Dåben er vores bøn til Gud
Dåben er vores bøn til Gud
Hold fast i os, når vi falder
Skænk alle Din Ånd, dryp Ordet ud
Og giv os Dit ja når vi kalder
Du var Vor Far, da vi kom til
Giv os Din favn, lad os håbe
Kom, lær os at elske som Du vil
Og leve med Dig, lad os måbe
Musik: C. E. F. Weyses melodi til Ingemanns ”Julen har bragt velsignet bud”, 1841
Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2026
Baggrund
Kan man lade sig inspirere af en Gnags-sang?
Ja, åbenbart, for efter en koncert med Gnags på Samsø Festival 2026, kørte hele deres tekst- og rytmiske univers i hovedet på mig. Denne underlige kombination af lethed, glæde og rytmer, og samtidig sange, der - ganske vist finurligt - har noget på hjerte. Det er en meget speciel kombination.
Kan man lave en salme, der kombinerer letheden med alvoren. Altså, hvor tingene ikke skal tages så alvorligt, man må gerne smile lidt, overfor modpolen - at det faktisk betyder noget, at det er vigtigt, det der siges.
Det er naturligvis en balancegang, men jeg er af den opfattelse, at en lethed i mange sammenhænge kan lette budskabet. Ikke gøre budskabet lettere, men gøre det nemmere at lytte, og måske mere interessant.
Så kom jeg til at tænke på, at jeg aldrig har lavet en dåbssalme før, og her ville grebet være oplagt. At skrive en salme til folkekirkens vigtigste ritual, dåben, men samtidig gøre det på en let måde, der ikke skjuler alvoren.
Og da jeg i forvejen - da jeg skal have en dåb i en fremmed kirke til oktober - har overvejet at lave en dåbstale, hvor jeg indirekte henviser til julen, var det oplagt at søge i den retning, når det gælder melodien. Og samtidig ville jeg for en gangs skyld ikke starte fra nul. Derfor tog jeg dåbsverset ud fra min salme "Lær os at elske og leve" og skrev det om, så det passede til den nye melodi. I begyndelsen er "Kirken, den er et gammelt hus" relativt tæt på "Julen har bragt velsignet bud", og på den måde var det oplagt at tage udgangspunkt i den melodi.
Salmen lægger vægt på dåben som en troshandling i den forstand, at dåben også fungerer som en bøn. Dåben er gratis på den måde, at man ikke skal præstere for at gøre sig fortjent til den. Men man kan sagtes - som metafor - se dåben som en bøn til Gud, selvom dåben også er andet end det.
Sidste sætning er inspireret af en anekdote om Knud Hansen (bl. a. højskoleforstander), som især sent på aftenen ved festlige lejligheder kunne finde på at tage afsked med ordene "Herren velsigne dig og forbavse dig", som jo er omskrivning af velsignelsen, man hører sidst i en søndagsgudstjeneste "Herren velsigne dig og bevare dig...".
Jeg synes også, jeg har hørt, at P. G. Lindhart har sagt det, "Herren velsigne og forbavse dig", til en gudstjeneste. Mon ikke det i givet fald har været en familiegudstjeneste.
Og mon ikke livet byder på mere end en overraskelse, som vi sammen kan måbe lidt over.
Tilfældet ville, at jeg kunne give salmeverset urpremiere sidst i juli 2026, da jeg skulle døbe nogle børn på engelsk. Her var det ulige nemmere at lave en oversættelse/parafrase af en salme, jeg selv havde skrevet, og således fik salmen premiere.