit helt store, sågar også folkelige gennembrud fik hun i 1969 med den store digtsamling ”Det”. Med sin kombination af matematiske systemer, politisk bid og sanselig fordybelse kom den til at stå både som hendes hovedværk og som et kvantespring i dansk litteratur generelt.
Sat i musik
Nogle af teksterne blev ligefrem sat i musik af visesangeren Pia Raug. Det blev symptomatisk for Inger Christensens helt særegne stilling i dansk poesi, på samme tid enestående visionær og kompromisløs - og samtidig gestand for ekstraordinær interesse også i ganske brede litterære kredse.
Kvaliterne fra ”Det” gjorde sig ligeledes gældende i den ikke mindre ambitiøse samling ”Alfabet” fra 1981, hvor det endda bliver en særskilt pointe, at poesien så at sige skriver sig ud over de stramme systemer. Hvis ikke den har været derude hele tiden: "Abrikostræerne findes", åbner den, og de første mange linjer er én stor opremsning af ting og fænomener, som er der længe før der bliver sat ord på dem.
Næstsidste hovedværk
”Alfabet” blev samtidig det næstsidste hovedværk i forfatterskabet før den afsluttende, fuldendt afbalancerede triumf med ”Sommerfugledalen” i 1991. Her forskriver hun sig - længe før filmfolket havde så meget som tænkt på dogme-begreber - bevidst ind i en ekstremt stram, klassisk form, den såkaldte sonetkrans på 15 rimede, metriske digte à 14 linjer, ligesom hun også i udgangspunktet skriver højstemt naturlyrik fra den makedonske Brajcinodal.
Men der er meget mere på spil. Undervejs udvikler digtkredsen sig også til en monumental besyngning af verden som noget langt større end blot det menneskelige.
Litteratur-kanon
”Sommerfugledalen”, der er det nyeste værk i kulturministeriets litteraturkanon (og det eneste fra efter 1970), har endda fået et for en digtsamling helt usædvanligt efterliv. Inger Christensen optrådte selv med sin karismatiske oplæsning af den ved utallige lejligheder - det findes også foreviget på plade - og komponisterne Niels Rosing-Schow og Svend Nielsen har begge sat den i musik.
Inger Christensen, der fra 1959 til 1976 var gift med kollegaen Poul Borum (1934-1996), var fra 1978 medlem af Det Danske Akademi, og modtog hvad man kan modtage af store danske litterære priser. ”Det” blev belønnet med både Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær - i øvrigt som én af de eneste digtsamlinger i prisens historie.
Masser af priser
Siden fulgte bl.a. Aarestrup-Medaljen, Tagea Brandts Rejselegat, Morten Nielsens og Henri Nathansens Mindelegater Søren Gyldendal-Prisen, Holberg-Medaillen, Vejle Amts Bibliotekspris, Holger Drachmann-Legatet, Victor B. Andersens Hæderslegat, Vejle Kommunes Kunstneriske Årtusindpris og Rungstedlund-Prisen. Af internationale priser kan nævnes Det Svenska Akademis Nordiske Pris, Den Østrigske Statspris for litteratur, Münster-prisen for europæisk poesi, Grand Prix de Biennales Internationales de Poèsie og Horst Bienek Preis der Bayerischen Akademie".
Taget fra Jyllands-Postens netudgave.
