Jeg ved ikke hvor meget man tænker over det til dagligt, men måden vi snakker om andre mennesker på, kan i allerhøjeste grad være med til at bygge mure imellem mennesker.
Da indvandringsproblematikken i nyere tid første gang kom til Danmark - tilbage i 60'erne - blev de nytilkomne kaldt for gæstearbejdere. Det var med andre ord nogle personer, som man forventede tog hjem igen, når vi ikke længere skulle bruge deres arbejdskraft. Sådan gik det som bekendt ikke.
Så begyndte man at bruge prædikatet 1. generationsindvandrere. Der var altså tale om personer, som ikke var lige som os andre, de var ikke danskere, og for at give udtryk for det, blev det præciseret, at de var indvandrere. Denne benævnelse fortsatte, så de følgende generationer fik prædikaterne 2. generationsindvandrere, 3. generationsindvandrere, osv. De var altså ikke danskere.
Siden begyndte man så at bruge udtrykket nydanskere. Stadigvæk ikke rigtige danskere, da de var nye, og lige kommet til. Udtrykket dansker med anden etnisk bagrund er i dag mere og mere brugt. Det vil sige, stadig ikke rigtig dansker. Det skal stadig understreges, at de i virkeligheden slet ikke stammer fra Danmark, eller i hvert fald ikke deler kulturel opfattelse med andre rigtige danskere. Men muren omkring Danmark er selvfølgelig også medvirkende til, at disse ikke personer får sværere og sværere ved overhovedet at få adgang til Danmark.
Ovenstående kan sommetider undre, hvis man ser til det land, som vi ellers i øvrigt er meget påvirket af, kulturelt forstået. Nemlig USA.
I USA bruges en helt anden terminologi. I stedet for at kalde personer for indvandrere eller 1., 2. eller 3. generationsindvandrere, bruges udtrykket 1., 2. og 3. generations amerikanere, osv.
Det kunne vi lære noget af. Det ville i hvert fald være et skridt i den rigtige retning mht at få nogle sproglige mure til at falde.
Man kan selvfølgelig hævde, at USA er et indvandringsland modsat Danmark, men det ændrer ikke på det faktum, at sproget skaber mure, skaber et eksplicit os og dem-tankesæt, som jeg personligt mener er ukristeligt.
"Murene er overalt. USA har sin mur eller sit hegn mod Mexico. Israel har sin mur mod palæstinenserne. Saudi-Arabien har sin mur mod Irak og vil nu have en mod Yemen.
Iran har sin mur mod pakistansk Baluchistan. Nato har en flydende mur rundt om Afrikas Horn.
Fælles for murene er, at verdens privilegerede ikke orker mere vrøvl, ikke mere vold, ikke flere fattige, der trænger sig på."
Fra Anders Jerichows tekst "Nye mure - nu i hovedet", trykt i Politiken 5. november 2009.