Stilhed og salmer: Påskeevangelium til efterårets mørke

Meditationer over teksten om opvækkelsen af enken fra Nains søn (16. søndag efter trinitatis, 1.rk.), 15. oktober, 2020  Holdt i Ebeltoft Kirke.


Læseren kan jo passende selv holde de angivne fire minutters stilhed.

 


Tekst til meditation:


Vi er midt i efteråret. Vi har siden sommeren så småt vænnet os til, at det bliver mørkere og mørkere. Vi ved, at det fortsat bliver mørkere og mørkere, og først vender omkring juleaften.

 

Men noget skinner i mørket. Et lys, som det er svært at sætte ord på. Et lys fra en dødeopvækkelse, fortalt for længe siden. Enken fra Nains søn har efter opvækkelsen døden bag sig. Der er et lys, der skinner i mørket, og som vi kan være i, indtil vi for alvor kan mærke spændingen og ærefrygten, forventningen, når vi om halvanden måned når frem til advent. 

 

Jeg plejer at kalde historien om enken fra Nains søn for et lille påskeevangelium at være i efterårets mørke med.

 


Stilhed (4 minutter)


 

Tekst til meditation:


Mange vil sige, vi er i usikre tider. At livet er usikkert, er der ikke noget nyt i. Men for mange er det tydeligere i år end normalt.

 

Når vi bekender: ”for dit er riget, magten og æren i evighed. Amen” – hvad betyder det for dig?



Stilhed (4 minutter)


 

Tekst til meditation:


Og nu blot stilhed – prøv at mærke stilheden.

 

 

Stilhed (4 minutter)

Evighedens nedslag

Prædiken tili 19. søndag efter trinitatis, 2020. Holdt i Dråby Kirke og i Ebeltoft Kirke. 


Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« – Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas« – det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.” Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!« Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«


 

Hvad vil det egentlig sige at blive overrasket? Jeg tænker, at de fleste af os forbinder det med hændelser eller begivenheder, store som små, der kommer bag på os. Noget, vi ikke havde regnet med ville ske. Jeg tænker også, at der er stor forskel på, hvilket indtryk, overraskelser giver os. Nogen gange får man måske bare et chok. Hvis det tordner, fx Andre gange kan en overraskelse sætte så dybe spor i os, at vi aldrig glemmer det. Og det gælder både gode og dårlige overraskelser, for den sags skyld.


Jeg kom til at tænke på, hvad en overraskelse egentlig er for en størrelse, da jeg læste dagens evangelietekst. Og spørgsmålet ”Kan noget godt komme fra Nazareth?”. For spørgsmålet er helt tydeligt formuleret som en overraskelse. Måske endda – og måske endda snarere en stor skeptisk. Som ville man sige, at det kan da virkelig ikke passe.


Igen: Hvad vil det egentlig sige at blive overrasket, og hvad skaber overraskelser?


Og så kom jeg til at tænke på vores ferie tilbage i august måned, to uger på Sicilien. Vi rejste i øvrigt på det tidspunkt, hvor smittetallet i Århus var væsentlig højere end på netop Sicilien.


Og jeg tænker, at de fleste, som kender lidt til Sicilien, først tænker på vulkanen Etna, som den store attraktion. Den seværdighed, som man må se, når man er der, og som næsten kun kan blive en stor oplevelse. Og det er da også ganske rigtigt. Det er hovedattraktionen på Sicilien, og det er også en særlig oplevelse at være der. Det er ikke en oplevelse, man kan læse sig til.


Det, som dog var vores store overraskelse, var, at det faktisk ikke var Etna, som ellers har alt potentiale til at være det største, man kan opleve på Sicilien. Vi besøgte også en by, der hedder Agrigento. Den lå nemlig i nærheden af et område, som kaldes Valley of Temples, på dansk, Tempeldalen. En slags ruinby med velbevarede græske templer. Vi havde tøvet noget med tage dertil, da vi på det tidspunkt allerede havde oplevet flere græske ruinområder, og der er vel også en grænse for, hvor mange ruiner, man gider se på. Vi endte med at tage af sted, da det lå i et område af Sicilien, vi gerne ville besøge. Men vores forventninger var nok spændte, men ikke store. Vi havde i hvert fald ikke fantasi til at forestille os, at det skulle blive den største oplevelse på turen.


Og det er da også den slags oplevelser, man ikke kan planlægge sig til. For det var noget mere spektakulært, end vi havde forestillet os. Man skal forestille sig en vandring, hvor der ligger vand til den ene side, og en meget smuk by til den anden side. Himlen er blå, vejret er varmt, og foran os ligger de smukkeste antikke græske templer. Efterfølgende har jeg tænkt, at det var som om evigheden slog ned, lige der. Som om evigheden slog ned, lige der.


Vulkanen Etna er stadig noget af en oplevelse, men det område, som vi forestillede os ville være en halvtriviel oplevelse, for hvor mange græske ruiner gider man se på i længden – det var der, evigheden viste sig at slå ned.


Hvad vil det sige at blive overrasket? Enhver der ser et billede af en vulkan, der damper røg op, vil sikkert blive imponeret eller lidt ærefrygtig. Men rigtig overrasket bliver man vel ikke?


Kan noget godt komme fra Nazareth? De havde på Jesu tid helt tydeligt ikke fantasi til at forestille sig, hvordan evigheden skulle kunne slå ned i netop en by som Nazareth. Måske heller ikke Betlehem. Det var jo Jerusalem, der var den store hellige by. Jeg forestiller mig, at de færreste vil blive overrasket, hvis man oplevede evighedens nedslag i en by som Jerusalem. Men Nazareth? Eller Bethlehem, for den sags skyld.


Hvad vil det sige at blive overrasket? Overrasket i en grad, så det sætter sig meget dybe spor, fordi man helt uden at planlægge det, endsige forvente det, oplever, at evigheden slår ned, der hvor man går og står.


Og man – billedeligt talt – oplever, hvordan Guds engle stiger op og ned. Hvordan der pludselig åbnes for en kanal til evigheden, hvor og hvornår man mindst venter det.


I dagens evangelietekst er det helt tydeligt, at flere af disciplene oplever, at Jesus ikke er hvem som helst. Om de rigtigt har fattet dybden af Jesu identitet, er et godt spørgsmål. For det er jo også et spørgsmål, om nogen af os overhovedet kan forstå dybden af Jesu identitet.


Sikkert er det dog, at når Jesus siger ”Følg mig”, så spørger man ikke hvorfor, hvis man har oplevet evighedens nedslag.


Men sikkert er det nok også, at hvis man ikke har oplevet det, og hører om en tømrersøn fra Nazareth, som skaber furore, så er det helt oplagt at stille spørgsmålet ”Kan noget godt komme fra Nazareth?”. I dag, hvor vi kender historien, kan vi smile af spørgsmålet, da vi jo ved – eller i hvert fald tror på – at selveste Guds søn viste sig at komme fra netop Nazareth. Født i Betlehem, der på hebraisk betyder brødets by, i en krybbe – altså et fodertrug. Og som endte med at være ham, der skulle give liv til alle levende skabninger.


Hvad vil det sige at blive overrasket? Ja, vi bliver nok alle overrasket, hvis vi skulle opleve evighedens nedslag i vores liv. Men hvis vi faktisk oplever det, er der ikke længere noget overaskende i, at noget godt faktisk sagtens kan komme fra Nazareth.


Amen.