Frygt ikke, tro kun!
Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, 2024. Holdt i Nordby Kirke.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«
Som bekendt brændte Børsen for cirka halvanden måned siden, og jeg tænker, at netop denne begivenhed kan man vinkle på utallige måder.
Der var sådan nogen som mig, som mistede interessen for nyheden, da det stod klart, at der ikke var nogen omkomne i branden.
Så var der dem, der næsten græd over branden. Kulturarv er bygningen blevet kaldt, en bygning med en lang historie.
Lidt afhængig af temperament kan man tale om bygningen som kapitalismens højborg eller man kan omtale stedet som arnestedet for velfærdssamfundets opbygning.
Begivenheden er blevet sammenlignet med branden på Notré Dame, når den kulturelle vinkel er blevet understreget - også selvom de to bygninger, symbolsk, repræsenterer hver deres verden. Og Nine-Eleven med tvillingetårnenes kollaps i New York blev også nævnt lidt henkastet, selvom forskellen selvfølgelig er terror. Branden på Børsen er formentlig en tragisk menneskelig fejl, ikke terror.
Så er der dem, der straks udtrykte ønske om at bygge bygningen op, præcis som før, andre udtrykte ønske om, at bygningen skulle genopbygges til et folkets hus.
Branden på Børsen har altså givet associationer til alt fra en ikonisk kirke i Paris, til sammenstyrtningen af kapitalismens højborg i New York, de to tvillingetårne.
Noget jeg personligt bemærkede, fremfor alt, var det kæmpestore reklamebanner, der var hængt på facaden af nogle stilladser. Der stod med store bogstaver: Fear nothing. På dansk: Frygt ikke! Og som jeg har sagt før, så kan man bruge dette udtryk som overskrift over Det Nye Testamente: Frygt ikke!
Hvis jeg skal lave en overtolkning, så synes jeg, det var tankevækkende, at dette reklamebanner viste sig at være ulovligt. Budskabet skulle slet ikke have været der: Frygt ikke!
Dagens evangelietekst kan man også læse dobbelt. For selvom det er helt åbenlyst, at den rige mand ikke bliver skildret positivt, så kan vi sikkert genkende noget i ham alle sammen. Man kan endda påstå, at mandens tilgang til sin rigdom kan minde om forudsætningen for vores velfærdssamfund, apropos Børsen. Hvis vi ikke hele tiden ønskede mere, ville vi sandsynligvis have et andet samfund. Det er jo også derfor, at vækstkritik ofte bliver mødt med skepsis, da langt de fleste klassiske økonomer ikke kan forestille sig et velfærdssamfund uden vækst.
Det er kapitalisme overfor velfærd. Eller måske som forudsætning for velfærd?
Er kapitalisme og velfærd blevet dyrket som en afgud? Jeg synes selv, det var lidt komisk, at Børsen-bygningen blev sammenlignet med katedralen i Paris, al den stund, at de repræsenterer to meget forskellige værdier. Materialisme overfor ånd.
I hvert fald er vi stadig så forhippet på vækst, at vi har meget svært ved at erkende, hvilke konsekvenser vores overforbrug har på klimaforandringerne. Det kan meget vel være, at en vis vækst er af det gode. Så længe den ikke er fossildrevet.
Men. Problemet med den rige mand i dagens tekst er dog, at han ikke rigtigt vil af med sin rigdom. Han hober sin rigdom op. Luthers pointe med at kalde arbejdet for en gudstjeneste, en tjeneste for Gud, var, at vi skal tjene penge, vi skal tjene ressourcer, så vi har så meget i overskud, at vi kan give noget videre til vores fattige næste.
Og det gør manden i lignelsen jo ikke. Han betragter sine propfyldte lader med ryggen til sine medmennesker.
Og kan måske beskrive en forskel på kapitalismen isoleret set, og et velfærdssamfund, for i et velfærdssamfund bliver rigdommen forsøgt delt ud via omfordeling via skatten.
Frygt ikke, lyder det i kristendommen som en overskrift over Det Nye Testamente, som en overskrift over Jesu forkyndelse – og lød det på det ulovlige reklamebanner foran Børsen. Frygt ikke.
Manden i lignelsen er først og fremmest angst, fordi han er bange for, at han ikke har plads til al sin rigdom. Men måske skulle han vende sig rundt, omvende sig, og give af sin overflod til nogle trængende medmennesker.
Det er ofte angsten for at miste, der gør os bange. Det kan være angsten for at miste gods og guld, vores hus efter en stormflod, det kan være det gode job, det kan være så meget andet.
Men for Jesus handler det om at være rig hos Gud. Det er nok at være menneske. Livet afhænger ikke af overflod. Det kan meget vel være, at livet bliver lettere for den enkelte, hvis man har formue. Og det kan meget vel være, at livet bliver lettere for den fattige næste, hvis der sker en vis omfordeling af andres rigdom.
Men hovedbudskabet er, at det handler om at være rig hos Gud. Det handler om troen alene, som på Luthers tid nærmest var det samme som at være menneske. Det er nok at være menneske. Frygt ikke, tro kun. Så vil kærlighedens gerninger sprede sig som ringe i vandet, i hvert fald glimtvis, når vi lever af Guds nåde og kærlighed.
Frygt ikke. Accepter, at du er accepteret af Gud.
Amen.
Det er nok at være menneske?
Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, 2024. Holdt i Kolby Kirke.
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹« Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«
Der var engang, hvor jeg forestillede mig det pengeløse samfund. Jeg forestillede mig, hvordan vi bare kunne gå ind i en butik og tage de varer, vi havde fået lov til at tage efter en eller anden passende kvote, og hvor det krævede en vis arbejdsindsats at opnå en given kvote.
Det er klart, at sådan en tankegang er næsten umulig at føre til ende, da rigtigt mange af de procedurer, der skal til for at få en sådan model til at virke, alligevel ender med en eller anden form for pengesystem.
Selv de steder, hvor man har indført lokal valuta, skal valutaen jo tjenes på en eller anden måde, før man kan bruge den. For eksempel slå græs for at kunne bruge boligforeningens vaskerum.
Så det kan meget vel være, at et pengesystem er forudsætningen for et meningsfuld liv. I bytteøkonomier kalder man det ganske vist ikke penge, men de varer, man bytter, får jo karakter af værdier, man udveksler.
Sommetider, når jeg taler om vores reformator, Martin Luther, og hans kongstanke om, at det er troen alene, der frelser, forsøger jeg gerne at oversætte hans tankesæt til moderne sprogbrug, forsøger at formulere, hvordan han muligvis ville udtrykke sig i dag. På Luthers tid forventede man at skulle gøre gode gerninger, og gerne særligt gode gerninger, for at kunne fortjene Guds kærlighed og nåde. Det vil sige, at troen ikke var nok. Og hvis man husker på, at på Luthers tid var dette at være troende nærmest det samme som at være menneske, og altså forsøger at overføre denne tankegang til vor tid, må det betyde, at det Luther egentlig mente med sit motto om troen alene, var, at det er nok at være menneske. Gudsforholdet er nærmest taget for givet, men det er nok at være menneske.
Vi ved alle sammen, at udsagnet om, at det er nok at være menneske, er noget nemmere sagt end gjort. Mange af os har også ambitioner, vi har ønsker, drømme og håb, som alle sammen rækker ud over dette, bare at være menneske.
Og i kristendommen er der jo tilmed en slags ramme – og her ved de fleste, at de ti bud kan opfattes som sådan en ramme, selvom det strengt taget er gammeltestamentelig-jødedom.
Så da Jesus får spørgsmålet, hvad der skal til for at gøre godt, så man kan få evigt liv, så svarer han lidt kryptisk, at hvis du vil ind til livet, skal du holde alle budene.
Jeg betragter udsagnet fra Jesus om budene lidt som en fælde, for da manden opremser de bud, han selv mener, han overholder, så kaster Jesus bomben, der kan gøre alle normale mennesker skrækslagne: Vil du være fuldkommen, så sælg alt hvad du har og følg så mig.
I virkeligheden er det det samme, Jesus siger her: Det er nok for dig at være menneske, sælg alt, hvad du har, og følg så mig.
Nu skal man passe på med at reducere Jesu formaninger til billedtale. Som om, han i virkeligheden ikke mener det, han siger. For jeg er sådan set ikke i tvivl om, at Jesus mener det, han siger. Men for mig at se, kan udsagnet læses derhen, at de rigdomme vi måtte omgive os med, skal have så lidt betydning for os, at vi lige så godt kunne give dem væk. Og det er dybest set problemet for den rige mand i historien. Hans rigdom betyder noget for ham, og derfor kan han ikke overskue at forære den væk.
Og jeg er overbevist om, at Jesu hovedpointe i dagens evangelietekst er, at vi først og fremmest skal gøre os uafhængige af vores materielle liv. Vi skal først og fremmest følge Jesus, og dermed punktum.
Det hedder jo også sidst i teksten, at for Gud er alt muligt.
Derfor er Jesu forkyndelse et stort etisk imperativ, som det hedder med et fint ord. Altså noget vi skal stræbe efter, velvidende at vi aldrig opnår det. Vi skal huske, ikke at lade os styre af penge. Det er nok at være menneske.
Det bliver også bekræftet af, at Jesu udsagn dybest set er lidt selvmodsigende, for alle kan jo ikke give sin formue væk til de fattige – i al fald vil de fattige med tiden så potentielt blive så rige, at det er dem, der skal give deres formue væk, og så fremdeles.
Så Jesu pointe må helt klart være: Gør dig uafhængig af formue og materielle goder, det er nemlig nok at være menneske.
,At følge Jesus er den ypperste måde at udtrykke, at vores liv skal være så umiddelbart som muligt.
Kristendommen er ikke en tankesag, og troen ingen præstation.
Så ja, vi skal give vores formue væk, der er mange ting, vi bør gøre, hvis vi lytter til Jesus, men som vi sjældent har lyst, overskud til eller mulighed for at gøre. Og i den forstand er det stadig troen alene, der frelser, som skænker os Guds nåde og kærlighed, for for Gud er alting muligt.
Det er netop Gud, der accepterer os, som vi er, med alle vores fejl og mangler, og dem er der virkelig mange af. Vores opgave er her at acceptere, at vi er accepteret af Gud. Det er Guds nåde, vi lever af.
Amen.