Paulus første og andet brev til menigheden i Korint

Skrevet omkring år 54/55 og 58 til en menighed vest for Athen.

En tekst, jeg sommetider har tilladt mig at citere, når der er blevet diskuteret ytringsfrihed: "Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre." (første brev, kapitel 10, vers, 23-24).

Den tidligste nadvertekst: "For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer." (første brev, kapitel 11, vers 23-26).

Desuden kaldes hele kapitel 13 for Kærlighedens Højsang. Filmmusikken i Krzysztof Kieślowskis film "Blå" er skrevet over Kærlighedens Højsang, og højsangen bliver sunget i sin originale udgave, på græsk. Musikken er skrevet af Zbigniew Preisner under titlen "Song for the unification of Europe".

Læs Kærlighedens Højsang på dansk her.

Om opstandelsens betydning for kristendommen: "men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom" (første brev, kapitel 15, vers 14).

Om økonomisk hjælp: "Hvad angår indsamlingen til de hellige, så skal også I gøre sådan, som jeg har forordnet det for menighederne i Galatien. Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først skal foretages indsamlinger, når jeg er kommet" (første brev, kapitel 16, vers 1-2).

Det levende ord: "som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende" (andet brev, kapitel 3, vers 6). I Den Nye Aftale's oversættelse: "Vores opgave er at arbejde for den nye aftale mellem Gud og mennesker, der ikke er skrevet med bogstaver, men bygger på Helligånden. Bogstaverne slår ihjel, men ånden skaber liv".

Og hjælp til lighed/ligevægt: "Det er jo ikke, for at andre kan få det lettere og I få besvær [at I skal samle ind til menigheden i Jerusalem], men for at der kan være ligevægt. For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt – som der står skrevet: »Den, der havde samlet meget, havde ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt.«" (andet brev, kapitel 8, vers 13-15).

Der har tilsyneladende været grupperinger/klikedannelser i menigheden i Korinth, og i det første brev prøver Paulus blandt andet at opfordre menigheden til at arbejde sammen til menighedens fælles bedste, fremfor at skændes indbyrdes. Menigheden bestod nemlig både af 'ressourcestærke' og 'ressourcesvage' personer, med mere eller mindre selvdisciplin, når det gjaldt fx. dårlige vaner og manerer (Korinth var en blanding af Christiania, Red Ligth District i Holland og en livlig handelsby). Kærlighedens Højsang er derfor også en opfordring til at elske og hjælpe hinanden, fremfor at strides.

Det andet brev er mere personligt, hvor Paulus blandt andet forsvarer sig selv, og sin bastante forkyndelse, som har oprørt nogen i menigheden - og som har været medvirkende grund til, at hans kommende genbesøg er blevet udskudt, hvad også har ærget nogen.

Paulus brev til menigheden i Galatien

Skrevet et sted imellem år 50-57 til en menighed i det centrale Anatolien, nuværende Tyrkiet.

Om Loven og troen: "Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt." (kapitel 2, vers 16) og "Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.« Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld" (fra kapitel 3, vers 12-13). I Den Nye Aftale's oversættelse: "Loven kan altså ikke have noget med troen at gøre. Da Kristus døde på korset, købte han os fri fra Lovens forbandelse ved selv at tage forbandelsen på sig".

Om lighed, og ligeværdighed: "Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus" (kapitel 3, vers 28).

Om kærlighedsbudet: "For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.«" (kapitel 5, vers 14). "Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov" (kapitel 6, vers 2).

Brevet handler i høj grad om forholdet mellem troen alene, og dette at holde Moseloven ('lovens gerninger'), især at lade sig omskære, og at holde bordfællesskab med ikke-jøder. Her siger Paulus - meget kontroversielt for nogen - at omskærelsen ikke er nødvendig, og at man godt må spise sammen med ikke-jøder. Det afgørende er ikke, hvorvidt man er omskåren, og hvordan man holder loven, men hvorvidt man tror på Kristus.

Kuriøsum: I kapitel 1, vers 3-4: "Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, som gav sig selv for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!" - fremstilles verden som ond - som om Paulus var gnostiker. Det var han ikke, men der er ingen tvivl om, at ordene har kunnet misbruges i gnostiske kredse, i den tidlige kristendom.

Det kan være anledning et en pasus som denne i 2. Petersbrev kapiitel 3, vers 16 fra første punktum hedder det: "I hans [Paulus'] breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer - men det gør de jo også med de øvrige skrifter - til deres eget fordærv".