Paulus' brev til kolossenserneSkrevet et sted mellem år 59-61, givet under fangenskabet i Rom, og givetvis af Paulus selv.
Der advares mod vranglære, og dåben er den åndelige omskærelse:
Kapitel 2, vers 11-15 : "Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser.
Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus".
I brevet nævnes også, at der ikke er noget mad, der er urent.
I kapitel 3, vers 12-17, nævnes kærligheden og gudstjenesten: "Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!".
Og så var det i øvrigt meningen, at den bortløbne slave Onesimos skulle overbringes af Tykikos - sammen med brevet - tilbage til Filemon. Slaven omtales som en broder (en "ven" i Den Nye Aftale's oversættelse): "Sammen med ham [Tykikos] sender jeg Onesimos, den trofaste og kære broder, som er en af jeres. De vil give jer besked om alting her".
Desuden kan det nævnes, at Efeserbrevet indeholder 155 vers, af hvilke de 78 er gengivet i en eller anden form i Kolossenserbrevet.
