Markus' fortælling om JesusSkrevet, formentlig af en jøde-kristen, omkring 70, til en overvejende ikke-jødisk menighed, altså kristne, der ikke var omskårne.
"Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa." (kapitel 1, vers 28).
Teksten bærer præg af mundtlig overlevering, forstået på den måde, at det litterært set ikke er fantastisk skrevet, og ordet 'straks' benyttes fx. cirka 40 gange - cirka lige så meget, som de tre andre evangelier tilsammen.
Ikke blod og slægtskab er afgørende for relationen til Jesus, men troen: "Han sad midt i en gruppe mennesker, da der kom nogen hen og sagde: "Din mor og dine søskende står udenfor og spørger efter dig". "Hvem er min mor og mine søskende?", svarede han og så på dem, der sad rundt om ham. "Se, her er min mor og mine søskende. For det er dem, der gør det, Gud vil have, der er min bror, min søster og min mor" (3, 32-34). Det står i modsætning til Det Gamle Testamente, hvor det netop er blodets og slægtens bånd, som er afgørende.
Udsagnet, der bruges i forbindelse med dåben: "Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem." (kapitel 10, vers 15-16).
En af de mest påfaldende ting, man bemærker, når man læser Markusevangeliet, er, hvordan Jesus suger folk til sig. Folk, der enten vil helbredes, eller bare være tæt på ham, eller ønsker at høre ham undervise eller prædike. Det er meget markant, hvordan han sommetider er nødt til at næsten at flygte fra folkemængden, for at være alene en gang imellem, eller bliver nødt til at stå i en båd, når han skal undervise eller prædike, fordi der er så mange, der gerne vil være tæt på ham. Han får så meget opmærksomhed, og tiltrækker så mange, at han gang på gang opfordrer de personer, han hjælper og helbreder, til ikke at sige det til nogen, for ikke at skabe opmærksomhed. Det lykkedes ikke særligt godt!
Det er en af de medvirkende årsager til, at jeg er så overbevist om, at alle vil overgive sig til Jesus til sidst. Selv den mest hardcore ateist vil til sidst overgive sig, han/hun vil simpelthen ikke kunne lade være.
