Det er velkendt, at kært barn har mange navne. Det gælder også for en af verdens mest anerkendte og respekterede politikere, Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela.
Han blev født den 18. juli 1918 i den lille landsby Mvezo i det østlige Sydafrika. Ved fødslen fik han navnet Rolihlahla og hans klannavn i Xhosa-stammen er Madiba.
Det var faktisk først i skolen, at en lærer gav ham det engelsk-klingende navn, som han siden er blevet så berømt under; nemlig Nelson.
Stak af for at undgå arrangeret ægteskab
Som 23-årig stak Nelson Mandela af fra sin familie for at undgå et arrangeret ægteskab. Han tog til Johannesburg, hvor han begyndte at studere jura på universitet.
Samtidig meldte han sig ind i ANC, African National Congres, der kæmpede for bedre vilkår til den sorte befolkning. Han var samtidig med til at grundlægge ANC's ungdomsafdeling.
Mandela blev færdig som jurist i 1952 og han åbnede en praksis sammen med sin ven og partner, Oliver Tambo. Sammen kæmpede de to for den sorte befolknings rettigheder og mod apartheid-systemet - et system, hvor det hvide mindretal havde absolut magt.
LÆS OGSÅ TIDSLINJE: Mandelas liv i årstal
Den politiske kamp
Mandelas engagement i ANC og hans tilsyneladende utrættelige kamp for de sortes rettigheder fik i 1956 apartheidsystemet til at anklage ham for højforræderi. En anklage som det tog fire år at blive frikendt for.
Imens blev apartheidsystemet stadig mere undertrykkende mod den sorte befolkning, hvilket fik ANC og Nelson Mandela til at tage voldsommere metoder i brug.
Leder af militant gren af ANC
I 1961 blev Mandela leder af en nyetableret militant gren af ANC. Organisationen stod bag flere attentater mod regeringskontorer rundt om i Sydafrika. Et år senere blev han arresteret og to år senere idømt fængsel på livstid.
I de første 18 år af sin fængselsstraf var han på den berygtede fængselsø Robben Island. Her begyndte han i det skjulte at skrive sin selvbiografi, der 20 år senere blev udgivet med den danske titel 'Vejen til frihed'.
LÆS OGSÅ Nelson Mandela er død
Mishandlet af betjente
De mange år i fængsel bød på fysisk hårdt arbejde, isolation fra omverdenen og både fysisk og psykisk mishandling fra fængselsbetjentene. Men Mandela fik dog langsomt forbedret sine vilkår gennem dialog med ledelsen på Robben Island. Det lykkedes ham for eksempel at få lov til at fortsætte sin juridiske uddannelse gennem brevskole.
Udenfor fængselsmurene steg presset på apartheidstyret fra både Sydafrikas sorte befolkning og fra det internationale samfund. Sydafrika blev underlagt en hårde sanktioner og presset blev nærmest globalt, da flere af verdens største musikere i 1988 holdt en støttekoncert for Nelson Mandela på Wembley i London.
72.000 tilskuere var på stadion og sang med på "Free Nelson Mandela" og mere end en halv milliard seere fulgte koncerten, der blev transmitteret live i hele verden.
Presset virkede. I februar 1990 annoncerede præsident Frederik de Klerk, at ANC ikke længere var en ulovlig organisation, og kort tid senere blev Nelson Mandela løsladt efter 27 år bag tremmer.
Skabelsen af en regnbuenation
Efter sin løsladelse overtog Mandela ledelsen af ANC og sammen med præsident de Klerk brugte han de kommende år på forhandlinger om overgang til demokrati.
I 1993 modtog Nelson Mandela sammen med præsident de Klerk Nobels Fredspris, og mindre en et halvt år senere blev han valgt som den første sorte præsident i Sydafrika.
Gennem alle årene, hvor han kæmpede mod apartheid og var spærret inde i fængsler, stod Mandela for en forsonende linje. Han ønskede aldrig, at den sorte befolkning skulle hævne sig på de hvide magthavere.
Han drømte om et multikulturelt, demokratisk Sydafrika, hvor alle, ligegyldig etnisk baggrund, kunne leve i fred, lighed og fremgang. Denne drøm om et samlet Sydafrika blev samlet i begrebet Regnbuenationen, der dækkede ét land og ét folk på tvært af race og etnicitet.
Hvide beholdt deres job
For ikke at skubbe den hvide minoritet fra sig, lod Mandela mange hvide beholde deres job i administrationen, og hans forgænger de Klerk var den ene af Mandelas to vicepræsidenter.
Men den bedrift, der overbeviste mange hvide sydafrikanere om, at Mandela oprigtigt ønskede at samle de forskellige befolkningsgrupper var, da han under VM på hjemmebane i 1995 opfordrede de sorte sydafrikanere til støtte det ellers så forhadte rugbylandshold, kaldet Springboks.
Rugby var udtalt de hvides sport, men da præsidenten selv kunne overrække VM-pokalen til rugbylandsholdets anfører, i øvrigt iført en Springbokstrøje, vandt det mange hvides tillid til Mandela.
Ikonet Mandela
Nelson Mandela forlod præsidentposten i 1999. I de første mange år herefter var han engageret i socialt arbejde og fredsmægling flere steder i Afrika. Han lagde også stor energi i kampen for at få VM i fodbold til Sydafrika.
En ambition, der lykkedes i 2010, og da Nelson Mandela mødte op til finalen, modtog han klapsalver fra de 85.000 tilskuere på Soccer City i Johannesburg. Det var sidste gang, at Mandela optrådte offentligt.
De seneste to år har han gentagne gange været indlagt med lungeinfektioner og vejrtrækningsproblemer.
Nelson Mandela døde torsdag den 5. december. Han blev 95 år."
