Og selve livet større
Kom og tag
Vor skyld i dag
Vi beder for at høre
Da Du blev født blev verden hel
Din kærlighed blev os til del
Og selve livet større
Du var Dig
Og Du sag’ nej
Til Djævlens list og røre
Du viste os Guds sande havn
Dit navn og nåden, sunde savn
Og selve livet større
Vores dåb
Med lys og håb
Når vand kan åbne døre
Til fadervor og troens sang
Et kørekort til livets gang
Og selve livet større
Vi skal lær’
Ha’ næsten kær!
De kloge og de skøre
Dit nærvær, kom nu, salighed
Gir dagligdagen evighed
Og selve livet større
Brødet her
Og vinen der
Mirakler la’r sig gøre
Vi knæler i Din store sal
I glimt forsvinder mål og tal
Og selve livet større
Tag Hans hånd
Som troens bånd
Og hæng din gråd til tørre
Byd fjenden op med kærlighed
Frygt ikke, dans med værdighed
Og selve livet større
Lav vor dom
Om andre om
Lad Herrens nåde føre
Tag bjælken ud, et andet du
Kun Jesu dom er gyldig nu
Og selve livet større
Se engang
Hvor Jesus hang
Hans bødler blev så møre
Han råbte, ’fuldbragt’, sidste ord
Og dødens sandhed gror og gror
For selve livet større
Du stod op
Med åndlig’ krop
En verden af de større
Din gerning, som stod alle bi
Var virk’lig sandheds’ klare sti
Og selve livet større
Himmelfart
Din far, parat
Fra graven, tæl til fyrre
Da Du drog hjem, kom himlen ned
Vor jord kom tæt på Herrens fred
Og selve livet større
Store ord
I helligt kor
Må ild og ånd forføre!
På selve kirkens fødselsdag
Blev Jesu sandhed hverdags-sag
Og selve livet større
Når vi står
På sidste år
Og tiden ik’ vil køre
Med hjertet bar’, i sidste led
Bli’r alle ført til Herrens sted
Og selve livet større
Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2023, 2024
Musik: Thomas Laubs melodi til Grundtvigs "Morgenstund har guld i mund", 1916
Baggrund
Denne salme er en slags kulmination på et år med nye teologiske opdagelser, eller måske snarere revisioner eller endnu bedre, skærpet opmærksom, på centrale teologiske dogmer/pointer.
I Johannes Værges bog "Kristusbegivenheden" bemærker han, at vi kan have en overfokuseret på Jesu korsdød, som der, "det sker", hvad angår Jesu mission, at han døde for vores synders skyld. Det er sådan set ikke direkte forkert, men det er vigtigt at huske, at Jesus livet igennem tilgiver synder. Det er derfor fødslen, der er det skelsættende, ikke korsfæstelsen. Det er vel at mærke også fødslen, vores tidsregning tager udgangspunkt i, ikke hans død eller opstandelse.
I "Da åbnedes deres øjne!" udfolder Hennig Kjær Thomsen, at den destruktive del af den gammeltestamentelige Gud i Det Nye Testamente bliver udskilt ved Jesu fødsel. Det er tydeligst i fortællingen om Jesu fristelse i ørkenen, hvor Jesus og Djævelen bliver to adskilte kræfter. Og samtiidg bliver verset også en reference til forsagelsen.
Det er et stort spørgsmål, om vi er et Guds barn før eller efter dåben. Jeg hælder selv til, at vi må være det, allerede inden dåben. Ikke desto mindre er det ved dåben, at det bliver sagt højt, forkyndt og cementeret, at vi er det. Og så følger fadervor efter dåben, hvor vi første gang "officielt" kan kalde Gud for Vor Far. Jeg er også inspirert af Stine Pilgaards roman "Meter i sekundet", hvor hovedpersonens forsøg på et liv med kæreste og barn beskrives, samtidig med, at hun er en elendig billist. I en temagudstjeneste med udgangspunkt i bogen, har jeg selv kaldt dåben for det store kørekort til livet, en åbning til minimum af sans for det guddommelige. Det er ganske vist min tolkning, Pilgaard selv er vist nok ateist, og bogens hovedperson er i hvert fald.
Desuden handler en helt almindelig hverdag i et kristent lys i højgrad om relationer til næste i alle dets afskygninger. Og når det går rigtigt godt, kan man næsten mærke, hvordan evigheden - Guds nærvær om man vil - pludselig kan slå ned midt i hverdagen.
Og når vi taler om næsten, så inkluderer det i kristendommen, fjenden. Og hvordan overhovedet elske fjenden? Hvordan møde fjenden med værdighed og kærlighed, hvordan lægge vores sorg og gråd, mistro og had til side, hvis vi skal møde fjenden? Her er troen på Jesus forsøgt udtrykt så umiddelbart som muligt. Som Henning Kjær Thomsen har vist i "Da åbnedes deres øjne!", så er troen netop ikke nogen intellektuel sag, men måske næsten et nødråb. Og i tillæg mener jeg, at en overskrift over Det Nye Testamtente kunne være: Frygt ikke!
Efter en urpremieren januar 2024 (med cirka halvdelen af de nuværende vers), tilføjede jeg i første omgang et nadververs, som jeg synes manglede. Hvis nadveren er forskud på gudsriget, må det også være stedet, hvor "kategorier" i alle versioner ophæves - hvor "mål og tal" glimtvis forsvinder.
Da jeg først havde tilføjet nadververset, synes jeg også, at nogle af mine andre kæpheste manglede, hvis de ikke var der, og tilføjede verset om Jesu dom - jeg slutter altid min kirkebøn med ordene: "Du, Jesus Kristus, er vores eneste dommer".
Herefter var det naturligt både at tilføje, påske, himmelfart og pinse. I påskeverset antydes det, at korsordet, "Det er fuldbragt" ikke er kvalitativt forskelligt fra selve opstandelsen, som Henning Kjær Thomsen også har bemærket i omtalte bog, når det gælder Jesu triumf. Selve opstandelsen nævnes ikke direkte i dette konkrete vers, men er dog mere end antydet i den lille tvist i omkvædet. Det antydet også i himmelfart-verset, at der måske ikke gik fyrre dage, men måske kun kort tid. Der skal dog tælles til fyrre, og så kom himlen tættere på jorden. Desuden har jeg ingen erindring om et vers om pinsen, der bruger udtrykket, kirkens fødselsdag. Det er hermed gjort. Og ikke mindst et vers om, da Jesus stod op. Ifølge Paulus var det med et åndeligt opstandelseskrop, hvad det end vil sige. Det var i forbindelse med opstandelsen, at Jesu "filosofi" blev til en "regligion" og derfor udtryk for selve sandheden.
Og sidst, men ikke mindst, så ender den jordiske tid jo på et tidspunkt. Her vil vi blive ført over i Gudsriget, Herrens sted, livet efter livet, når vi står nøgen foran Gud, med hjertet blottet, og tager imod nåden. Det kan nok være, at de første skal blive de sidste, og de sidste første, men vi skal nok når frem.
Jeg ønskede at bruge en melodi, der var meget kendt, men dog ikke alt for fortærsket, som fx. I østen stiger, ville være.