Prædiken til Michael Jacksons tekster, især "Heal The World". Holdt ved arrangementet Kirken i Gyngen, Århus
prædiken-manus, men det talte ord tæller
Denne næsten hellige tekst skrives af popikonet, popsangeren og sangskriveren Michael Jackson:
Der er et sted i dit hjerte, og jeg ved, at det er kærlighed. Og dette sted kunne blive meget lysere end morgendagen. Og hvis du virkelig prøver, vil du finde, at der ikke er nogen grund til at græde. I dette sted vil du føle, hverken smerte eller sorg. Der er veje til at nå der, hvis du holder nok af alt levende. Giv lidt plads, skab et bedre sted at være.
Hel verden, gør den til et bedre sted. For os begge to, ja, for hele menneskeheden. Der er mennesker, der dør, men hvis du holder nok af alt levende, skab et bedre sted, for dig og for mig.
Hvis du vil vide hvorfor, - der er en kærlighed som ikke kan lyve. Kærligheden er stærk, den bekymrer sig kun for glæden ved at give. Hvis vi prøver, skal vi se, i denne salighed, kan vi ikke føle frygt eller angst. Vi holder op med bare at være og begynder at leve.
Så føles det, som det altid er sådan, at kærligheden er nok til at gøre os større, så vi kan skabe en bedre verden, en bedre verden.
Og drømmen, som vi blev undfanget i, vil afsløre et ansigt opfyldt af glæde. Og den verden, vi engang troede på, vil igen skinne af nåde. Så hvorfor bliver vi ved at kvæle livet, såre denne jord, korsfæste dens sjæl. Selvom det er ligetil at se, at denne verden er himmelsk. Vær Guds glød.
Vi kunne flyve så højt oppe, så vores ånd aldrig dør. I mit hjerte føler jeg, at I alle er mine brødre. Skab en verden uden frygt, sammen vil vi græde glædestårer. Se nationerne gøre deres sværd til plovskær.
Vi kunne virkelig nå dertil, hvis du bekymrede dig nok for alt levende. Giv lidt plads, for at skabe et bedre sted.
Og så fristes jeg til at sige amen, men det undlader jeg.
Jeg har tænkt en hel del over, hvordan dette oplæg om Michael Jackson, som jeg er blevet inviteret til at holde, skulle skrues sammen. Men jeg tænkte, at når det skal foregå i Kirken i Gyngen, så var det nok passende at bygge den op med et præludium, en slags prædiken over Michael Jackson og hans sange, og slutte med et postludium.
Men jeg må indrømme, at jeg faktisk har været meget i vildrede mht. hvilken Michael Jackson-sang, jeg skulle vælge som introduktion. Sangen skulle jo gerne angive temaet for de ting, jeg har på hjerte, men på hvilken måde, med hvilken indgangsvinkel og hvorfor denne eller denne sang?
Da rammen er en kirke, og i forhold til de temaer jeg vil tage op, ville det være oplagt at starte med at spille "Man In The Mirror", men næsten også for oplagt. Det er ganske vist - måske - min yndlingssang, og det var den sang, der først, sammen med et væld af andre sange, poppede op i mit sind, den fredag morgen sidste år, hvor jeg læste på tekst-tv, at kongen af pop var død. Jeg var næsten i chok, det var så uvirkelig, da han for mig altid har haft næsten mytologisk karakter, og sådan en kan ikke rigtig dø. Så jeg synes næsten det var for meget at starte med den sang.
Jeg kunne - for humorens skyld - have startet med "Leave Me Alone", der ganske vist ikke er rettet mod sådan en som mig, men snarere mod tabloidpressen, men jeg synes alligevel det i denne forbindelse var en slags anti-sang. At indlede med "Leave Me Alone", og øjeblikket efter kaste sig over manden, virkede lidt komisk. Jeg kunne have lagt ud med begyndelsen, og spillet "ABC" fra albummet af samme navn, med Jackson 5 eller "Don't Stop Till You Get Enough" fra Off The Wall-albummet. Musikvideoen til sidstnævnte var en af de første der viste, at hvis man skulle se til, hvor der blev brudt grænser for, hvordan man kunne synge, og hvordan man kunne lave en musikvideo, så skulle man se til Michael Jackson. Som man måske kan huske, så er der i videoen skabt tre udgaver af Jackson, der står linet op ved siden af hinanden, og synger og danser. Det ser stadig elegant ud, også i dag. Jeg vil endog hævde, at det er Michael Jackson, der har opfundet den moderne popmusik, og det har skabt tråde helt op til i dag. Se blot til en popsanger som Justin Timberlake. Jeg har svært ved at forestille mig en Timberlake, uden at der havde været en Jackson.
Jeg kunne også have spillet en af de sange, der næsten bærer hans signatur, her tænker jeg især på "Thriller" og "Billie Jean". Man kan næppe finde et diskotek i Danmark, der ikke spiller mindst en af disse to sange, mindst en gang enten fredag eller lørdag. Og en sang som "Billie Jean" skabte i sin tid historie af barack-obama-dimensioner, da den som den første musikvideo af en sort kunstner nogensinde blev spillet på den nystartede musikkanal, MTV. Det var i marts 1983, at muren blev brudt. Som bekendt pressede pladeselskabet på, og truede med at trække hele sit musikkatalog, hvis ikke MTV spillede Michael Jackson. På det tidspunkt spillede tv-kanalen kun hvide kunstnere. På denne måde åbnede Michael Jackson en ladeport for andre talentfulde sorte kunstnere. Men på en måde synes jeg også disse sange var lidt for oplagte, og så hører de heller ikke til mine egne favoritter.
Det jeg nemlig synes kendetegner Michael Jacksons musik, når den er bedst, er denne næsten overjordiske energi, der er i musikken. Og hvis jeg skulle illustrere det, og samtidig vælge et nummer, der ikke strittede for meget, var det helt oplagt at vælge "Smooth Criminal", som jeg plejer at kalde hans blærerøvsnummer. Det handler ikke rigtigt om noget, Michael Jackson synger næsten de samme linjer "Annie are you ok, are you ok, Annie" igennem hele sangen, men hold da op al den energi der er i nummeret. Det er også baggrunden for, at mine tre yndlingsalbums af Michael Jackson er Bad, Dangerous, og Blood On The Dance Floor, som er de albums, hvor jeg især synes at denne energi er tilstede.
Og så er der "Why You Wanna Trip On Me" fra Dangerous, hvor Michael Jackson undrer sig over, hvorfor man bruger så megen energi på at forholde sig til ham, når der er så mange andre vigtigere ting at forholde sig til i verden: Hungersnød, analfabetisme, sygdomsepidemier, mv. Og i stedet bruger man alt tiden på at holde øje med Michael Jackson. Han tænker utvivlsomt på al den nyfigenhed, han var udsat for, men da det også er fænomenet Michael Jackson, jeg selv er optaget af, går jeg nok heller ikke helt ram forbi.
Derfor ville "Why You Wanna Trip On Me" være et godt valg som intro eller præludium, da dette oplæg eller denne prædiken, gerne skulle vise, hvorfor det i allerhøjeste grad er værd at beskæftige sig med Michael Jackson, men nok først og fremmest tekstuniverset. Og ikke mindst Michael Jackson som forkynder - denne forkyndelse peger jo netop på de omtalte problemer, der tales om i "Why You Wanna Trip On Me" og Michael Jacksons klippefaste tro på kærligheden. Her kunne jeg også have valgt "Another Part Of Me" fra Bad, - her er budskabet det simple, at vi er helt afhængige af hinanden, vi er en del af hinanden - you are just another part of me. Det lyder helt Løgstrupsk - Løgstrup sagde, lidt omformuleret, at vi hele tiden holder en del af vor næstes liv i vore hænder. Desmond Tutu forklarer det med udtrykket ubuntu, at 'jeg er, fordi vi er, og vi er, fordi jeg er'. You are just another part of me.
Men, jeg valgte "Heal The World". Den opmærksomme lytter har måske allerede bemærket, at teksten, jeg læste indledningsvis, var en dansk oversættelse af netop "Heal The World" - min egen frie oversættelse i øvrigt. Det var på sin vis logisk at spille den sang, hvis tekst jeg skulle prædike over, først.
"Heal The World", som er fra Dangerous-albummet, er Michael Jackson på fuld udblæsning. Det er nok ikke det mest energiske nummer på albummet, men udtrykker meget godt en stor del af, hvad man kunne kalde Michael Jacksons teologi eller forkyndende ærinde, om man vil.
Dels er der som nævnt Jacksons klippefaste tro på kærligheden, som udfoldes allerede fra første vers. Det lyder helt kierkegaardsk - der er et sted i dit hjerte, og jeg ved at det er kærlighed. Jeg'et udtrykker altså en tillid til, at kærligheden er tilstede i den anden, i medmennesket. Og stedet, hvor kærligheden bor, har potentiale til at vokse og virke mere opklarende end selv en solopgang. Vejen til det er meget enkel, hvis du spørger Jackson. Såfremt man holder af alt levende, og giver plads til sine medskabninger, ja, så er Paradis nær.
Teksten er i virkeligheden Michael Jacksons højsang til kærligheden, der får adskillige prædikater på sig: Den lyver ikke, den er stærk, den tænker kun på at give. Vi kan vokse med den, få et saligt liv med vore medskabninger i en bedre verden, uden frygt og angst. På den måde vil vi igen blive en del af den paradisagtige verden, vi drømte om engang.
Når dette budskab er så enkelt og ligetil, hvorfor gør vi alligevel så megen vold mod os selv, vore medmennesker og den jord, vi lever på. Han slutter: "Vi kunne flyve så højt oppe, så vores ånd aldrig dør. I mit hjerte føler jeg, at I alle er mine brødre. Skab en verden uden frygt, sammen vil vi græde glædestårer. Se nationerne gøre deres sværd til plovskær".
Fra individniveau, hvor man tror, at kærligheden er tilstede i den anden, til en kærlighedens apokalypse, hvor alt, der kan dræbe, forvandles, så det kan bruges til livets opretholdelse i stedet. I stedet for sværd til at dræbe, omsmeltes jernet, så det kan bruges til plove, der kan pløje markerne, og give afgrøde.
Selvom der er et klart håb tilstede i teksten, og selvom han har denne klippefaste tro på, at kærligheden allerede er tilstede - det er blot en spørgsmål om at udfolde den; ja, så er han heller ikke blind for, at verden ofte ser ganske anderledes ud. Der er jo også en undren tilstede i teksten.
For Michael Jackson er jo helt klar over, at verden også er et farligt sted at være. At der er fare på færde, afslører nogle af hans albumtitler: Der er først den lidt neutrale titel Of The Wall, men så er der Thriller, Bad, Dangerous, Blood On The Dance Floor. Kun afbrudt af den mere neutrale titel HIStory, og så det sidste regulære album Invincible, hvis titel også blev meget sigende. Michael Jackson forsvandt stort set fra rampelyset, med undtagelse af de periodiske beretninger om pædofilianklager, som han gudskelov aldrig er blevet kendt skyldig i. Comebacket kom som bekendt aldrig pga hans død, men musikfilmen ”This Is It” viser, at Jackson var klar til at erobre hele verden igen.
I Michael Jacksons verden er det især kvinderne, der er nogle farlige væsener, og det var da også Eva, der forførte Adam, og ikke omvendt. I Jacksons verden er der groupien i "Dirty Diana" fra Bad-albummet. På Dangerous-albummet er der ligefrem en sang, hvor det lyder 'the girl is so dangerous'. Og i musikvideoen til "In The Closet" fra samme album ses en meget letpåklædt Naomi Campell, flirtende med Michael Jackson. Og i "Give In To Me", også et fantastisk nummer, med en meget speciel atmosfære af tung melankoli og tørsten efter at få stillet sit begær - hedder det ligefrem 'quench my desire' - sluk mit begær. Her er langt til den uskyldige sukkersøde duet med Paul McCartney "The Girl Is Mine" fra Thriller-albummet. På det mere kosmiske plan, eller hvad man nu skal kalde det, er der "Earth Song", hvor musikvideoen ikke lader tvivlen tilbage - jorden er ikke længere et paradis, eller noget der ligner. Vi er i fuld gang med at ødelægge den.
Udover de farlige kvinder og den igangværende øko-katastrofe, er der også den socialt indignerede Michael Jackson. Den mest kendte er måske "They Don't Care About Us" fra HIStory-albummet, der handler om politivold, og hvor der blandt andet er en hilsen til borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King, der blev dræbt i 1968, og som er mest kendt for sin I-have-a-dream tale. Og en af de musikvideoer, der er lavet til sangen, indledes blandt andet med en sekvens med den sorte Rodney King, der i 1991 blev banket af hvide politimænd, en hændelse der som bekendt blev filmet. Som nogle måske husker, så satte den første frifindelse af betjentene i 1992 en del af Los Angeles i brand, senere kendt som Rodney King-opstanden eller Los Angeles-opstanden, jeg husker selv stadig billeder af ildebrande fra tv-rapportagerne. Retssagen endte med at gå om, og denne gang blev nogle af politimændene dømt. Der blev også lavet en version, som foregår i et slumkvarter i Brasilien.
Både denne sang, og "Man In The Mirror", og "Cry" fra Invincible er også blevet brugt som musik til frihedsvideoer fra Iran, da demonstrationerne var på sit højeste i Iran sidste år, da anklagerne om valgsvindel stod på. Netop "Cry" er ligesom "Man In The Mirror" en opfordring til at gøre verden til et bedre sted, og den officielle musikvideo viser en gigantisk kæde af mennesker, der holder hinanden i hånden. Frihedsvideoerne fra Iran kan i øvrigt findes på Youtube, og de virker stærke med Jacksons musik.
Så Michael Jackson var udmærket klar over, at verden ikke er noget Paradis. Selv donerede han mange millioner dollars til velgørenhed, blandt meget andet igennem overskuddet fra netop "Man In The Mirror", og han har modtaget talrige priser for sin indsats på dette område.
Derfor har jeg også fundet det passende at afrunde dette oplæg med endnu en sang af Michael Jackson. Det er en regulær bøn, og den stammer fra det fantastiske album Dangerous, der altså udover sange som "In The Closet", "Dangerous", "Give In To Me", "Heal The World", og "Why You Wanna Trip On Me" også indeholder dette nummer "Will You Be There?", som bliver udgangsbønnen.
