Paulus' brev til menigheden i RomSkrevet omkring år 57-59.
Paulus' brev til romerne er måske det vigtigste teologisk skrift, når det gælder protestantismen. Kapitel 1, vers 16 og 17 havde afgørende betydning for Martin Luther og hans retfærdiggørelseslære, altså den lære, der fortæller, at det er troen, der frelser, og ikke de gode gerninger, som er essensen af protestantisk kristendom: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«".
Jesus, som ham, der tager straffen på vores vegne: "ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os" (kapitel 4, vers 25).
Den Nye Aftale's oversættelse: "Gud lod ham dø, fordi vi havde overtrådt Loven, og han lod ham blive levende igen, for at vi ikke skulle blive straffet".
Om Adam og Jesus: "Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker" (kapitel 5, vers 18).
Om den gode vilje: "For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg" (kapitel 7, vers 15).
Dette udsagn kan nok forklare den dualisme, som har martret den vestlige verden, hvor vi er vant til at tænke i termerne 'krop' og 'sjæl': "Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov" (fra kapitel 7, vers 25). Det er givet en af årsagerne til den krops- og seksualforskrækkelse, der har præget protestantsmen.
Et fantastisk citat, der ofte bruges ved begravelser: "For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre" (8,38-39).
Om kærlighedens gerninger: "jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste" (fra kapitel 12, vers 1). I Den Nye Aftale's oversættelse: "I skal leve jeres liv, så det bliver som én lang gudstjeneste" og "Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse." (12,10).
