Med Osama bin Ladens død 2. maj 2011 er en æra i terrorens tegn slut, hed det, næsten samstemmende, når man hørte de kommentarer, der fulgte i kølvandet på denne utvivlsomt historiske begivenhed. En markant begivenhed for USAs selvforståelse, og hvor Barack Obama virkelig trådte i karakter som ægte amerikaner, og det er ikke nødvendigvis positivt ment, hvis man spørger mig.
Jeg synes det er meget sympomatisk, hvordan man fik ram på ham. Det var nemlig ikke ved en militæraktion, den havde mere karakter af en politi/efterretnings-aktion. Krig er noget man fører mod nationer, evt fører i en nation. Derfor har man ført "krig mod terror" i Afghanistan (og i Irak, omend på et falsk og ulovligt grundlag), hvor man mente Osama bin Laden befandt sig, eller i hvert fald trænede sine tropper, da USA - iflg. sin selvforståelse - skulle reagere efter 11. september 2001, og begyndte at angribe mål i Afghanistan 7. oktober 2001.
Det skal retfærdigvis nævnes, at Barack Obamas udenrigsminister Hillary Clinton i marts 2009 (Obama tiltrådte 20. januar 2009) officielt stoppede med at bruge udtrykket 'krigen mod terror'. For, som Barack Obama heldigvis har antydet nogen gange, så kan man ikke føre krig mod terror. Man kan i bedste fald føre krig mod ekstremismen, som den kommer til udtryk i nogle lande. Terror-aktioner skal betragtes som kriminelle handlinger, der skal retsforfølges, som det fx er sket med aktørerne bag bomberne i Bali (12. oktober 2002), Madrid (11. marts 2004) og London (7. juli 2005). Derfor er det også en katastrofe for demokratiet, og det, som den vestlige (og kulturkristne) verden siges at stå for, at bin Laden blev dræbt, og ikke kom for en dommer. Og uanset i øvrigt brugen af udtrykket "Krigen mod terror", så har Obama-regeringen i april 2012 erklæret denne krig for slut. Forstået på den måde, at Al-Qaeda og Taleban ikke længere udgør nogen trussel mod USA længere.
At terrorismen, dvs. frygten for konkrete terror-aktioner, ikke er udslettet, er trivielt at sige.
Som bekendt kom terroren i december 2010 til Sverige, omend selve terrorhandlingen mislykkedes totalt. På dansk jord er en planlagt terroraktion mod Jyllands-Posten i København sidst i december 2010 angiveligt blevet forpurret af PET.
Og den 22. juli 2011 blev Norge ramt af terror. Men selvom alle analyser af angrebene tog udgangspunkt i, at det var islamister, der stod bag, viste det sig, at det nærmest var omvendt - nemlig en blond højreekstremist.
Men disse handlinger bør betragtes som kriminelle handlinger, og ikke som noget man fører "krig" imod. I øvrigt en problemstilling, som (også) opstod i forbindelse med bomberne i Boston 15. april 2013. Rent juridisk er der nemlig forskel på, hvorvidt gerningsmændene behandles som 'terrorister' eller bare 'kriminelle'.
I min optik er der dog altid tale om terrorisme, når man bevidst går efter at gøre skade blandt civile. Også selvom handlingen 'bare' bør betragtes som kriminiel, og ikke noget man fører 'krig' imod.
