Paulus' brev til TitusSkrevet omkring år 100 til Titus, der tilsynedeladende er på Kreta og besøge en eller flere menigheder.
Hører til blandt de såkaldte 'Pastorale breve'. Tidspunktet for brevet er omstridt, afhængig af, om man insisterer på, at Paulus er den faktiske forfatter. En af Paululs' nære medarbejdere hed Titus.
Brevet er en opfordring til at udnævne ledere/tilsynsmænd af menighederne, som følger den sande lære, og som lever et fromt liv: "Som Guds husholder må en tilsynsmand være en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste. Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv; han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod" (kapitel 1, vers. 7-9).
Om Guds nåde og frelse: "For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk. Lad ingen ringeagte dig!" (kapitel 2, vers 11-15).
I værste fald opfordres til at forvise folk fra menigheden. Den skarpe tone i brevet kan måske forklares ved, at menighederne på Kreta ikke var vant til kristendommen, og derfor - måske - skulle have den såkaldt rigtige livsstil skåret ud i pap.
