Om glæden på trods

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, 2021. Holdt i Dråby Kirke og i Ebeltoft Kirke. Forkortede gudstjenester (ca. 28 min.). Uden fællesang og nadver.

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.« Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Amen.

 


Glæd jer, glæd jer, glæd jer.


Jeg gentager: Glæd jer. Eller knapt så højtideligt: Vi må gerne hygge os.


Det er klart, at Jesus også er der for os, når vi er fortvivlet eller frustreret. Når vi ikke kan finde ud af noget, når livet og verden går os på. Når vi synes det hele er træls.


Men – han er der altså også for os, når vi glæder os, og ønsker at fejre livet.


I disse tider, hvor krisestemningen fylder en del, er det meget vigtigt at huske, at man gerne må glæde sig, når der er noget at glæde sig over.


Jeg tænkte over det både juleaften og nytårsaften. Jeg sad i godt selskab, og synes ikke, jeg manglede noget. To rimelig sorgløse aftener.


Her er det virkelig fristende at spørge – hvis man er i det humør – om man overhovedet kan tillade sig det? Helt basalt set, så er det jo ikke alle, der har mulighed for og råd til at holde juleaften og nytårsaften med alt, hvad hjertet kan begære. Ja, nogle er endda på arbejde, og knokler i pandemiens skær.


Men derfor må vi vel gerne hygge os, når vi kan?


Derfor ser jeg dagens tekst som et kærkommet opråb fra Jesus. For Jesus er det netop livet om at gøre. Han er der netop også for os, når vi gerne vil fejre livet. Når vi gerne vil glæde os sammen med andre.


I den musical, der hedder Jesus Christ Superstar, siger Jesus på et tidspunkt, at vi skal huske, at der altid vil være fattige mennesker i samfundet. Så husk at se til de gode ting, vi også har. De er der faktisk, de gode ting. Dem må vi gerne glæde os over.


I dagens evangelietekst er vi til bryllup i Kanan i Gallilæa. Det er nok en overtolkning at sige, at magien her er forsvundet, men i hvert fald er vinen sluppet op. Jesu mor henvender sig til Jesus med et "De har ikke mere vin". Det gør tydeligvis Jesus irriteret, og er nok et meget godt eksempel på, at han ved bedre end os, hvad vi har brug for. Vi behøver ikke at bede om det. Og han begrunder da også sin indirekte afvisning med et udsagn om, at hans time endnu ikke er kommet.


Men den gode Jesus handler ikke desto mindre hurtigt, og inden længe er de seks vandkar med vand, forvandlet til vin, og fejringen af livet, bryllupsfesten, er i fuld gang igen. For Jesus er det livet om at gælde, både det liv, der skal beskyttes og hjælpes, og det liv, der skal fejres.


Vi må gerne glæde os over livet, både til hverdag og til fest. Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at nævne en bog, jeg læste for ganske nylig. Det er Stine Pilgaards ”Meter i sekundet”.

Bogen handler om det utilpassede liv. Hovedpersonen skal blandt andet lære at køre bil, hvilket ikke går så godt. Får hun overhovedet kørekortet, tænker man ofte som læser. Derudover beskrives hverdagens strabadser med barn og kæreste. Ofte skrevet uhyre humoristisk. Bogen er også krydret med sangtekster, som er med til at gøre bogen til noget ganske særligt. En af dem – sangen ”Fortabt er jeg stadig” – har ligefrem fundet vej til den nyeste udgave af højskolesangbogen.


Bogen handler som sagt om det utilpassede liv, som hovedpersonen ikke desto mindre prøver at leve det bedste hun kan. Hun glæder sig over de ting, der er at glæde sig over. Og ærgrer sig over de ting, der er at ærgre sig over.


Bogen kan altså godt ses som en hyldest til det liv, der faktisk leves, al til trods. Man kan måske sige – billedlig talt – at bogen skildrer et liv, hvor man hele tiden forsøger at undgå at forvandle vinen til vand.


For det er vi mennesker nemlig gode til, virkelig gode til. At forvandle den skænkede vin til vand. Billedligt talt.


Og så har en historie om vin i Det Nye Testamente også naturlige henvisninger til nadveren, hvor han – Jesus –giver sig selv til os, og omtaler bægeret som den nye pagt ved hans blod. Den nye pagt, altså kærlighedsbuddet, som skal erstatte alle andre bud.


Verden er ofte frustrerende at iagttage. Enten er det klimakrisen, der kan gøre en rundtosset. Måske verdens uligheder. Eller pandemier og magtmisbrug. Uden nogen sammenligning i øvrigt.


Men kærligheden og glæden findes ikke desto mindre. Jesus forvandlede vand til vin ved et bryllup. Det må vi aldrig glemme.


Der er ingen tvivl om, at alt det trælse kan fylde overordentlig meget i kortere eller længere perioder af vores liv. Uanset om det skyldes noget, der kun har relation til vores egen og vores nærmestes liv. Eller det handler om noget, der rammer mange eller alle.


Men glæden og kærligheden må vi aldrig glemme. Vi må gerne hygge os i gode venners selskab. For Jesus er det livet om at gælde. Både det liv, der skal passes på, og det liv, der skal fejres og dyrkes.


Amen.



Time-out-hilsen: Derfor bære blus vi med glæde

Gudstjeneste i Spørring Fælleshus aflyst pga coronasituationen.


I stedet lavede jeg denne prædiken-hilsen på kirkens facebookside:



Vi skulle i aften have haft Time-out-gudstjeneste i Spørring Fællehus.


Den er dog blevet aflyst som følge af coronasituationen. 


Det ville have været en ”lysmesse”, da vi er ved at nærme os Kyndelmisse.


Jeg ville have læst følgende stykke fra Johannesevangeliet:


”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.  Han var i begyndelsen hos Gud.  Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.  I ham var liv, og livet var menneskers lys.  Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes.  Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.  Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.  Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke.  Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.  Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed”. 


Sætningen ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os” er en henvisning til julen, hvor Ordet er Jesus, og hvor Jesus som bekendt blev et menneske af kød og blod, og i sin tid jorden levede iblandt mennesker.


Vi nærmer os som sagt Kyndelmisse, hvor vi efter gammel målestok er halvvejs igennem vinterhalvåret, og vi derfor – også i naturen – får mere og mere glæde af lyset.


I kristendommen er det selvsagt Jesus, som betragtes som vores lys.


Derfor hedder det også i ovenstående tekst fra Johannesevangeliet, at ”Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke”. Det er jo den klassiske kristne tanke om, at lyset altid er stærkere end mørket.

Johannesevangeliet er oprindeligt skrevet på græsk, og samme sætning kan også oversættes: ”og mørket forstod/begreb det ikke”. Man kunne godt beskylde evangelisten for at være bevidst tvetydig netop her.


”Lyset skinner i mørket, og mørket begreb det ikke”.


Jeg synes den oversættelse er interessant, da det fortæller, at lyset er så forskelligt og langt væk fra ”mørket”, at mørket simpelthen ikke begriber lyset.


Jesus som Lyset er så absolut forskelligt fra Mørket, at Mørket aldrig vil kunne forstå det.


Eller hvad? Er der mon en absolut forskel mellem Jesus og Mørket? Eller handler det ”bare” om, at mørket ikke kan få bugt med lyset?


I hvert fald er det Jesus som lyset, der trumfer mørket.


Derfor bære blus vi med glæde….

 


Under opslaget på facebook havde jeg linket til Nephews version af salmen "Skyerne gråner" fra youtube.