Menneskets gudbilledlighed/ menneskets godhed

Ordet 'gudbilledlighed' er  måske et tungt teologisk udtryk, og kan have mange betydninger. Her vil jeg koncentrere mig om menneskets godhed, eller mangel på samme. En ærkelutheraner vil sige, at mennesket har tabt dets gudbilledlighed fulstændigt ved syndefaldet. Det står med ryggen til Gud, og kigger i stedet på Djævelen. Ud fra det mennesket selv kan gøre, kommer kun fortabelse. Menneskets vilje er vendt bort fra Gud og vælger imod Gud. Efter syndefaldet stiler hele menneskeheden imod afgrunden. Selv i den frommeste har viljen retning imod selvet og er bortvendt fra Gud. Kun Jesus Kristus var i hele sit væsen vendte henimod Gud, parat til at gøre Guds vilje fuldt ud.

Grundtvig er mere optimistisk - eller i hvert fald mindre pessimistisk - på dette punkt. Vores gudbilledlighed er ikke tabt, blot sløret. Vi er ikke 'gode' mennesker, men er dog (glimtvis), når vi gør gode gerninger, i vort hele væsen, vendt mod Gud. Men det sker dog kun glimtvis. Og jeg mener, at det er det, Jesus giver udtryk for, når han siger: "Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham" (Matt. 7,11).

Frihed for Loke, så vel som for Thor!

I en moderne dansk kontekst betyder det 'frihed for islam så vel som for kristendommen', og jeg er personligt tilhænger af en ret vidtgående religionsfrihed, da det er min opfattelse, at denne frihed er alle friheders moder. Det betyder blandt andet, at det efter min mening er en uting, fx. at lovgive omkring tørklæder og ikke mindst burkaer. I mine øjne er det bizart at skulle lave regler for, hvilket tøj man må tage på - og så i Grundtvigs fædreland!

Det hævdes her, at staten i forvejen har taget nogle standpunkter på dette område - fx. er det udtryk for blufærdighedskrænkelse at gå nøgen ned af gågaden, og vi har et maskeringsforbud. Til det sidste kan siges, at hvis man forestiller sig en demonstrant i burka, i en situation, hvor maskeringsforbudet kan gøres gældende, så må burkaen nødvendigvis betragtes som en 'maske'. Men det er en anden diskussion.

Derfor vil det heller ikke give nogen mening ad nedlægge forbud mod at bygge en stormoske - hvis det da overhovedet kan lade sig gøre at forbyde noget sådant. Om staten ligefrem kunne tænkes at blive medspiller i en finansiering her, er en anden og meget lang diskussion. Man kan - som Weekendavisen - stille det spørgsmål, om dem, der finansierer et sådant byggeri - og driften for den sags skyld - også kommer til at bestemme ideologien, men det er som nævnt en anden diskussion.

Alt dette hænger selvfølgelig nøje sammen med den næsten helliggjorte ytringsfrihed, men jeg er personligt tilhænger af både racismeparagraffen og blasfemiparagraffen, i hvert fald som situationen er i dag. Jeg anser racismeparagraffen for en mindretalsbeskyttelse, da det ofte er stærke opinionsdannere, der omtaler minoritetsgrupper (som fx. indvandrere, og ofte med muslimsk baggrund) meget lidt flaterende, og det er grupper der traditionel ikke har samme adgang til medierne, og derfor ikke samme mulighed for at svare igen.

Som Erik Bjerager giver udtryk for i Gud bevare Danmark så bør blasfemiparagraffen bevares, alene for symbolværdiens skyld: Der er stadig noget, der er helligt!