Sikke dog en dag det er
Sikke dog en dag det er
Vi skal plukke søde bær
Høre store ord i rummet
Mens vor’ egne er forstummet
Og I gir hinanden jer
Pligten kalder jer til to
Den er sendt af ja og ro
Du skal elske som en næste
Sammen bliver I de bedste
Favner liv og håb med dans
Med et ja og fadervor
Og et giv som alle får
Med et kys på mund og hænder
Tør I knæle - sangen vender
Nu bli'r I to snart til ét
Så bli’r verden ny og fin
Som at veksle vand til vin
Båret op af Gud og næsten
Tænk engang, nu starter festen
Fuld af hverdag, mol og grin
Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2026
Musik: Willy Egmoses melodi til Lars Busk Sørensens ”Menneske din egen magt”, 1987-1988
Baggrund
Efter at lavet både en begravelsessalme, en dåbssalme, en konfirmationssalme, kunne jeg ikke lade være at overveje en bryllupssalme.
Det store spørgsmål var igen, når man ikke selv kan komponere: Til hvilken melodi.
Jeg plejer i mine vielsestaler at sige, at det dobbelte kærlighedsbud udleves særligt intenst indenfor rammerne af ægteskabet, og da jeg i min egen salme "Gud er Gud" har en linje, der lyder "Du skal elske som en næste", tænkte jeg, at jeg for en gangs skyld ville skrive en salme til en melodi, jeg en gang har brugt, og derfor tillader jeg også at citere lidt fra min egen salme.
Jeg indleder ofte med "Så kom dagen endelig!", når jeg indleder min tale, da det er den følelse brudeparret ofte sidder med. Salmens indledning kan måske minde om en sang af Stig Møller - det er dog ikke tilsigtet (selvom hans sang giver masser af positive vibes!). Og vi har ofte tale om i vielsessamtalen, at kirkerummet kan noget, andre rum ikke kan - herunder sige store ord, som andre steder hurtigt kan lyde som en kliche.
Så taler jeg sommetider om, at pligten til at elske bliver ophævet som pligt (det er en pligt at elske mere end pligten byder, får en ægtemand at vide i et skrift af Kierkegaard), fordi man VIL denne pligt - elske sin ægtefælle. Somme tider siger jeg også, at pligten til at elske næsten, udeover ægtefællen, også gælder alt levende (liv), hvorved min tale bliver lidt "grøn".
Tredje vers er et ultrakoncentrat af vielsesritualet.
Nu er ægteskabet jo ikke noget sakramente (som dåben og nadveren), men jeg vil alligevel insistere på, at der sker noget under en vielse med efterfølgende velsignelse og fadervor.
Gud er kommet med i den ægteskabelige kærlighed (vand er blevet til vin), og nu kan den nye fest starte: Hverdagen som ægtefæller på godt og ondt, i dur og mol. Vand til vin-billedet er selvfølgelig også en indirekte henvisning til brylluppet i Kana'an, hvor Jesus forvandler vand til vin som et af sine første undere i Johannesevangeliet - også selv jeg faktisk ikke tænke på denne henvisning i første omgang.
Salmen fik urpremiere ved et bryllup i august 2026.