Højskolesang til året rundt

Vi er et folk


Vi er et folk, der meget gerne hygger

Vi taler lidt om vind og vejr og ler

Når sneen falder tyk, får planer krykker

Vi håber påske pinse snart er her

En sommer med sit lys

Så lys når natten blunder

Her ser vi Danmark som et stort vidunder

Her lever vi

Håber på solens kys

 

Vi lever livet mellem minders længsel

Og så den fremtid som er i vort sind

Er runesten, den danske sang, et hængsel?

Der holder os i snor, når vi ser frem?

Med frihed, skolet liv

Er noget som det plejer

Mens andet nyt det skabes, når vi leger!

Her dyrker vi

Frihed, fortælling, liv

 

Du kære Danmark, hvad bli’r din fortælling?

Hvis åbenhed og frihed er dit præg

Det særligt danske bli’r en pærevælling

Det hører vi i hvert fald tit, det er

Hvis Jahve, Jesus, Thor

Har ladet regnen falde

Så må der da, vær’ blomster nok til alle?

Da synger vi

Sange, om lys og liv

 


Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2018,2019,2020

Musik: Schierbecks melodi til H.C.Andersens ”I Danmark er jeg født”, 1926

 

 

 

 

 

Baggrund


I 2018 udskrev redaktionen bag højskolesangbogens 19. udgave en højskolesangtekstkonkurrence. Kun tekst, ingen melodi.


Jeg indsendte fem forskellige forslag (det maksimum tilladte per person). Tre af forslagene havde salme-karakter, en skrevet uden en melodi som ramme, og så skrev jeg en "rigtig" højskolesang. Jeg synes, det var sjovt at skrive den over en sangmelodi, som godt kunne være en nationalsang, men ikke er det. Det er en af mine egne yndlingssange, selvom jeg ikke kan synge med på første linje.


Da alle mine forslag blev afvist, valgte at jeg skrive højskolesangen lidt om, således at den blev mindre u-kirkelig (Muhammed bliver faktisk nævnt i allerførste version af sangteksten).


I en lidt anden version end denne fik den urpremiere i Ølsted Fælleshus i april 2019.


Jeg har selv gjort det til en tradition at synge den ved et nytårstaffel i januar og en midsommer-komsammen i juni. 


Inspirationen til sangen har tre nedslag: Mine børn og ugandiske families fascination af sneen og de lange lyse sommeraftener, som ikke findes ved ækvator. Dels Grundtvig og Store Bededag (ikke nævnt direkte) som danske specialiteter - og en slags hyldest til den jødisk-kristne kultur og forinden den, asa-troen, som selv Grundtvig en overgang var meget betaget af. Og selvfølgelig en hilsen og en hyldest til selve højskoletraditionen - friheden, det skolede liv, kreativiteten og de mange fortællinger.