Første tekstlæsning

Fra Stine Pilgaard, ”Meter i sekundet”, s. 16-17:

(Hovedpersonen – i filmen kaldet Marie - har en brevkasse, hvor hun svarer på et brev, hvor det bl.a. lyder: ”Jeg prøver at være til stede i nuet (…), men må indrømme, at det falder mig svært. Er jeg en kontrolfreak, og hvad skal jeg gøre? De venligste hilsner planlægningsheksen”)

”Kære planlægningsheks

Nu skal det jo ikke handle om mig, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg hører til dem, der har svært ved at få ting gjort. Det skyldes ikke en særlig spontan tilgang til livet, men en blanding af dovenskab og vægelsind. Personligt synes jeg, at nuet er opreklameret. Lev hver dag, som var det den sidste, siger man, men det er noget pladder. Lad for guds skyld være med det. Gaderne ville ligge øde hen, ingen ville tage ansvar for noget. Folk ville blive i sengen hele dagen med deres elskede og ryge cigaretter, mens de ringede til deres forældre og tilgav dem alt. Jeg er så træt af nuet, altid er man midt i det, det er nu og nu og søreme også nu. Det er ingen forbrydelse at tænke på morgendagen. Hvis man vil samle sin familie eller en vennegruppe, må man forstå, at det ikke sker tilfældigt. Man træder ikke ind på en café, og så sidder de der pludselig alle sammen og snakker om gamle dage. Jeg har en ven, der hedder Mathias. Han elsker at organisere, og han bliver euforisk, når han gør det. Mathias er et omvandrende initiativ, der bevæger sig målrettet gennem livet. Han vifter med hænderne og skriver lange mails om små detaljer. Når ingen svarer, sender han påmindelser med glade smileys, vedhæfter vejrudsigter og forslag til fornuftig påklædning.

Jeg ved ikke, hvorfor vi altid driller Mathias, men det er nok, fordi det er så nemt. Som mange andre er både min kæreste og jeg magelige mennesker. Vi indtræder i begivenhederne, som om verden var opfundet for vores skyld. Man finder magelige mennesker i alle vennegrupper. Du kan kende os på, at vi altid medbringer chips eller snaps til sammenskudsgilde. Vi er meget sensitive og svarer i sidste øjeblik. Føler, at livet lukker sig, når vi har for mange aftaler. Anser tiden som noget abstrakt, der har sin egen vilje. For os er det svært at forstå noget, som ellers er ret åbenlyst. Uden dato, ingen julefrokost. Det betyder noget, at der bliver pyntet op og arrangeret transport. Vi ankommer med skæve smil, og fordi vi har dårlig samvittighed, bliver vi lidt onde. Ro på battet, siger vi til Mathias, eller hakuna matata. Men noget er værd at huske. Der er en grund til, at det er to tegneseriefigurer, der har lært os det motto [altså: hakuna matata, som betyder: der er ingen problemer]. Vores verden er ikke skabt af Walt Disney, stjernerne samler sig ikke til et løvehoved, som fortæller os, hvem vi er, men det gør I. Kære planlægningsheks og kære Mathias. Undskyld. Man driller altid dem med store hjerter. Forbliv ukuelige, ryd min kalender, spild min tid. Jeres planer og drømme er den majstang, vi andre danser omkring. Bagefter tager vi hjem, fordi vi har travlt. Så rydder I op, mens I tænker på, hvor sjovt det kunne være at leje kanoer og sejle på Gudenåen (…) [om to år]. Af hjertet tak.

Kærlig hilsen brevkassen”.

Anden tekstlæsning