Med tøvende ord
Og udpluk af roser og tvivl på dit bord
En verden af regnvejr og regnskab på vej
Vil livet du lever ik’ lytte til dig
Du tænker i kor
Hvornår bli’r jeg stor
Og her er du nu
På bænken med håb, som lidt lever endnu
Med bankende hjerte og tiden, der går
Og fadervor-amen, så alt nok består
Snart kommer Han, Gud
Og kalder dig ud
Så ringer det ind
Og selve Guds nåde vil kysse din kind
Du knæler og hører Guds levende Ord
Og hører Hans amen, og så er du stor
Når troen bli’r din
Som helligånds-lim
Som født blev vi døbt
I håbet og vented Guds ord, som blev svøbt
Så modet og heldet bli’r strøet vor vej
Så livet trods alt også bliver en leg
Når vi siger tja,
Så kommer Guds ja.
Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2026
Musik: Erik Haumanns melodi til Lisbeth Smedegaard Andersens "Du fødtes på jord”, 1987.
Det bør nævnes, at Stine Pilgaard har skrevet sin sang, "Fortabt er jeg stadig", over Haumanns melodi. Men Katrine Muff har lavet en ny melodi til hendes sang. Den melodi kan naturligvis også benyttes. Den er dog noget mere "patetisk" i sit udtryk. Det er ikke nogen kritik, da jeg selv holder af melodien, men det giver i hvert fald en noget anden stemning, når man synger teksten. For at være sikker på, at alle sang med, valgte jeg Haumanns melodi, da jeg i juni 2023 have temagudstjeneste om Stine Pilgaards "Meter i sekundet", hvor hendes sang er trykt.
I forlængelse af en barnedåb med to børn, der begge var gamle nok til selv at sige ja under dåben, kom jeg til at overveje, hvordan en konfirmationssalme fra min hånd ville se ud, hvis jeg rent hypotetisk også skulle konfirmere dem. Det skal jeg næppe, men kimen var lagt til at forsøge.
Jeg havde for nyligt skrevet en salme, som var inspireret af Lisbeth Smedegaard Andersens "Du fødtes på jord" og gentagelserne i sidste og første linje, selvom jeg pga. rytme og versefødder ikke kunne efterligne det hele (men inspirationen virkede), tænkte jeg, at det ville være oplagt at bruge netop Erik Houmanns melodi til denne salme, hvis det skule være en konfirmationssalme.
Salmen spiller på den usikkerhed, man har når man lige er blevet teenager, og er usikker og tvivler på sig selv og det meste. Selvom man på mange måder har forudsætningerne for et værdigt liv, føles det ikke nødvendigvis sådan i den alder.
Følelsen af at sidde på kirkebænken, nervøs og spændt, man tænker måske, det skal nok gå, men er alligevel i tvivl.
Desuden spiller salmen også på talemåden, at komme i de voksnes rækker, som man ofte kalder konfirmationen (selvom det vist hører en anden tid til), men uanset kan vi alle godt føle os lidt større efter Guds velsignelse.
Efter konfirmationen er vi igen klar til livet, selvom intet er garanteret i den forbindelse. Vi han højest håbe på lidt mod og held.
Der var engang en, der fortalte mig, at Grundtvigs "Hil dig frelser og forsoner" og linjen "Giv dertil mig mod og held" givet var den eneste salme i salmebogen, der talte om held! Jeg har tilladt mig at lave referencen her også.
Og trods alle usikkerheder om mod og helt, så siger Gud altid JA til os.