EM i fodbold 2021
Når meget er anderledes
Det lå i kortene allerede inden den første kamp blev spillet ved EM 2020, som fandt sted i 2021, at det på rigtig mange planer ville blive et anderledes EM, og derfor historisk.
For det første er det selvsagt usædvanligt at udskyde en slutrunde et helt år. Årsagen var jo indlysende – coronakrisen – men ikke desto mindre usædvanligt og uvant.
Til gengæld tror jeg mange af os var lettede over, at det faktisk blev gennemført, på trods af alle tilskuerbegrænsningerne. Der var jo også noget med kollationen med Tour de France, der efter planen skulle have startet i Danmark på samme tid.
Så alle forbedringer under EM slutrunden – flere tilskuere, mv. – ville blive set på som forbedringer og bonusser. Et par dage før Danmarks første kamp blev det fx annonceret, at der kunne komme dobbelt så mange tilskuere på tribunen som oprindeligt planlagt. Det kunne ganske vist ikke nås til den første danske kamp, men alligevel en forbedring.
Desuden blev slutrunden afviklet noget anderledes end normalt, da slutrunden fejrer jubilæum. Derfor blev der ikke afhold EM i et land (eller to lande som i 2000 med Belgien/Holland, 2008 med Østrig/Schweiz, 2012 med Polen/Ukraine), men i hele elleve forskelige europæiske storbyer, heriblandt, altså, København, Danmark. Det er sikkert også derfor alle tænkelige sejl fra dansk side blev sat ind på, at arrangementet skulle være en mulig, også på dansk grund. Det kommer sikkert ikke til at ske igen. I hvert fald ikke i noget der bare ligner nær fremtid. Tre hjemmebane-kampe til Danmark, plus en ottendedelsfinale i Danmark.
Og så er det såmænd også den første slutrunden nogensinde i en slutrunde for herrelandshold, at en kvinde har fået opgaven som dommer, nemlig franske Stephanie Frappart. Ganske vist som fjerdedommer (en slags praktisk assistent for dommeren, og stedfortræder, hvis dommeren skulle blive skadet). Det var i øvrigt så sent som i 2017, at Dansk Sprognævn og P1-programmet 'Klog på sprog' kårede Årets Ord til ”kvindelandsholdet”. Siden er landsholdet (for herre) blevet benævnt herrelandsholdet, og ikke bare landsholdet.
Og så er det i øvrigt også for første i gang i lang tid, at det er lykkes at lave en virkelig god ”officiel” EM-sang. Alphabeat fik buddet, og deres ”Danish Dynamite”, som trækker på mange fodbold-sang-traditioner, har potentiale til at blive en klassiker, og er i hvert fald på vej i min top tre, hvor Re-Sepp-Ten er min nummer et og ”En for alle, alle for en” er min nummer to.
Inden slutrundens første kamp var allerede seks spillere ramt af corona, og Ukraine havde fået påbud fra UEFA om at ændre et slogan på deres spilletrøjer, som kan opfattes politisk. Det svage antydning af en kort skulle dog ikke ændres – det viser Krim som en del af landet, modsat hvad Rusland (som klagede over sloganet) jo mener.
Slutrundens første mål blev et selvmål, og efter en samlet 3-0 sejr til Italien over Tyrkiet var der folkefest i Roms gader, og en rapporter satte spørgsmålstegn ved, om det ville lykkes barerne at lukke til rette tid – ved midnat, for alle de festglade italienere. Italien var det land i Europa, der blev hårdest ramt af corona i begyndelsen, så en sejr i åbningskampen på hjemmebane i Rom har helt sikkert været noget af en forløsning med efterfølgende fest.
Det vil være en underdrivelse at sige, at aftenen for danskernes første kamp på dansk jord ved EM-slutrunden blev alt andet end det. Alt var ellers lagt i ovnen til en rimelig dansk sejr over Finland, som er med til deres første EM-slutrunden nogensinde. Og selvom der ikke var nogen mål endnu, sad danskerne da også på kampen i en grad, så man blot ventede på den første scoring. Indtil Christian Eriksen under fem minutter før første halvlegs afslutning uden nogen rigtig grund falder om, og bliver liggende. Som jeg husker det, med åbne øjne, men uden at bevæge sig.
Og da vi INTET hørte om hans tilstand, og kommentatorerne kom til at sige, at han blev båret ud på en båre med et hvid lagen over sig, tænkte jeg, hvorfor f. siger de ikke bare, han er død, hvis det er det han er. Det var han heldigvis ikke, vi drog sikkert alle et lettelsens suk, men der gik godt nok lang tid med uvished. Spillerne havde fået valget mellem at genoptage kampen samme aften, eller gøre det dagen. De vurderede, at det mindst uoverskuelige ville være at gøre det med det samme, men flere af dem har sikker haft deres tanker andre steder, uanset hvor professionelle de ellers er. I hvert fald blev det til et 0-1 nederlag til Finland. Det skal nævnes, at havde Danmark nægtet at spille videre, var vi sandsynligvis blevet taberdømt 0-3.
Dagen efter var jeg stadig rundt på gulvet, og manges tanker er sikkert gået dels mod Eriksen og hans familie, og dels på hvorvidt det rigtige var at lade spillerne afgøre, at kampen blev afviklet. Og så læser jeg i stiften, at en toårig er reddet op af vandet ved Hinge Søbad, og fløjet med lægehelikopter til Skejby. Og tænker over, hvad det er, der gør, at nogle tragedier berører os mere end andre. Men jeg tænker, at der er stor forskel på nogen, vi blot læser om i avisen, og i øvrigt intet forhold har til. Og en situation, hvor en ung mand falder om på live-tv i bedste sendetid, en mand, vi føler, vi ”kender”, højeksponeret som Danmarks bedste fodboldspiller, som han jo er. Og Jyske Vestkysten skrev, at den slags kollaps ikke er så unormale, som man kunne tro. Så sent som i januar var der en 2. divisions spiller, som faldt om, og fik hjertemassage. Selv Kasper Hjulmand har oplevet en spiller få hjertestod med fatal udgang.
Hvordan ville resten af slutrunden blive? Belgien vandt en sikker sejr på 3-0 over Rusland. Det gav måske et håb om, at Danmark kunne slå Rusland, når der trods alt er gået en uge med at bearbejde traumet, selvom vi sikkert ville tabe til Belgien. Mon tre point ville være nok til at gå videre, og betød det for alvor noget efter Eriksens kollaps?
På et pressemøde søndag med DBU, landstræner og læge, som var næsten opbyggeligt, fortalte Peter Møller, at situationen kunne minde om Allan Simonsens uheld under EM-slutrunden i Frankrig i 1984 (Danmarks første), hvor vi faktisk endte med at slå Belgien bagefter. Eriksens situation var ganske vist meget alvorligere, men alligevel.
Og så var det også tydeligt at høre, at det havde været forkert at spille kampen færdig, som de gjorde.
Men ellers fortsatte turneringen sin gang. Slovakiet slog overraskende Polen, og Sverige spillede lige med Spanien. Holland, der var foran 2-0 mod Ukraine, der siden sin selvstændighed i 1991 kun har vundet én EM-kamp, måtte nøjes med 3-2 efter Ukraine havde udlignet.
Til trods for favoritværdigheden, en tiltrængt sejr til Holland efter at have misset de sidste tre slutrunder i EM og VM. Bemærkes skal det også, at der i mange af kampene var små og store hilsner til Eriksen.
Og som Peter Schmeichel sagde efter pressekonferencen, da han havde set Kasper Schmeichel vise mentalt overskud og tale om kampen på torsdag: Nu må vi gerne tænke på fodbold igen. Eller som Aftonbladets Erik Niva, der var i Parken lørdag, skrev: ”500 meter herfra ligger en 29-årig mand på Rigshospitalet. Hans hjerte slår stadig. Mere har vi ikke brug for at vide”. Eriksen lever, og fodbolden findes, som Weekendavisens Asker Hedegaard Boye istemte efter dette citat.
I den måske stærkeste gruppe med både Ungarn, Portugal, Frankrig og Tyskland, lagde de regerende europamestre fra Portugal ud med at slå Ungarn hele 3-0 i de sidste minutter på et helt fyldt stadion i Budapest (stadions har ellers i almindelighed store deltagerbegrænsninger, men ikke i Ungarn – her talte nationalisme mere end folkesundhed). Her skrev Ronaldo historie ved at blive den mest scorende spiller ved slutrunder i alt ved at overgå Michel Platinis 9 mål med både 10 og 11 mål. Platinii scorede dog alle sine 9 mål ved samme slutrunde i 1984. Samtidig er det Ronaldos femte slutrunde, hvor han scorer, hvilket også er rekord.
Og den store kamp mellem verdensmestrene fra Frankrig og 2014-VM-vinderne fra Tyskland startede med et selvmål af Tyskland. Ironisk derfor, at det eneste mål blev scoret af en tysker, da det dermed blev første åbningskamp ved et EM, Tyskland har tabt.
Tyrkiet blev det første hold til at tabe to kampe i streg, hvorfor det så svært ud for Tyrkiet, og Italien viste, hvorfor de er blandt favoritterne, da de spillede flot fodbold mod Schweiz, og blev det første hold til at vinde to kampe i streg ved dette EM.
Danmark kamp mod Belgien var i starten præget af begivenhederne omkring Eriksen i lørdags, og kampen blev da også stoppet ganske kort efter ti minutters spil for at hylde Eriksen. Forinden havde Youssef Poulsen scoret EM-historiens næsthurtigste mål til 1-0. Danmark måtte dog give fortabt til Europas på papiret bedste hold med et nederlag på 2-1. Hermed var Belgien videre i slutrunden, og Danmark skulle vinde over Rusland om mandagen, hvilket dog virkede realistisk.
England-Skotland kampen endte uafgjort, som skotterne fejrede som havde de vundet EM. Ellers var det Schweiz og Wales, der var de første til at sikre sig de mindre dyre biletter som 2er og 3er i deres pulje.
Og så kom kampen, vi alle ventede på. Flere sagde, at det først var nu, Danmark kunne spille frit igen, og at EM først for alvor startede nu. Og det kunne ses på kampen, som blev en af de kampe, vi vil huske fremover med en sikker sejr på 4-1. Rusland scorede på et tvivlsomt straffe, ellers sad Danmark på kampen, og Rusland fandt nærmest fra hinanden til sidst. Og samtidig fulgte vi intenst med i Belgien-Finland kampen, for hvis Belgien ikke vandt, var Danmark ikke stensikker på at gå videre. En enkelt gang scorede Belgien til Parkens store glæde. Det blev dog annulleret efter VAR, og i samme øjeblik blev der dømt straffe til Rusland i Parken.
Men det gik, og mange har sammenlignet denne mindeværdige aften i Parken med kampen mod Sovjetunionen på grundlovsdag i 1985, hvor vi vandt 4-2 i en VM-kvalifikationskamp, også selvom Sovjet fodboldmæssigt var af en helt anden kategori dengang, end Rusland er i dag. Enkelte rykkede endda aftenens mindeværdige kamp endnu en kategori op – ”»Husk det her«, sagde min far til mig i 1992. Mandag aften sagde jeg det samme til mine sønner” berettede Politikens journalist, Kathrine Rossau, i avisen.
Første målscorer, Mikkel Damsgaard, blev med sit mål den yngste dansk målscorer – som knap 21 årig - ved en EM-slutrunde. Han overtog rekorden fra Flemming Povlsen, som scorede som 21 årig (og 191 dage) i kampen mod Spanien i 1988 i Vesttyskland.
Nu endte Danmark heldigvis på anden pladsen, og skal ikke holde øje med det besværlige 3’erne regnskab, men skal møde Wales i Amsterdam lørdag. Og for at toppe symbolikken, så bliver det på årsdagen på EM-triumfen i 1992, at slaget mod Wales skulle stå. Den kamp ville kunne sende os i en potentiel kvartfinale mod Holland, som ville få det relativt let mod Tjekkiet i deres 1/8-dels finale.
Med en tre’er på fire point og to på tre point stod det også klart, at med fire point kunne man være sikker på en billet videre, også på tredje pladsen. Derfor vidste både Tjekkiet og England, at de med fire point var sikre på at gå videre. Men England ville gerne spille videre på Wembley, hvor England aldrig har tabt en EM-slutrundekamp i ordinær tid, og det krævede en gruppesejr. Desuden måtte Skotland og Kroatien ikke spille uafgjort – de skulle vinde, men ville til gengæld i så fald være sikker på at gå videre som tre’er. Og England fik da også gruppesejren, mens Skotland måtte sige farvel og tak, og Kroatien løste billet til at spille i Parken
Tre’er stillingen betød til gengæld, at alle holdene i de sidste to grupper selv ville kunne afgøre det. En sejr ville give minimum fire point i alt til de dårligste hold, og dermed nok til at gå videre.
Inden aftenen med de sidste to gruppers kampe var der dog allerede gået et drama i gang uden for banen. Da Tyskland skulle møde Ungarn i München, havde stadion spurgt UEFA om lov til at optænde stadion med regnbuens farver – ofte symbol for LBGT+-bevægelsens farver og kampen for deres rettigheder – fordi at Ungarns parlament netop havde vedtaget en meget problematisk anti-homo-lov, som desuden strider mod EU's værdier. Det sagde UEFA nej til, netop fordi det var Ungarn de skulle møde. Det resulterede i, at byens borgmester valgte at lade München lyse i regnbuens farver, ligesom resten af Tysklands 46 stadions ville være oplyst i regnbuens farver. Der var også kritik af UEFAS beslutning fra Danmarks landstræner. Sidst på aftenen gik UEFA så ud med et nyt logo – i regnbuens farver, men forbuddet mod lys på stadionet i München stod ved magt. Til gengæld havde mange fans valgt at ankomme i regnbuens farver. Efterfølgende sås regnbuefarvede slogans på stadion – indtil UEFA bad annoncørerne lade være.
Sverige og Spanien skød sig selv videre, mens resultatet var noget mere broget i sidste gruppe, også kaldet Dødens Pulje. Under hele kampen var både Tyskland, Portugal og Ungarn undervejs på sidstepladsen og dermed færdig ved EM. De delte dog alle point, hvilket betød, at Ungarn til allersidst trak nitten, og er færdig. Pudsigt var det også, at mange ungarer fulgte kampen mellem Portugal og Frankrig, der blev spillet i Budapest, Ungarn, da de ikke havde mulighed for at være i München, hvilket også resulterede i jubelbrøl, når Ungarns scorede – i en hel anden kamp.
Spaniens storsejr på 5-0 over Slovakiet betød i øvrigt, at Ukraine sniger sig med til 1/8-finalerne som fjerdebedste 3’er med både bedre måldifference og flere scorede mål end Slovakiet og Finland.
Danmark skulle så åbne ballet ved 1/8-delsfinalerne mod Wales, og mange svælgede i al symbolikken. Datoen. Stadionet, som har været hjemmebane for flere danske spillere, herunder Christian Eriksen. Og det faktum, at Danmark ikke er gået videre fra en knald-eller-fald-kamp siden 1998. Til gengæld er vores statistik mod Wales god, og det endte da også med en 4-0 triumf på et stadion klædt i rødt og hvidt. Italien, der spillede samme aften, måtte som det første hold ud i forlænget spilletid, hvor der til gengæld blev scoret hele tre mål til 2-1 til Italien.
Tjekket fik has på Holland, som ellers vandt alle sine gruppekampe, mens Tjekkiet gik videre som tre’er, hvorfor det blev dem, Danmark skulle møde i Baku. Topfavoritten (i hvert fald min – og så ligger de nummer et på FIFA-verdensrangliste) til at vinde EM skulle møde de regerende europamestre, og det blev da også en 1-0 sejr til Belgien over Portugal, der nu skal møde Italien i kvartfinalen.
Spanien, EM-vinderne 2008 og 2012, og Kroatien, VM-finalist i 2018, tørnede sammen i femte 1/8-dels finale i Parken i København, og startede med en af de mest bizarre selvmål, så Kroatien førte 1-0. Spanien kom godt efter og kom på 3-1 kort før tid, men Kroatien lykkes med en udligning til 3-3, hvorfor der igen skulle forlænget spilletid til. Her lukkede Spanien dog kampen til 5-3.
De regerende verdensmestre, Frankrig, skulle møde Schweiz, hvor Schweiz hurtigt kom på 1-0, og i anden halvleg ved et straffespark havde mulighed for ”matchbold” og score til 2-0. Men ak, det blev brændt, og i løbet af meget kort tid fik Frankrig scoret til 2-1 i stedet for. Da det bliver 3-1, så det ud til, at Frankrig havde lukket kampen, men i de sidste minutter blev der reduceret til 3-3, endda med et afsluttende fransk skud på stolpen. Og hermed turneringens anden forlængede spilletid, og første straffesparkskonkurrence, hvor Schweiz havde 5 sikre træffere, Frankrig missede en, og er ude, hvormed både de regerende europamestre (Portugal) og verdensmestre var ude af turneringen.
I klassikeren England-Tyskland måtte Tyskland lade livet med 2-0 mod sig. Statistikken var ellers 50-50. I alt havde de to lande mødtes 32 gange, med 13 sejre til hver og seks uafgjorte kampe. Nok så interessant var alle hold fra Dødens Pulje nu færdige ved EM.
Den overraskende gruppevinder, Sverige, skulle møde Ukraine, som var videre på yderste mandat. Sverige var måske bedst kørende, men ingen turde rigtig tage nogen chancer og der var mange skader og et enkelt rødt kort. Ikke desto mindre stod der 1-1 indtil den forlængede spilletids overtid, hvor Ukraine sendte Sverige hjem.
Set ud fra et dansk synpunkt var det interessant, at vi i en eventuel semifinale kunne møde England eller Ukraine. Sammenlignet med Belgien, Spanien og Italien forekom det mindre uoverkommeligt. Hvis altså vi kunne slå Tjekkiet.
Til gengæld må man sige, at Spanien ikke imponerede over Schweiz i kvartfinalen, hvor de først vandt efter straffesparkskonkurrence. Det er ellers ikke Spaniens stærke side, og Schweiz imponerede mod Frankrig – men kiksede helt mod Spanien. Så var Italiens sejr over Belgien mere reel. Italien blev derfor klar til at spille mod Spanien i semifinalen.
I Danmarks kvartfinale fik vi hurtigt et mål til 1-0 og siden til 2-0, inden Tjekkiet reducerede. Og selvom ingenting var givet, var det alligevel helt klart Danmark, der trak det længste strå, og er nu blev klar til semifinale mod England, der vandt suverænt over Ukraine. Lidt over 1000 danske fans havde taget den lange tur til Baku.
Italien måtte ud i straffesparkskonkurrence mod Spanien, før de var videre i finalen, mens Danmark kom godt for start i sin semifinale mod England. Desværre var Danmark uheldig i den forlængede spilletid, og måtte slutte turneringen med 1-2 mod England.
De engelske aviser vejrede morgenluft efter sejren over Danmark. Finally!, lød det, ”its comming home”, som England har sagt de sidste mange årtier (hjem til dem, der opfandt fodbolden). Man skulle da også tro, at England havde alle forudsætninger for at vinde i år. På et fyldt Wembley stadion, på hjemmebane, mod Italien. I øvrigt har alle fire semifinalister haft hjemmebane i deres tre første kampe.
Begge hold havde meget på spil. England har ikke vundet noget siden 1966 (VM), og Italien har ikke fundet noget siden 1968 (EM), og missede faktisk kvalifikationen til VM i 2018.
England kom godt nok hurtigt foran, men Italien fik udlignet, og satte sig på store dele af kampen. Det endte desværre i straffesparkskonkurrence – en mærkelig måde at afgøre et EM på – og her trak Italien det længste strå.
Som en dansk kommentator tørt sagde: Its not comming home, its going to Rome.